Nyhedsmail udsendt 24. januar 2017

Emne: OK17-Info til ansatte kiropraktorer: Nr. 1 - Årets store implementeringsopgave

Kære ansatte kiropraktor i overenskomststilmeldt klinik,

En af årets store begivenheder er implementering af den nye overenskomst, der træder i kraft 1. april.

Som du måske har læst i DKF Info, så producerer vi sammen med NIKKB aktiviteter og materialer, som kan hjælpe processen godt på vej.

NYE YDELSER, TILSKUD OG PAKKER
I første omgang gælder det indkøring af de nye ydelser, tilskud og forløbspakker. De andre elementer i aftalen, fx kvalitetsakkreditering og efteruddannelse, følger deres egne processer, som først starter op efter april. Vi sender mere information om planen i forhold til akkreditering i februar. Sammen med Danske Regioner er vi ved at færdiggøre selve overenskomstteksten, som forventes klar i slutningen af februar. Indholdet bliver som i forhandlingsaftalen, men vær opmærksom på, at der kan forekomme mindre redaktionelle ændringer af den endelige ordlyd, og overenskomsten vil også være bedre layoutet og grundigt korrekturlæst. Vi har lavet et udkast, som viser de nye ydelsesnumre samt NIVEAUET for de nye honorarer og patientandele – vær opmærksom på, at de anførte beløb ikke er endelige. De skal løn- og pristalsreguleres, hvilket sker i marts, hvorefter vi udsender de endelige honorartabeller.

Find udkastet her på danskkiropraktoforening.dk (pdf)

HVILKE HJÆLPEVÆRKTØJER ER I STØBESKEEN?
Blandt andet:
- En implementeringsmanuel
- ’Spørgsmål og svar’-sektioner
- Forslag til, hvad kiropraktorer og sekretærer kan sige til patienter om fx den nye prisstruktur og pakkeforløbene
- Forslag til indhold i epikriser til læger
- Info til patienter
- Workshops 3 steder i landet 25. og 26. marts samt 1. april - samtidigt med topmøde om nyt målprogram

MÅLRETTEDE NYHEDSBREVE Cirka hver 3. uge (og ved behov) til og med april sender vi nyhedsbreve som dette til alle ansatte kiropraktorer.

På samme måde sender vi nyhedsbreve til klinikejerne og sekretærerne (via klinikkens mailadresse).

Nyhedsbrevene udsendes med få dages mellemrum, og de er alle tilgængelige via www.danskkiropraktorforening.dk/ok17 når de er udsendt. I mailen til sekretærerne, som kommer i løbet af ugen, forklarer vi kort hovedpunkterne i den ny overenskomst og kommer med forslag til, hvad man kan sige til patienterne allerede nu. Første OK17-nyhedsmail til klinikejerne sendte vi i fredags, og den er ligesom denne mail en opstartsmail.

HVAD KAN DU GØRE ALLEREDE NU?

Vi anbefaler, at du: 1) læser forhandlingsaftalens sider om de nye §53 og §64 – især side 24 og frem 2) du kan også læse DKF’s OK-folder, hvis du ikke fik den læst, da vi sendte den ud før jul - find den på www.danskkiropraktorforening.dk/ok17

ER DU I TVIVL OM NOGET – ELLER HAR DU INPUT?
Send en mail eller ring til os:

> dkf@danskkiropraktorforening.dk eller 3393 0400

Med venlig hilsen Dansk Kiropraktor Forening Danskkiropraktorforening.dk

 

 

 

 

20. januar 2017