Sundhedsstyrelsens nyligt offentliggjorte tværsektorielle anbefalinger for kroniske lænderygsmerter sender nogle vigtige signaler til de faggrupper, der beskæftiger sig med kroniske lænderygsmerter på sygehusene, i almen praksis og speciallægepraksis samt i kommunerne.

Af Asger Torning, kommunikations­medarbejder på NIKKB

Anbefalingerne er lavet på baggrund af økonomiaftalen mellem Danske Regioner og Kommunernes Landsforening i 2016. De fremhæver sygdomsmestring, fysisk træning, manuel behandling og træning i hverdagssituationer samt tiltag, der skal hjælpe patienter med kroniske lænderygsmerter med at bevare deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Ledende kiropraktor Jan Nordsteen, Københavns Ryg- og Genoptræningscenter, der har deltaget i arbejdet med anbefalingerne, opridser en række vigtige pointer:

– Det vigtigste ved anbefalingerne er signalet om, at kroniske rygpatienter ofte har nogle meget mere komplicerede problemstillinger, end vi ser hos akutte rygpatienter. Det at man bruger ICF-modellen, der involverer personlige faktorer, er godt, fordi vi skal være dygtige til at identificere disse faktorer for at kunne tilbyde patienterne relevant behandling.

Find anbefalinger her hos Sundhedsstyrelsen

Det er vigtigt at have indsatser med arbejdsmarkedstilknytning med, fordi mange kroniske rygpatienter ryger ud af arbejdsmarkedet. Signalet om, at vi bliver nødt til at have en tværgående og tværsektoriel indsats er derfor rigtigt godt.

I forhold til de Nationale Kliniske Retningslinjer (NKR) inkluderer disse anbefalinger organisering og opfølgning af en behandling: Hvem gør hvad, og hvem har kompetencerne til at udføre behandlingerne? Det er en væsentlig forskel, fordi man skal prøve at skitsere, hvordan og hvornår forskellige tiltag skal iværksættes overfor patientgruppen.


Figur, der viser indsatser og aktører, fra Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

I de nationale kliniske retningslinjer, der retter sig mod rygpatienter, begrænser man sig udelukkende til anbefalinger i forhold til behandlingsindsatsen.

Ingen behandlere kan klare det alene
En kiropraktor skal kunne identificere alle de forskellige faktorer, der har betydning for patienten og være klar over, hvilke indsatser man kan foreslå patienten eller de andre aktører indenfor sundhedsvæsenet, særligt når det handler om patienter med kroniske lænderygsmerter.

– Der er jo ikke nogen af os behandlere, der alene kan klare de problemstillinger, som nogle af patienterne dukker op med. Jeg ved godt, at man kan behandle en kronisk rygpatient og få et godt resultat ud af det med noget træning eller manuel behandling. Men der er altså også en hård kerne af kroniske rygpatienter, der ikke responderer på det, vi kan levere i primærsektoren. Så er det vigtigt, at man har nogle anbefalinger at læne sig op ad. Det handler om at være opmærksom på, hvilke andre betydende faktorer, der kan være i spil, når man taler om kroniske rygpatienter.

– I huset, hvor jeg arbejder - Københavns Kommunes Ryg- og Genoptræningscenter - er vi allerede i gang med at bruge anbefalingerne. Vi er efterhånden et stort sundhedshus, hvor flere forskellige faggrupper kan indgå i håndteringen af rygpatienter fx speciallæger, fysioterapeuter, kiropraktorer, diætister, sygeplejersker, psykologer og socialrådgiver. Når vi ser på anbefalingerne i vores hus, siger vi: ”Det er jo i virkeligheden det, vi er i gang med at gøre allerede”. Jeg kan ikke forestille mig andet, end at det må være noget, man også kigger på i andre kommuner rundt omkring. Anbefalingerne foreslår jo også tværkommunalt samarbejde i de mindre kommuner, fortæller Jan Nordsteen.

Sikret en vigtig rolle
Jan Nordsteen har været med til at udarbejde både NKR og nu også anbefalingerne vedrørende forløb for kroniske lændesmerter. Han sad som kommunal repræsentant i arbejdsgruppen, hvor Mette Jensen Stochkendahl har siddet som repræsentant for kiropraktorerne.

- Det var anderledes end arbejdet med NKR, blandt andet fordi vi har haft det organisatoriske med. Men det har været rigtigt spændende at være med i arbejdet. Vi har haft nogle gode drøftelser ind ind i mellem, om hvad vi skulle mene, og hvordan vi ville fremføre vores synspunkter. Det har været rigtig godt, Mette er fantastisk at arbejde sammen med. Der har været mange andre interesser, der har forsøgt at trække anbefalingerne i andre retninger.

– Heldigvis har vi fået indskrevet kiropraktorerne som en vigtig aktør i forhold til også at håndtere de kroniske rygpatienter, og vi har fået bekræftet, at kiropraktorerne kan henvise til billeddiagnostik på hospitalerne og i nogle tilfælde også på rygambulatorier. Det var ikke givet på forhånd. Derfor bliver anbefalingerne et rigtigt vigtigt værktøj for kiropraktorerne, slutter Jan Nordsteen. 

****** 
FAKTA
Anbefalinger for tvær­sektorielle forløb for mennesker med kroniske lænderygsmerter
• Udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og en bredt sammensat arbejdsgruppe med bl.a. Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker på NIKKB og lektor på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet, og Jan Nordsteen, ledende kiropraktor i Københavns kommunes Ryg- og Genoptræningscenter.
• Målgruppen er sundhedsfaglige ledere, planlæggere og sundhedspersonale, der beskæftiger sig med mennesker med kroniske lænderygsmerter - på sygehusene, i almen praksis og speciallægepraksis samt i kommunerne. 

Læs anbefalingerne her hos Sundhedsstyrelsen

Læs flere artikler fra KIROPRAKTOREN nr. 2 2017 

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN nr. 2 juni 2017.

Her kan du også om sundhedspolitikken, som måske lider Trumpsymptomer for tiden, om det cubanske sundhedsvæsen, om behandling af karpaltunnelsyndrom, og meget mere...

Find en kiropraktor