Spørgsmål og svar om OK17
- for kiropraktorer

Opdateret sidst 18. april 

Nye ydelser til almen kiropraktik -
speciale 53

Er det datoen for, hvornår en patient sidste har været til kiropraktor, der afgør typen af førstegangskonsultation?
Nej, det er datoen for, hvornår patienten har været til kiropraktor i jeres klinik, der gælder.

Hvad betaler patienten for en førstegangskonsultation?
Niveauet for patientens egenbetaling for en førstegangskonsultation er på niveau med hidtil: ca. 350 kr. for en patient, der har været tilset i den pågældende kiropraktorklinik inden for det seneste år, ca. 460 kr. for en patient, der har været i klinikken inden for 1-3 år, og ca. 575 kr. for en patient, der er tilset for mere end 3 år siden eller aldrig. Hertil kommer evt. tilskud fra 'danmark'. Se de nye honorarer her   

Hvilke typer opfølgende konsultationer findes der?
De opfølgende konsultationer opdeles i kategorierne: 'udvidet', 'almindelig' og 'afgrænset'. Størrelsen afgøres efter, hvor mange af de 7 kriterier, som er indeholdt i konsultationen (0 kriterier = afgrænset, 1 kriterium = almindelig samt 2 el. flere = udvidet).

Hvor finder jeg kriteriebeskrivelserne? 
De står i overenskomsten, men de er nemmest af læse i pjecen 'OK17's ydelser', som gengiver ok-tekstens bilag med ydelsesbeskrivelserne men du kan også gå til siden med OK-info målrettet kiropraktorer og scrolle lidt ned her: www.danskkiropraktorforening.dk/ok17kiro

Hvilken type opfølgende konsultation bør være den hyppigste?
Den almindelige opfølgende konsultation forventes at være den hyppigst anvendte opfølgende konsultation og anvendes, når 1 af kriterierne er opfyldt.

Hvornår er kriteriet ”supplerende bløddelsbehandling” opfyldt?
Supplerende bløddelsbehandling omfatter særlig bløddelsbehandling, der går udover den bløddelsbehandling, som naturligt indgår som del af manuelbehandling. Når bløddelsbehandling optræder som en selvstændig aktivitet i tillæg til anden behandling, er kriteriet opfyldt. Supplerende bløddelsbehandling kan eksempelvis være tværfibermassage, triggerpunktbehandling eller fokuseret udspænding af fascier, ligamenter eller muskler.


> Denne sektion bliver løbende udbygget - send os et spørgsmål du er i tvivl om - vurderes det relevant, lægger vi det ind her. 

 

Nye pakkeforløb - speciale 64

Er ordningen, hvor patienter efter kiropraktorens vurdering kunne få et ekstra tilskud helt bortfaldet 1. april?
Ja, der er det kun patienter, der kan inkluderes i et af de tre pakkeforløb, som nu kan få tilskud i den særlige §64-pulje.

Skal prolapsen være konstateret ved fx skanning for, at patienten kan inkluderes i forløbet?
Ordningen omfatter patienter, som kiropraktoren efter diagnostisk triage/stratificering vurderer til at have nylig opstået nerverodspåvirkning sv.t. lænden eller nakken. I forhold til nerverodspåvirkning svarende til lænden betyder det, at patienten klager over dominerende bensymptomer, som typisk provokeres ved rygbelastning/bevægelse, provokation af kendte smerter ved nerveudspændingstest og evt. relevante neurologiske udfald. I forhold til nerverodspåvirkning svarende til nakken betyder det, at symptomerne kan være varierende grader af radikulære smerter og dysæstesi evt. ledsaget af ændret følesans, kraftnedsættelse og af-svækkede dybe senereflekser.

Hvad menes med 'nyligt opstået'?
At symptomerne skal være debuteret inden for tre måneder.

Hvor længe skal symptomerne have stået på, for at patienten kan indgå i hvert af de 3 pakkeforløb? 
Det afhænger af, om der er tale om en prolapspatient eller patient med spinalstenose.
    For at komme i pakkeforløb som prolapspatient skal nerverodspåvirkningen være nylig opstået dvs. at debuten for symptomerne ligger inden for en 3 måneders periode.
     For spinalstenose må symptomer på central eller recesstenose ikke være af længere varighed end et år.

Hvor finder jeg pakkernes ydelser beskrevet?
Se denne folder, som samler OK-tekstens bilag 5, der omhandler ydelserne og pakkeforløbene.

Hvad betaler en patient for en konsultation i pakkeforløbet? 
Egenbetaling ligger på 205-270 kr. pr. konsultation. Herudover kommer evt. tilskud fra 'danmark', som med det nuværende niveau reducerer egenbetalingen til cirka 50-60 kr.
      Uddybning: Forundersøgelsen og milepælsundersøgelserne koster patienten 275 kr. cirka - er patienten allerede i behandling, når vedkommende inkluderes i pakkeforløbet, koster forundersøgelsen dog kun cirka 230 kr. De mellemliggende undersøgelser i pakkeforløbet koster patienten cirka 206 kr. Herudover kommer evt. tilskud fra 'danmark'. Se honorartabellen pr. 1. april

Gives det høje tilskud også til de mellemliggende konsultationer?
Ja, det gives til alle konsultationer i pakkeforløbet. Opfølgende konsultationer mellem milepælsundersøgelserne koster patienten cirka 205 kr. Herudover kommer evt. tilskud fra 'danmark'.

Hvor længe må patienten være i pakkeforløb?
Patienter må maksimalt være i pakkeforløb i 6 måneder.

Hvordan er erfaringerne med at udbyde pakker?
Læs artikler med klinikker, der fortæller, hvordan de har oplevet responsen fra patienten, hvordan de gør det i deres klinik; tilbyder prolapspakkeforløb; hvad de siger til patienterne osv.

Hvordan kan jeg informere patienterne?
Se vores forslag til, hvad du/I kan sige og se vores folder, som du kan printe og lægge i venteværelset her i tiden omkring 1.april


> Denne sektion bliver løbende udbygget - send os et spørgsmål du er i tvivl om - vurderes det relevant, lægger vi det ind her. 
 

Akkreditering

Hvornår skal min klinik akkrediteres?
De første cirka 30 klinikker, der skal akkrediteres i starten af 2018, er klinikkerne på Fyn. Her hos IKAS kan du se hele planen for forløbet, der sker fra 2018 til 2020. Første skridt i processen er, at klinikken varsles i mail og inviteres til opstartsmøde 8-9 måneder inden selve akkrediteringen skal foregå.

Skal vores klinik meldes til akkrediteringen? 
Overenskomstklinikker får mail med information om, hvordan de skal forholde sig. Mails'ne udsendes efter den varslingsplan, du finder på www.IKAS.dk Alle klinikker uden ydernummer fik mail 7. april med invitation til at deltage og beskrivelse af vilkårene herfor, som også står at læse her hos IKAS.

Hvem står for at akkreditere klinikken?
Det er IKAS - Institut for Kvalitet og Akkreditering - www.ikas.dk - der står for at tilrettelægge processen, rådgive klinikkerne og gennemføre selve akkrediteringen, der består i, at klinikkerne får besøg af surveyer.

Hvor kan jeg læse lidt mere om, hvad det går ud på?
På www.danskkiropraktorforening.dk/akkreditering har vi samlet lidt mere info. Hos IKAS kan du finde planen/rækkefølgen, de 13 standarder, håndbog og vejledning 


> Denne sektion bliver løbende udbygget - send os et spørgsmål du er i tvivl om - vurderes det relevant, lægger vi det ind her. 

 

 

2017