OK17-information til dig, der er sekretær/administrativ i en kiropraktorklinik

Her på siden finder du information til sekretærer i klinikker, der er tilmeldt kiropraktoroverenskomsten (har ydernummer).

Hvad har DKF lavet af hjælpemidler til implementering?
- implementeringsmanual
- ydelsespjece med teksten om ydelserne
- oversigt over speciale 53
- information til patienterne
Find det her

Tekster og foldere til patienterne findes her

Den største og første ændring, man mærkede i klinikken, var de nye ydelser, honorarer og pakkeforløb, som trådte i kraft 1. april 2017.

Danske Regioner havde ønsket at ensrette priserne, og det medførte blandt andet nye ydelser, honorarer og tilskud - og derudover skal alle klinikker med overenskomst akkrediteres i løbet af 2018-20.

Kvalitetsakkreditering
Akkreditering er meget kort fortalt en form for kvalitetssikring af klinikken, som allerede nu sker hos læger og speciallæger. Klinikken skal dokumentere, hvordan den lever op til 13 kvalitetskrav, der handler om fx hygiejne, journaler, patienttilfredshed m.v. En særligt uddannet kiropraktor og en konsulent – såkaldte surveyors - besøger klinikken og gennemgår, hvordan den lever op til kravene.

IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) sender direkte mails til alle klinikker med dato/ugenummer, information og indkaldelse til introkursus 8-9 måneder inden surveyorernes besøg. Der er hjælp og vejledning at få undervejs i processen. Læs mere hos IKAS eller i DKF's spørgsmål- og svar-sektion


Tilskuds- og ydelsesstrukturen i overskrifter

1. Nye førstegangskonsultationer i speciale 53
Førstegangskonsultationer (forundersøgelser) er opdelt efter, hvornår eller om patienten har været tilset i klinikken af en kiropraktor tidligere. Patientens udgift er ca. 350 kr. for en patient, der har været i klinikken inden for det seneste år, ca. 461 kr. for en patient, der har været i klinikken inden for 1-3 år, og ca. 575 kr., hvis det er mere end 3 år siden, eller patienten aldrig har været til kiropraktor i klinikken før. Hertil kommer evt. tilskud fra Sygesikringen 'danmark'. 
 
2. Nye opfølgende konsultationer i speciale 53
De opfølgende konsultationer er opdelt i 'almindelige', 'afgrænsede' og 'udvidede' efter 7 kriterier. Hvis 1 kriterie er opfyldt, er det en 'almindelig opfølgende konsultation'. Hvis 2 eller flere kriterier er opfyldt, er det en 'udvidet'. Er ingen kriterier anvendt, er det en 'afgrænset'. Patientens udgift er ca. 187 kr. for en afgrænset, ca. 301 kr. for en almindelig og ca. 416 kr. for en udvidet. Hertil kommer evt. tilskud fra 'danmark',

3. §64 kun til 3 sygdomme fremover  
Kun patienter med tegn på diskusprolaps i lænd og nakke (dvs. lumbal eller cervikal nerverodspåvirkning) samt med rygmarvsforsnævring (dvs. lumbal spinalstenose) kan få et større tilskud fra §64 til særlige pakkeforløb. Til gengæld er tilskuddet meget højt, så patienten kun skal betale mellem 200-270 kr. pr. konsultation. Kan patienten få tilskud fra 'danmark', bliver udgiften kun 50-65 kr.


Om pakkeforløbene i §64
Kort sagt er pakkeforløbene bygget op om en grundig forundersøgelse og så få opfølgende undersøgelse på bestemte tidspunkter, samt herudover hvad der vurderes at være behov for af mindre konsultationer indimellem.
Efter første konsultation skal kiropraktoren (med patientens samtykke) give patientens praktiserende læge besked om, at han/hun er startet i dette forløbet - og i afslutningen skal kiropraktoren orientere om, hvordan det er gået med forløbet.

Undersøgelse, diagnose, behandling, men især også vejledning og opfølgning fylder meget i kiropraktorens opgaver i forløbet. Kiropraktoren skal følge med i, hvordan sygdommen udvikler sig, og hver gang vurdere om der er behov fx billeddiagnostisk undersøgelser på hospital eller vurdering for operation.

Pakkeforløbet til diskusprolaps i lænden og nakken er ens. De består begge af 4 faste forløbskonsultationer til undersøgelse, rådgivning og behandling i løbet af 8 uger. I løbet af de 8 uger kan det være relevant med ekstra konsultationer.

Hvad foretager kiropraktoren sig i prolapsforløbene? Ved den første konsultation foretager kiropraktoren en grundig undersøgelse og lægger en behandlingsplan. Kiropraktoren vejleder om, hvordan smerterne skal håndteres, hvordan prognosen ser ud, og hvordan patienten skal forholde dig i hverdagen og på jobbet.

Udover vejledning og rådgivning kan kiropraktoren ved behov give anden behandling, for eksempel manuel behandling, og instruktion i øvelser.

Efter 8 uger slutter det særlige tilskudsberettigede forløb. Hvis smerterne er væk inden 8 uger, afsluttes forløbet tidligere. Hvis der efter 8 uger stadig er smerter i benene, tages der stilling til, hvordan det videre forløb skal tilrettelægges. En patient kan maksimalt være i pakkeforløb i 6 måneder.

Hvor kan jeg læse mere om nerverodspåvirkning og diskusprolaps? På Kiropraktorguide.dk kan du læse mere - og se små klip - om diskusprolaps i lænden og i nakken.

Skal prolapsen eller stenosen være konstateret ved skanning for, at patienten kan inkluderes i forløbet? Nej, pakkeforløbet omfatter patienter, som kiropraktoren har fundet kliniske tegn på nerverodspåvirkning hos. Det er nemlig et symptom på diskusprolaps og spinalstenose og viser sig bl.a. ved udstrålende smerter i balder/ben eller skuldre/arme.

Kan alle diskusprolapspatienter inkluderes i et pakkeforløb? Der er et par betingelser. Symptomerne skal være opstået inden for tre måneder, og forløbet er kun for voksne over 18 år. For spinalstenose må symptomerne ikke være af længere varighed end et år.

Hvor længe må man være i et pakkeforløb? Prolapspakkeforløbene varer sådan set kun 2 måneder og spinalstenosepakken varer 3 måneder. Maksimalt må en patient kun være i et pakkeforløb i 6 måneder.

Gives det høje tilskud også til de mellemliggende konsultationer? Ja, det gives til alle konsultationer i pakkeforløbet. Opfølgende konsultationer mellem milepælsundersøgelserne koster patienten cirka 205 kr. Herudover kommer evt. tilskud fra 'danmark'.

Læs mere - se her eller i boksen oppe til højre!
Hvad kan man sige/uddele - til patienterne? Find foldere og tekster her

 

  

Opdateret april 2018