Bakterier og diskusprolapser – rigtig infektion eller kontaminering? Dette spørgsmål har et kinesisk forskerhold undersøgt for at finde ud af, hvordan bakterier kan finde vej ind i diskus. Det lader til, at typen af prolaps er afgørende.

Af Tue Secher ­Jensen, cand. manu., ph.d., M.Sc., seniorforsker, NIKKB

Interessen for bakteriers rolle i udviklingen af rygsmerter har været stigende, siden et studie i Lancet fra 2001 af Stirling et al(1) viste, at halvdelen af patienter med diskusprolaps har bakterier i den symptomatiske diskus primært af typen Propionibacterium acnes.

Danske studier viste nogle år senere, at en stor del af disse patienter udvikler Modic-forandringer et år senere (2), og at patienter med tidligere prolaps og Modic-forandringer havde god effekt af antibiotika (3). Dette medførte en til tider ophedet debat om antibiotikas rolle i behandlingen af patienter med prolaps og Modicforandringer.

En del af diskussionen om bakterier i diskus har drejet sig om, hvorvidt bakterier overhovedet kan komme ind i diskus, da den er en avaskulær struktur, hvor bakterier normalt ikke har direkte adgang, eller om der er tale om kontaminering, da p.acnes er naturligt forekommende på hud og i tandlommer hos stort set alle mennesker.

Teorien, som blev testet i det kinesiske studie (4), er, at der ved prolapser med annulær ruptur vil være adgang for bakterier via det kapilærnet, som omkranser prolapsen for at øge helingen, mens der ved prolapser uden ruptur ikke vil være adgang for bakterier.

Forfatterne inkluderede 46 patienter, 23 med annulær ruptur og 23 uden og fandt, at andelen af infektioner med p. acnes var langt større blandt prolapser med ruptur (36%) ift. prolapser uden ruptur (6%).

Forfatterne havde taget højde for spørgsmålet om kontaminering ved, for hver patient, at tage en muskelbiopsi fra patienten på samme niveau, som operationen blev foretaget. Andelen af inficerede muskelbiopsier var den samme som for prolapserne uden annulær ruptur (6%), og forfatteren konkluderede, at størstedelen af de infektioner, som man kan påvise i prolapser med ruptur, må anses for at være sande infektioner og ikke bare kontaminering.

Hvad kan vi så bruge denne viden til? Først og fremmest viser det kinesiske studie, at p. acnes umiddelbart kun inficerer diskus i forbindelse med prolapser, hvor der er annulær ruptur, og at det i dette tilfælde kun er ca. 1/3 af prolapserne, som inficeres.

Da vi ved fra tidligere studier, at det kun er 1/3 af prolapspatienter henvist fra primærsektoren, som har en prolaps med annulær ruptur, så vil det kun være 1/10, som reelt kan være inficeret.

Set i lyset af diskussionen om antibiotikabehandling af patienter med rygsmerter, er det vigtigt, at både patienter og klinikere er opmærksomme på, at sandsynligheden for, at en diskusprolaps er inficeret med bakterier, er forholdsvis lille.

Referencer
1. Stirling A, Worthington T, Rafiq M, Lambert PA, Elliott TS: Association between sciatica and Propionibacterium acnes. Lancet 2001, 357(9273):2024-2025.

2. Albert HB, Lambert P, Rollason J, Sorensen JS, Worthington T, Pedersen MB, Norgaard HS, Vernallis A, Busch F, Manniche C et al: Does nuclear tissue infected with bacteria following disc herniations lead to Modic changes in the adjacent vertebrae? Eur Spine J 2013, 22(4):690-696.

3. Albert HB, Sorensen JS, Christensen BS, Manniche C: Antibiotic treatment in patients with chronic low back pain and vertebral bone edema (Modic type 1 changes): a double-blind randomized clinical controlled trial of efficacy. Eur Spine J 2013, 22(4):697-707.

4. Zhou Z, Chen Z, Zheng Y, Cao P, Liang Y, Zhang X, Wu W, Xiao J, Qiu S: Relationship between annular tear and presence of Propionibacterium acnes in lumbar intervertebral disc. European spine journal : official publication of the European Spine Society, the European Spinal Deformity Society, and the European Section of the Cervical Spine Research Society 2015, 24(11):2496-2502.

 

 

 

16. dec. 2016

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN 04 2016

Find en kiropraktor