Dansk kiropraktorforskning, der påviser, at de gældende kriterier for spondylartrit (rygsøjlegigt) er for uspecifikke og bør revurderes, vækker opsigt internationalt. Den nye viden kan medføre ny håndtering af patienter med lidelsen.

Over hele verden kan patienter være i behandling med stærk og dyr gigtmedicin pga. en forkert stillet diagnose. Det påpeger et dansk studie, som sætter spørgsmålstegn ved nøjagtigheden af de gældende kriterier for spondylartrit, de såkaldte ASAS-kriterier, som bl.a. indbefatter MR-fund.

Der er tale om forskning fra kiropraktor, ph.d. Bodil Arnbak og kollegaer fra Rygcenter Syddanmark, der i samarbejde med Gråsten Gigthospital i en årrække har testet de gældende kriterier på en gruppe patienter fra Rygcenter Syddanmark. Bodil Arnbak blev i 2014 ph.d. med sit projekt om emnet omtalt i KIROPRAKTOREN nr. 4 2014.

Resultaterne blev i april offentliggjort i det ansete tidsskrift Arthritis & Rheumatology, hvor en medfølgende redaktionel leder påpeger, at det danske studie giver anledning til at se med nye kritiske øjne på ASAS-kriterier.

Vigtigheden af disse kriteriers nøjagtighed fremhæves i lyset af, at man i Europa bruger dem til at sætte patienter i biologisk behandling. I USA behandler man endnu ikke på baggrund af disse kriterierne, men i lederen anbefales den amerikanske fødevare- og lægemiddelmyndighed (FDA) at være forsigtig med at tillægge MR-skanninger større diagnostisk værdi, end forskningen danner basis for.

Således kan Bodil Arnbak og hendes kollegaers arbejde betyde, at der bliver ændret ved, hvornår rygpatienter får stillet diagnosen spondylartrit og dermed også for hvornår, der skal påbegyndes behandling med gigtmedicin, herunder med dyre biologiske lægemidler.

– Studiet viser, at de sygdomstegn, man tidligere har betragtet som kendetegnende for spondylartrit, er overraskende hyppige hos patienter med ”almindelige” kroniske rygsmerter. Det betyder, at de gældende kriterier er for uspecifikke, og at patienter risikerer at få diagnosen på forkert grundlag, siger Bodil Arnbak, og tilføjer:

– For at kunne optimere kriterierne, er der behov for mere viden. Derfor er vi gået i gang med et 3-års opfølgningsstudie af kohorten, som forhåbentlig vil give vigtig viden om hvordan diagnosticeringen af sygdommen kan forbedres. 
TSC


Find artiklen og omtalen i lederen.
På Sundhed.dk har kiropraktorer adgang via DEFF-net:
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.39551/full
onlinelibrary.wiley.com/doi/10.1002/art.39549/full


Spondylartitter

• Gruppen af spondylartritter
omfatter følgende sygdomme: Morbus Bechterew, Psoriasisgigt, Reaktiv gigt, Artrit ved inflamma-torisk tarmsygdom og Udifferentieret spondylartrit

• Tidligere undersøgelser tyder på, at lidelsen rammer:
 – Ca. 1% af normalbefolkningen
 – Ca. 5% af patienter med ryg-smerter i primærsektoren

• Behandlingsmulighederne udgøres af information, træning, NSAID og biologisk behandling.

• Spondylartritter kan i starten være vanskelige at adskille fra ”almindelige” kroniske rygsmerter.

• Sygdommene debuterer typisk i en ung alder, men prognose og forløb varierer mellem sygdomsenhederne. For dem, der er hårdest ramt, er slutstadiet svære deformiteter pga. sammenvoksning af led i ryg og bækken.