FORMANDENS LEDER

 

Det bør stå klart, hvilken position vi ønsker at indtage

For et par uger siden startede 47 nye kiropraktorstuderende på Syddansk Universitet. Og vi har brug for hver og en af dem.

At vi ikke er hænder nok, er i mine øjne et af de største problemer for den danske kiropraktorstand. Det kender jeg i den grad fra min egen klinik – men også fra rigtig mange af mine kolleger rundt om i landet – især dem, der som jeg, ikke har klinik i hverken Odense, Århus eller hovedstadsområdet.

Vi kender det også fra Rygcentret i Middelfart, hvor kiropraktorstillinger ikke kan besættes og nogle gange besættes med læger i stedet.

Vi har i bestyrelsen stort fokus på at øge optaget, og jeg mener, at det er en stor fordel, at Klinisk Biomekanik ligger lige op af medicinstudiet, med det kendskab det giver faggrupperne imellem, allerede i studietiden. Det må være til glæde for det tværfaglige samarbejde i den sidste ende. Desværre har vi et stort frafald på studiet. Det er der forskellige grunde til, men de ærgerligste er dem, der starter uden egentlig at have lyst til at blive kiropraktorer. De, som hellere ville have været læger, og som nu bruger Klinisk Biomekanik som en alternativ indgang til medicinstudiet.
De optager en plads på studiet. Men der er desværre også, dem der gerne vil være kiropraktorer, men som bliver trætte af at forklare Moster Oda, hvad en kiropraktor egentlig laver – og at uddannelsen er ligeså god som lægernes. Mange af dem skifter studium undervejs. Jeg tror på, at den sidste kategori – og måske endda nogen i den første, kan fastholdes, hvis vi sætter mere fokus på kiropraktoridentiteten – både undervejs på studiet og bagefter, ude i den virkelige verden.

For selvom vi har flere og flere patienter, og flere og flere kender os, er der stadig en alt for stor andel af danskerne, der ikke helt ved, hvad vi laver. Men det bør stå klart indadtil og udadtil, hvad det er for en position i samfundet, kiropraktorerne ønsker at indtage og være kendt for. Blandt beslutningstagere. Samarbejdspartnere. På uddannelsesinstitutioner. Og ikke mindst: hos patienterne.

Vi kiropraktorer er ikke selv enige om, hvor vores rolle skal afgrænses, men vi er enige om, at vi ikke indtager den rolle, vi qua vores uddannelse og kunnen er berettiget til. Og det peger måske netop på, at vores identitet ikke er entydig eller veldefineret.

Jeg tænker, alle kiropraktorer har en stærk identitetsfølelse, men ikke nødvendigvis den samme identitet. Vi vil anerkendes, men for hvad?

Vi skal snakke mindre om, hvad der adskiller os – og mere om, hvad der samler os. Vil I være med til det?

Lone Kousgaard Jørgensen
16. september 2017  


Relaterede artikler:
Første skridt mod fremtiden - hvem er de nye studerende, morgendagens kiropraktorer?


 

 

Lederen er fra det seneste KIROPRAKTOREN

Læs om morgendagens kiropraktorer, men også om hvor langt man er i processen med at udvikle nyt politisk målprogram.

Du kan også læse om faren ved lavdosisstråling, som fysikere har sat under ny lup og du kan læse om det nye evidensbaserede tilbud til lænderygpatienter, GLA:D Ryg - og så kan du læse om, hvad danskerne egentligt ved om kiropraktorer og deres lange uddannelse.


Læs KIROPRAKTOREN 03 SEPTEMBER 2017

Find en kiropraktor