Det antages, at radiologiske strålebaserede undersøgelser er forbundet med at påføre patienter øget risiko for cancer. Antagelsen bygger på en 70 år gammel hypotese – the linear non-threshold hypothesis – der sættes under lup af amerikanske strålefysikere i ny artikel.

Af Mette Jensen Stochkendahl, seniorforsker på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og lektor på Syddansk Universitet og Klaus Doktor, røntgenkonsulent på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik og pH.d.-stipendiat 

The linear non-threshold hypothesis (LNTH) er hypotesen om, at der er en lineær sammenhæng mellem stråledosis og stråleskade uanset dosis, og at stråleskaderne akkumuleres ved gentagne strålepåvirkninger. LNTH har ført til retningslinjer for stråledosis og -hygiejne, der bygger på et princip om ”så lavt som muligt” (eng. ”As low as reasonable achievable” (ALARA)).

De amerikanske specialister gennemgår i artiklen ’Subjecting Radiologic Imaging to the Linear No-Threshold Hypothesis: A Non Sequitur of Non-Trivial Proportion’ den evidens, der ligger til grund for LNTH og ALARA. De angiver, at vi alle sammen udsættes for en baggrundsstråling fra jorden, luften og vores omgivelser på mellem 1 og 260 mSv afhængigt af, hvor vi bor. Til sammenligning er dosis ved en typisk CT-scanning ca. 10 mSv og en lænderygoptagelse med røntgen ca. 2-3 mSv. På trods af den store variation i baggrundsstråling rundt om i verden ser det ikke ud til at påvirke helbredet, og forfatterne argumenterer for, at vores krop er i stand til løbende at håndtere og reparere skader fra denne påvirkning.

Læs også: Dobbeltordination af røntgen sker kun sjældent

Den ansete gyldne standard for studier inden for dette felt er the Life Span Study, der har fulgt overlevende fra atombomberne i Japan fra 1958 til 1998. Analyserne viser helbredsmæssige negative påvirkninger ved lave stråledoser. Forfatterne til artiklen sætter spørgsmålstegn ved flere analyser og konklusioner fra dette studie, bl.a. ved integriteten af den komité, der udgav hovedrapporten om lavdosis-strålepåvirkninger.

Ved gennemgang af analyser fra andre forskergrupper og instanser ser det nemlig ud til, at lavdosis-strålepåvirkning ikke har negative helbredsmæssige påvirkninger, og i bedste fald ser ud til at have en beskyttende virkning i forhold til cancer og morbiditet generelt. Kroppen reagerer på strålingen med et respons, der beskytter mod cancer gennem reparation af DNA. Dette gælder også ved gentagen påvirkning af stråling, hvor kroppen ser ud til at reparere sig selv imellem påvirkninger. Derved står hypotesen om akkumulerede stråleskader også for fald.

Forfatterne beskylder LNTH for at være årsag til radiofobi og udførelse af undersøgelse af suboptimal kvalitet. De argumenterer for, hvordan afholdelse fra at udføre en billeddiagnostisk undersøgelse leder til større morbiditet og mortalitet pga. oversete eller manglende diagnoser end den hypotetiske påvirkning fra strålingen. De advokerer også stærkt for, at når beslutningen om at foretage billeddiagnostisk udredning er taget, skal billederne være af optimal kvalitet.

Artiklen er en gennemgang af udvalgt litteratur. Den er skarp og særdeles kritisk, og der fremsættes mange gode argumenter imod LNTH. Alligevel ville det have klædt forfatterne med en mere systematisk og transparent tilgang til litteraturudvælgelsen. Artiklen kan ikke andet end læses som et partsindlæg. Næste skridt bør være en systematisk, kritisk litteraturgennemgang.


Gå til oversigt over KIROPRAKTOREN nr. 3 september 2017

Oprettet sept 2017

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN nr. 3 2017 med artikler om vores nye politiske målprogram, forekomsten af dobbelte røntgenundersøgelser, Folkemødet og fremtidens kiropraktorer - de nye studerende!

 

Find en kiropraktor