FORMANDENS LEDER

Vi skal stå fast uden at stå stille

Lone Kousgaard Jørgensen
21. september 2018 

Jeg nyder at sige, at det går forrygende for os kiropraktorer, og jeg har sagt det ofte de sidste år. Jeg siger det, fordi jeg mener det. De sidste knap 10 år har vi stort set kun oplevet patientfremgang. Vi er også blevet flere og flere kiropraktorer om patienterne, og alt i alt er det min oplevelse, at langt de fleste af os har rigtigt travlt.

Vi ser mange eksempler på, at det ikke er helt nemt at rekruttere medarbejdere, heller ikke i de større byer. Og slet ikke i de lidt mindre byer. Desværre er det også rigtigt svært at rekruttere kiropraktorer til de ellers forholdsvis flere og flere stillinger, der slås op på sygehusene.

Det er ærgerligt, ikke mindst når vi ved, at patienterne faktisk er der. Heldigvis er der endnu flere nye kiropraktorer på vej – her ved studiestart optog kiropraktorstudiet 85 studerende, og næste år kan vi sige goddag til 105.

Jeg håber, flere af de nyuddannede lader sig lokke af de mange muligheder vores fag tilbyder, også uden for de største byer.

Stigningen i antallet af patienter, der går til kiropraktor, er stagneret. Ja vi sætter stadig små rekorder, men trenden i 2017 og nu 2018 er ikke så  markant som generelt i de sidste 10 år.

Hertil kan man lægge, at hver patient i gennemsnit besøger en kiropraktor færre gange. Hvad stagnationen skyldes, er svært at sige.

Jeg tror personligt primært på 2 årsager: Antallet af kiropraktorer er ikke vokset så hurtigt som efterspørgslen/antallet af patienter, og vi håndterer patienterne anderledes og mere integreret i sundhedssystemet end tidligere.

Men det er også et område med stor ’konkurrence’ både fra autoriserede og alternative behandlere, og rigtigt mange byder ind med deres forslag til den bedste behandling.

På Faglig Kongres sætter vi fokus på kiropraktorernes ståsteder, som du kan læse om på side 20 og frem. Det er et rigtigt interessant og meget aktuelt tema. For hvor står vi kiropraktorer, og hvor skal vi hen? Uanset om du er ansat eller klinikejer, ny eller gammel i ’gamet’, er det  afgørende, at vi står fast uden at stå stille.
Hvad kan vi som fag selv gøre for at finde nye opgaver at kaste os over – og hvilke forandringer kan vi selv iværksætte?

Jeg mener, det er vigtigt, vi udvikler os ligesom samfundet omkring os, ellers risikerer vi at afvikle og forsvinde i en stor grå masse. Kan vi blive bedre til at gøre opmærksomme på, hvad vi kan? Helt sikkert – i foreningen har vi netop kørt en kampagne over for lægerne, og det vil vi bruge endnu mere tid (og penge) på også fremadrettet.

Lokalt skal vi måske være mere synlige, det overvejer jeg også altid selv i forhold til min egen klinik.

Tilmeldingerne til kongressen strømmer ind. Lad os mødes i Odense til november og blive meget klogere sammen. Det glæder jeg mig til!


 

 

Lederen er fra det seneste KIROPRAKTOREN

Facebook er i krise, og de sociale medier forandrer sig. Hvordan stiller det brugerne, og hvordan er kiropraktorernes og klinikkernes færden på de nye medier?

Vi retter spottet mod sociale medier i årets tredje udgave af KIROPRAKTOREN.

Du kan også læse om børns smerter i ben og arme (under- og overekstremiteterne), om skoletasker betyder noget for rygsmerter, om den seneste undersøgelse af kiropraktorprofessionen og klinikkerne og om den seneste europæiske kongres - og meget mere...

Læs KIROPRAKTOREN SEPTEMBER 2018

Find en kiropraktor