Emne

Af:
Skjult
Indlæg:
5
Medlem siden:
24-08-2010

Klinik med højt læringsmiljø søger turnuskandidat

Har du lyst til at tage din kiropraktorturnusuddannelse i en travl klinik med mange patienter og dedikerede kolleger?
Har du mod på at fordybe dig i komplekse patienter – og har du kompetencerne til at gøre en forskel?
Så er du måske vores nye turnuskandidat.

Klinikkerne
Vi er to kiropraktorer, en turnusassistent og et sekretær team, som arbejder i vores to klinikker i Holbæk og Roskilde.
Vores nye kandidat vil i turnusforløbet få arbejdsplads i Holbæk-klinikken.
Vores arbejdsområder er behandling af alle former for bevægeapparatslidelser, neuro-rehabilitering og neuromotorisk træning. Vores patientgrundlag er meget varieret og spænder lige fra spædbørn til ældre.
Vores erfaring i undervisning af ny-uddannede kiropraktorer er stor, da vi gennem mange år har haft turnuskandidater i klinikken.

Jobbet
I dit turnusår vil du møde mange forskellige patienttyper hver dag.
Du vil få dit eget lokale med stor mulighed for selvstændigt arbejde på dine egne patienter.
Du vil arbejde i et læringsrigt miljø, hvor hjælp og konstruktiv dialog altid står klar i rummet ved siden af.
Vi forventer at du vil være åben for at fordybe dig i nye faglige områder gennem en del inden- og udenlandske kursus-aktiviteter.
Det kan bidrage til din fortsatte udvikling – vi tror på, at du kan være med til at gøre en forskel, og derfor vil vi også gerne investere i dig.

Kvalifikationer
Du er eller bliver snart færdiguddannet cand.manu, og du mangler din endelige etårige turnusuddannelse hos en kiropraktor.
Du arbejder struktureret og går aldrig på kompromis med kvaliteten af dit arbejde med dine patienter.
Selv i en travl hverdag har du en tillidsfuld dialog med dine patienter, og du kan hurtigt omstille dig.
Det er afgørende, at du ikke er bange for at spørge dine kolleger om hjælp; men samtidig forventes det også at du er god til at dele ud af din viden og kommunikere komplekse forhold.

Den rette kandidat vil kunne få tilbudt fastansættelse efter endt turnusforløb.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Susanne S. Vendrup el. Jesper F. Jensen på 5943 1192 eller sende en mail til info@kiroholbaek.dk
Du vil kunne møde Susanne til Årsmøde i Dansk Kiropraktor Forening, lørdag den 11. november 2017.
Se www.kiroholbaek.dk eller www.kirohimmelev.dk

Ingen svar endnu!