Her på siden finder du info om:

- Klagesystemet: hvem tager sig af hvad?
- Erstatningssager
- Er du involveret i en sag? Brug rådet!
- Patientsikkerhed
- Utilsigtede hændelser 

GUIDE: Få overblik over sagstyper, systemer og pligter
 

Klagesystemet: hvem tager sig af hvad? 

Patienter kan klage over et behandlingssted (sygehusafdeling, klinik eller lignende), over en eller flere konkrete sundhedspersoner eller over overenskomstmæssige forhold som fx service- eller adgangsforhold, honorarstørrelser. Patienter kan også indberette utilsigtede hændelser - se nederst på denne side.

Klager over et behandlingssted hører under Styrelsen for Patientsikkerhed. Klagen mod konkrete sundhedspersoner hører under Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn. Klager over overenskomstmæssige forhold behandles af det regionale samarbejdsudvalg via den region, som klinikken ligger i.

Generel information om patienters muligheder
Information til borgere fra Styrelsen for Patientsikkerhed

Her er en oversigt over patientvejledere i hver region, som kan fortælle, hvor klager af overenskomstmæssig art skal sendes til.

Hvad tager styrelsen sig af?
Styrelsen for Patientsikkerhed - www.stps.dk - behandler klager fra patienter over sundhedsvæsenets sundhedsfaglige virksomhed og en række forhold vedr. patienternes retsstilling såsom informeret samtykke, aktindsigt, tavshedspligt, videregivelse og indhentelser af helbredsoplysninger.

I klagesager vurderes det, om sundhedspersonen har handlet i overensstemmelse med almindelig anerkendt faglig standard, dvs. hvis der er tale om en sag hos en kiropraktor, om behandlingen foregik, som man kan forvente hos en god kiropraktor i dagens Danmark.

Styrelsen for Patientsikkerhed har ansat kiropraktorsagkyndige, der bistår i vurderingen af klagesager over behandling hos kiropraktorer.  

Dialogmøder - hvad er det? 
Dialogmøder er et tilbud til klagende patienter, der har modtaget behandlinger, som regionen helt eller delvist har betalt for.

Når en patient har sendt en klage til Styrelsen for Patientsikkerhed, vil patienten blive tilbudt et dialogmøde. Takker patienten ja, sender styrelsen klagen videre til den pågældende region, som vil sørge for at invitere den sundhedsperson, som patienten har klaget over.

Efter dialogen bliver patienten spurgt, om han/hun vil fastholde eller ændre sin klage. Ikke sjældent fravælger patienten at gå videre med klagen. 

Hver region bestemmer, hvordan dialogmøderne foregår.

Læs overordnet om dialogmøder hos Styrelsen for Patientsikkerhed  

Om dialogmøder i de 5 regioner:

I Region Nordjylland: Her afholdes dialogen af sundhedspersonen uden deltagelse af regionen. Er patienten indforstået med dette set-up kontaktes den indklagede sundhedsperson, som så skal tage stilling til, om han eller hun ønsker at deltage i en dialog. Sundhedspersonen modtager her beskrivelse af rammerne og udførelse, som ikke ligger online. Her er Region Nordjyllands information til patienter om dialogmøder

I Region Midtjylland orienterer om afholdelse af dialogmøder (målrettet patienter) her på deres site. Her inddrages patienten i, hvordan dialogen afholdes og kan ønske, hvem der skal deltage i dialogen. Hvis sundhedspersonen ikke ønsker at deltage i dialogen, som også kan afholdes telefonisk, kan administrative medarbejdere fra regionen afholde dialogen med patienten.

Region Hovedstaden har ikke nogen beskrivelse på sit website om, hvordan de afholder dialogmøderne, men regionen oplyser, at sundhedsperson og patient modtager information, hvis det bliver relevant. Der deltager ingen medarbejder fra regionen i mødet.

Region Syddanmark beskriver kort dialogmøder her på sin hjemmeside i en tekst målrettet borgere. Regionen oplyser, at sundhedsperson og patient kontaktes, hvis patienten takker ja til tilbuddet om et dialogmøde med den sundhedsperson, vedkommende har klaget over, deltager der en erfaren embedsmand i mødet. Denne fungerer som ordstyrer i samtalen og kan evt. samle op efterfølgende, hvis der er behov herfor.  

Region Sjælland [beskrivelse og evt. link afventes fra regionen]


Her er vejledning fra Lægeforeningen om, hvordan læger bedst forbereder og gennemfører et dialogmøde. 

Kontakt endelig formanden for Dansk Kiropraktor Råd, hvis du vil have kollegial rådgivning om dialogmøderne, som det skønnes, at 3-5 kiropraktorer deltager i hvert år.


Hvad tager disciplinærnævnet sig af?
Klagesager, hvor patienten ønsker at klage over en bestemt sundhedsperson, behandles af Sundhedsvæsenets disciplinærnævn.

Klagen omhandler personens faglige virksomhed. Det betyder ikke kun behandling og pleje, men også de mere konkrete pligter knyttet til behandlingen og plejen såsom information, indhentelse af samtykke, udfærdigelse af erklæringer, journalføring, og overtrædelse af reglerne om tavshedspligt.

Endvidere behandler nævnet indberetninger fra Styrelsen for Patientsikkerhed og Lægemiddelstyrelsen, såfremt disse myndigheder finder, at der vil være grundlag for kritik eller anden sanktion.

I disciplinærnævnet sidder repræsentanter fra alle de autoriserede sundhedsfags organisationer, således også repræsentanter udpeget af DKF.


Erstatningssager

Patienterstatningen yder erstatning til patienter eller efterladte til patienter, som her i landet påføres skade i forbindelse med undersøgelser og behandling. Patienter såvel som sundhedspersoner kan anmelde en skade.

Hvis en patient anmelder en erstatningssag, skal Patienterstatningen vurdere, om der er sket en patientskade. Dvs. der skal ikke placeres skyld eller dømmes, men vurderes, om der med overvejende sandsynlighed er handlet efter bedste specialiststandard. Patienterstatningen har ansat kiropraktorkonsulenter, der bistår i vurdering af erstatningssager vedr. kiropraktorbehandling.  

I snit foretager patienter 40-45 anmeldelser til Patienterstatningen om skader sket hos kiropraktorer om året. Under 15% anerkendes - det er færre end hos praktiserende læger og fysioterapeuter.

I 2014 var der 53 kiropraktorinvolverede anmeldelser til Patienterstatningen (i alt 10.318). 49 blev afgjort og 6 anerkendt. Det svarer til en anerkendelsesprocent på 12%. Der foregår cirka 2. mio. konsultationer hos de danske kiropraktorer hvert år.

Hyppigste skadesanmeldelser angår forværrede symptomer efter behandling (30,3%), diskusprolaps (19%) og forsinket henvisning (15,3)
(Kilde: Jevne J, Hartvigsen J, Wulff Christensen H. Compensation claims for chiropractic in Denmark and Norway 2004-2012. Chiropractic and Manual Therapies 2014; 22:37)

Sundhedspersoner har efter loven pligt til at informere patienter om Patienterstatningen, hvis de mener, at patienten har fået en behandlings- eller lægemiddelskade. Læs om informationspligten her

Hos Patienterstatningen kan man tjekke, om en skade opfylder grundbetingelserne for anmeldelse. Find tjekket her

Her på Patienterstatningens hjemmeside kan du finde eksempler på afgørelser - søg på 'kiropraktor'.

Her er et par ofte stillede spørgsmål & svar om patienterstatningen til sundhedsfolk


Er du involveret i en sag?

Bliver du involveret i en klage- eller erstatningssag, skal du informere Dansk Kiropraktor Råd, som opsamler viden og kan bistå dig med rådgivning og kollegial støtte.

Det er forventeligt, at du mindst én gang i din karriere bliver involveret i en sag, hvor en patient er så utilfreds, at vedkommende klager, eller at der sker en skade eller en fejl, mens patienten er i behandling hos dig eller i din varetægt. 

Alvorlige skader i kiropraktorpraksis sker meget sjældent, men er naturligvis meget ubehagelige at opleve. 

Uanset graden af alvorlighed kan det også være belastende eller urovækkende at være involveret i en klage- eller erstatningssag. At være under en form for anklage og opleve at nogle udefra skal vurdere din faglige indsats i en konkret sag, kan være svært, uanset om man er ung eller gammel i gårde. 

I 2013 offentliggjorde Lægeforeningen en undersøgelse, der viste, at syv ud af 10 læger bliver kede af det, når en patient klager, og at mere end halvdelen har svært ved at lægge klagen bag sig. Hver 10. læge overvejer ifølge undersøgelsen helt at stoppe som læge efter en klagesag.

Langt de fleste klager i sundhedsvæsenet vedrører læger, og der er væsentlig forskel på lægers og kiropraktorers virke, men ligesom læger er kiropraktorer uddannede til at hjælpe andre og identificerer sig i høj grad med deres faglighed. Derfor er det naturligt, at fejl, utilfredshed, skader og klager opleves meget belastende – både professionelt og menneskeligt.

Dansk Kiropraktor Råd kan hjælpe med at vejlede om, hvordan du bedst kommer igennem et forløb med en skade, fejl eller klage og kan måske sætte dig i kontakt med en kollega, der har prøvet det samme som dig. 

På DKF Forum er oprettet en lukket klub for medlemmer, der har oplevet patienter udvikle CVA efter behandlinger foretaget af dem. Formålet er at give medlemmer mulighed for at dele oplevelsen med andre, som selv har prøvet at være i denne situation.

Klubben er lukket, så kun klubbens medlemmer kan se, hvem der er med i den. Men der opfordres i øvrigt til åbenhed om oplevelserne med denne meget sjældne hændelse, som alle vil kunne komme ud for og mange desværre når at stifte bekendtskab med i løbet af deres karriere, uanset om det er deres behandling, der kan siges at være årsag til hændelsen eller ej.

Forskning viser, at det yderst sjældent forekommer, og at det er tvivlsomt, hvorvidt det er kiropraktorbehandlingen, der er årsagen. Risiko for karskader og blodpropper er lige så stor eller større efter lægebesøg uden nakkemanipulation som efter kiropraktorbesøg med. Find det store canadiske såkaldte Stroke Study (2008), der omhandler dette, her  

Ret henvendelse til DKF's sekretariat på mail eller 3393 0400 - hvis du vil være en del af klubben. Er du i kontakt med rådet - Dansk Kiropraktor Råd - kan du også bede dem om at få dig lukket ind.

Sagsgangen og korrespondancen i klager 
Her hos Styrelsen for Patientsikkerhed finder du vejledning til de forskellige typer klager.

Du vil blive bedt om at udfærdige en redegørelse. Her er en vejledning fra Dansk Kiropraktor Råd om udfærdigelse af redegørelsen.

Du kan evt. også orientere dig i Lægeforeningens store vejledningsunivers om klager.

Læs, hvad du kan gøre for at forebygge klager under 'Patientsikkerhed' lige herunder.


Patientsikkerhed

Patientsikkerhed handler om læring og forebyggelse. Der er udgivet mange materialer og gennemført kampagner for at forebygge fejl og klager og øge patientsikkerheden. Her er et par af dem, der kan have relevans for dig som kiropraktor:

I Kiropraktorernes Etik kan du læse om case-baserede udfordringer, som opstår i den kiropraktiske hverdag. Gennem refleksion over eksemplerne kan du blive klogere på, hvordan du og I i din klinik forholder jer til udfordringerne og på den måde blive bedre klædt på til at håndtere dem, når de opstår. Der er fx cases om patientinddragelse, kommunikation, åben fejlkultur osv.

Hos Dansk Selskab for Patientsikkerhed kan du finde mange materialer og meget viden: www.patientsikkerhed.dk Fx i kampagnerne 'Hej Sundhedsvæsen' og 'Godt, du spø'r'.

Læs og reflektér: Artikel fra KIROPRAKTOREN om Det uheldige Patientforløb, der udløste en klagesag grundet mangelfuld kommunikation.

OBS. I 2017 har Styrelsen for Patientsikkerhed indført nyt risikobaseret tilsyn og der er krav om registering inden udgangen af 2017 - læs mere om det her

Utilsigtede hændelser

Utilsigtede hændelser omfatter på forhånd kendte og ukendte hændelser og fejl, som ikke skyldes patientens sygdom, og som enten er skadevoldende eller kunne have været skadevoldende.

En rettesnor for at genkende en utilsigtet hændelse er tanken eller følelsen, at ’dette må ikke ske igen’. Når du rapporterer, hjælper du sundhedsvæsnet med 1) at lære af hændelsen og 2) at forebygge, at det sker igen

Alle i sundhedsvæsenet - sundhedsfaglige samt patienter - kan rapportere utilsigtede hændelser, men alle autoriserede sundhedspersoner, og personer, der handler på disses ansvar, i primærsektoren, herunder kiropraktorer, har pligt til at indberette utilsigtede hændelser.

Utilsigtede hændelser indrapporteres via Styrelsen for Patientsikkerhed,  hvor der er særlige indgange til henholdsvis borgere og sundhedsfaglige.

Rapporteringssystemet er fortroligt. Alle kontaktoplysninger, som indtastes ved indrapportering, slettes, før rapporten videresendes. Der er også mulighed for at rapportere anonymt. 

Bliv klogere på utilsigtede hændelser i kiropraktorpraksis i dette tema fra KIROPRAKTOREN

Læs mere hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvor du også finder udgivelser m.v.

I hver af de 5 regioner er patientsikkerhedsenheder etableret for praksissektoren. Her kan praktiserende læger, kiropraktorer m.v. søge rådgivning og læring om patientsikkerhed, fx utilsigtede hændelser m.v. Fx kan man booke oplæg til klinikken.

Oplever du en utilsigtet hændelse, kan du kontakte risikomanageren, hvis du er i tvivl om, den er rapporteringspligtig, eller hvis du ønsker input til dit arbejde med at forebygge, at den sker igen.

Find de 5 regionale patientsikkerhedsafdelinger her:
Region Hovedstaden
Region Syddanmark
Region  Sjælland
Region Nordjylland
Region Midtjylland


Opdateret august 2017