Sådan lyder spørgsmålet fra en gruppe hollandske forskere, der har undersøgt, hvorfor praktiserende læger og fysioterapeuter ikke henviser patienter med nakkesmerter til manuel behandling. Svaret skal findes i personlige faktorer.

Af Mette Jensen Stochkendahl, kiropraktor, ph.d. og seniorforsker NIKKB

Holland har i de seneste år gennemført flere tiltag for at sikre, at kun omkostningseffektive behandlingsformer bliver dækket af staten.

Manuel behandling af nakkesmerter har i en række systematiske oversigtsartikler vist sig effektivt, og et tidligere hollandsk studie har vist, at det også er mere omkostningseffektivt end behandling hos praktiserende læger ­(typisk en ”afventende” tilgang understøttet af smertestillende medicin) og fysioterapi (fx øvelser, massage eller varme/kulde). På trods af dette sker der alligevel kun få henvisninger til manuel behandling, og hvorfor nu det?

Sammen med sine kollegaer har Marije Dikkers fra EMGO-instituttet i Amsterdam udforsket barrierer og fremmende faktorer, der ser ud til at have indflydelse på implementering af manuel behandling i håndteringen af patienter med nakkesmerter i primærsektoren.

Studiet er et kvalitativt interviewstudie med i alt 70 praktiserende læger, fysioterapeuter, manualterapeuter, deres patienter med nakkesmerter samt andre interessenter.



Den hollandske forskergruppe identificerede tre hoved­temaer i interviewene.

Det første tema var den enkelte patient eller fagpersons opfattelse og viden om manuel behandling. Manglende viden eller fejlagtige opfattelser var en hyppig nævnt barriere. Herunder var frygten for komplikationer associeret med manipulation af nakken en vigtig barriere for patienter såvel som praktiserende læger. Omvendt var fagpersonernes kendskab til den evidensbaserede litteratur klart fremmende for henvisninger.

Det andet tema forskerne fandt, handlede om sam­arbejde og tillid. Gode personlige netværk og relationer var med til at bestemme henvisningsadfærd, og tillid til den ­enkelte manuelle terapeut var et tilbagevendende tema blandt både praktiserende læger, fysioterapeuter og patienter.

Det sidste af de tre temaer handlede om den organisatoriske sammenhæng. De praktiserende læger var mere tilbøjelige til at henvise, hvis de delte sundhedshus med en manuel terapeut, og hvis der var kort ventetid.

Forskergruppen fandt altså særligt barrierer og fremmende faktorer på et individuelt niveau, hvad angår opfattelsen af og kendskabet til manuel terapi og nakkesmerter, og i sam­arbejdet og tilliden mellem behandlerne.

Hvis man vil øge raten af henvisninger til manuel terapi, vil disse fokusområder derfor være gode steder at starte.  Om resultaterne fra studiet kan overføres til danske forhold og kiro­praktorerne vides ikke, men mange vil sikkert kunne nikke genkendende til de fleste af de undertemaer, som kommer frem i artiklen.  

---
Referencer
Dikkers MF, Westerman MJ, Rubinstein SM, van Tulder MW, Anema JR.Why Neck Pain Patients Are Not Referred to Manual Therapy: A Qualitative Study among Dutch Primary Care Stakeholders. PLoS One. 2016 Jun 16;11(6):e0157465. doi: 10.1371/journal.pone.0157465. eCollection 2016.


Fakta
Hollandske fysioterapeuter har en 5-årig universitetsuddannelse. Manuelterapi er en overbygning, der typisk tager 3-4 års studier på deltid og kræver autorisation som manuelterapeut.

>>>
Gå til KIROPRAKTOREN nr. 3 september 2016, som artiklen stammer fra - og læs bl.a. om ny viden om, hvad patienterne lægger vægt på, når de besøger en kiropraktorklinik

15. Sept 2016

Artiklen er fra KIROPRAKTOREN nr. 3 2016

Vi retter spottet mod kiropraktorpatienterne, som der er ny interessant viden om! Hvad lægger man egentligt som patient vægt på, når man besøger en kiropraktorklinik?

Læs også om, hvordan det er at være hospitalskiropraktor på en røntgenafdeling, om muskel-led-smerter, der også koster leveår, om kiropraktorernes forhandlinger med regionerne om bl.a. en ny måde at fordele patienttilskuddet på og om Faglig Kongres i november, der samler over hver anden kiropraktor i Aarhus.

 

Find en kiropraktor