ROBOTTERNE KOMMER

Priserne på robotter styrtdykker samtidig med, at deres regnekraft eksploderer. Vi står over for en velfærdsteknologisk revolution, vurderer eksperter. Hvornår ser vi de første robotter i kiropraktorklinikkerne? Hvordan kan de gøre en forskel?

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist
Foto: Heidi Lundsgaard


I diagnosticeringen, registreringen, monitoreringen, dokumentationen, forebyggelsen og genoptræningen af muskel- og ledproblemer står robotter klar til at kunne levere højere kvalitet end behandlerne selv. Men i den direkte kontakt med patienten er kiropraktoren og andre behandlere urørlige et langt stykke ind i fremtiden.

En ny generation af intelligente robotter til en mere og mere overkommelig pris står klar til at rykke ud i samfundet.

De er nu så intelligente, og deres potentiale for at blive endnu mere intelligente er så tydeligt, at det får verdens rigeste forretningsmand Bill Gates og verdens førende fysiker Stephen Hawking til at råbe vagt i gevær. ’Den kunstige intelligens kan tage magten fra os, hvis vi ikke passer på’, mener de.

Hvad er det første, der dukker op, hvis man siger 'robotter i kiropraktik'?

I dag kan robotterne ”se” med den samme form for sensorer, som gør det muligt for Google at lancere en selvkørende bil.

Udføres øvelserne rigtigt?
Og på Syddansk Universitet har forskere kunnet trække på den rivende udvikling inden for sensorer, som bilindustrien har drevet fremad: Sensorsystemet ’ViMove’ er nu helt fremme ved den endelige testfase. Med et pandebånd fastspændes det til en patients nakke og registrerer præcist, om de anvisninger på nakkeøvelser, patienten har fået hos kiropraktoren, udføres rigtigt – både med hensyn til kvalitet og kvantitet.


Kiropraktor, ph.d.-studerende Bue Bonderup Hesby påfører en patient de sensorer, han forsker med i projektet 'ViMove'. Foto: Heidi Lundsgaard

Den næste generation af robotter kan også ”høre” og ”tale”, hvilket kommer til at gøre dem meget nemmere at instruere for en fagprofessionel, der kender sit eget fag ud i hjørnerne, men som ikke ved noget om robotter. Implementeringen, som ofte har været en barriere ved indkøring af ny teknologi, er derfor også snart overkommet.

Sidste år bestod de første robotter i verdenshistorien Turing-testen, der er en robotvision fra midt i det 20. århundrede: Robotten skal, for at bestå testen, i fem minutter kunne holde en chat kørende med et menneske på et niveau, hvor mere end 70% af forsøgspersonerne tror, de kommunikerer med et rigtigt menneske. Inden længe kan robotterne også ’tænke’.

Robotterne kan nu ”læse” hjernebølger, hvilket gør det muligt for en 100% lam person at flytte cursoren fra bogstav til bogstav på en computerskærm – ved at tænke på bogstavet!

Hvordan sådan en teknologisk landvinding kan ende med at få relevans for robotter på kiropraktorklinikken, ligger ikke lige for.

Ifølge ph.d.-studerende, kiropraktor Bue Bonderup Hesby, som på Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet er ansvarlig for projekt ’Vimove’, er det svært at forudsige, hvilke teknologiske opfindelser der kan få praktisk relevans i en specifik sammenhæng.

”Alle teknologierne smelter sammen i disse år og udvikler hinanden i et højt tempo. Det er meget svært at spå om, hvad fremtiden bringer. Men der er ingen tvivl om, at vi med den nye generation af robotter, der er på vej, står over for en velfærdsteknologisk revolution”, vurderer Bue Bonderup Hesby.



Kiropraktoren kan ånde lettet op
Hvad er det første, der dukker op i bevidstheden, hvis man siger ’robotter i kiropraktik’? Ikke usandsynligt en eller anden form for menneskelignende robotarm, der tager fat i fru Jensens nakkehvirvel. Ikke bare stjæler den arbejdspladser, den gør det med kolde hænder.

Det perspektiv er der intet, som tyder på, bliver til virkelighed før et meget langt stykke ind i fremtiden, er eksperterne enige om.

Kiropraktikkens kerneydelse – interaktion med patienten og kiropraktorens hænder på patientens krop - er spundet ind i så meget erfaring, intuition, fornemmelse og fingerspitzgefühl i ordets bogstaveligste forstand, at de robotter vi kender i dag, såvel som dem, vi kan forestille os lige rundt om hjørnet, kommer håbløst til kort, mener Bue Bonderup Hesby.

”Robotterne skal have virkeligheden kvantificeret for at kunne navigere i den. Og den eneste måde, det kan foregå på, er ved, at mennesker leverer de relevante informationer til den. Men der er jo mange ting, en kiropraktor gør uden at vide det eller uden at kunne beskrive det. Ikke mindst er vi endnu langt fra at kunne kvantificere den menneskelige kontakt mellem patienten og behandleren, som jo spiller en stor rolle”, siger Bue Bonderup Hesby.

Kiropraktoren kan altså ånde lettet op. Den invasion af robotter i samfundet, som eksperterne er enige om, vi vil se de kommende år, kommer ikke til at koste arbejdspladser, men vil til gengæld hæve kvaliteten.

Så patienterne kan se frem til et løft. For i diagnosticeringen, registreringen, dokumentationen, genoptræningen og kiropraktorens mulighed for at følge med i, hvad patienten laver af unoder uden for konsultationen, står robotteknologien klar til at tage over med en bedre kvalitet end den, som den nuværende teknologi, i samarbejde med den fagprofessionelle, kan levere.

-------------------------------------------------------------------------------------





 

De første robotter er på vej 

Træningsrobotter og sensorer, der kan måle bevægelser, er de robotløsninger, der hurtigst vil ankomme til kiropraktorklinikken, mener civilingeniør på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet, lektor Anders Stengaard Sørensen.  

Af Thomas Davidsen, freelancejournalist
Foto: Heidi Lundsgaard

Ifølge Anders Stengaard Sørensen skal 3 ting være opfyldt, før man kan tale om en robot: 
1) En robot er et system med en computer i centrum, som er ’hjernen’.
2) Der er mindst én sensor – én ”sans”.
3) Der er mindst én motor, som gør, at computeren på baggrund af det den har sanset, kan påvirke verden.

En robot er altså intelligent, den baserer sin intelligens på noget, den kan registrere, og så kan den aktivt skubbe til verden. Den gør noget. 

”Problemet med den definition er, at den også passer på en moderne radiator-termostat eller en smartphone. Intelligente systemer vi, uden at tænke over dem som robotter, bruger hver eneste dag. Der er flydende grænser rundt om hele området for robotteknologi. Lige præcis hvor den lapper over i kunstig intelligens, sensor-teknologi og Big Data, er der ingen, som endnu har defineret helt præcist. Robotteknologien ankommer, ligesom al anden ny teknologi, næsten umærkeligt. Der vil ikke komme en bestemt dag, hvor vi vil sige: ’Det var den dag, robotterne ankom til kiropraktorens klinik’. Det hele foregår i en glidende proces”, siger Anders Stengaard Sørensen.


Det er inden for to hovedkategorier, at udviklingen hurtigst vil blive relevant for behandlingen af muskel- og ledproblemer, vurderer han.



Denne robotarm sidder på Universal RoboTrainer, som bor på Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet på Syddansk Universitet. Robotarmen kan hjælpe patienter med specialiseret og personlig genoptræning ved at understøtte specifikke bevægelser. Sensorer sikrer automatisk tilpasning til patientens niveau og fremskridt. I projekter, som bl.a. lektor, civilingeniør på Anders Stengaard Sørensen arbejder på, er det også hensigten at gøre det let for behandlere at opsætte træningsprogrammer og gøre robottræningen så motiverende som muligt for patienten. Foto: Heidi Lundsgaard.


Erfaringer fra industrien
Udviklingen inden for sensorer gør, at de første produkter, der kan forbedre kiropraktorens muligheder for at diagnosticere og være en mere direkte aktiv medspiller i genoptræningsforløb, er på vej ud på markedet.
”Hvis en sensor kan gøre folk opmærksom på, at de sidder forkert med deres nakke, når de sidder ved en computer, så kan det blive en uvurderlig hjælp i forebyggelse og genoptræning. Informationen skubber til adfærden”, siger Anders Stengaard Sørensen.

Til dataindsamling og dokumentation er sensorerne også meget effektive.

”På Mærsk Mc-Kinney Møller Instituttet arbejder vi med at udvikle nye sensorer for at dække behovet for at måle ting, vi ikke kan måle endnu. Det kan være helt banale ting som en skridttæller, som virker på gangbesværede. Det gør dem, man kan købe nu ikke. Det lyder ikke af noget særligt, men i mange tilfælde vil en robot ikke tage sig ud som noget særligt. Det er blot en maskine, der kan tage sig af nogle ofte ret lavpraktiske ting”, siger Anders Stengaard Sørensen.

På instituttet arbejder man også med at udvikle måleinstrumenter i forbindelse med træningselastikker, som er populære til hjemmetræning. Trækker man hårdt nok?

”Her bringer man 25 års erfaring med robotter fra industribrug med ind. På skibsværftet handler det hele om bevægelse, afstand og kraft, og det gør det også i træning. Derfor har vi lige nu rigtig meget succes med at udvikle sensorer til specifikke træningsformål”, fortæller Anders Stengaard Sørensen.

Sensor- og robotteknologi kan med stor fordel anvendes i undersøgelse og diagnostik ved at supplere kiropraktorens vurdering med objektive måledata, vurderer han.

“Med den nye teknologi kan man måle kraft, hastighed og stabilitet igennem en bevægelsesbane og små detaljer i bevægelsen af kropsdele.  Data, der med fornuftig visualisering, kan hjælpe behandlere til at skabe et objektivt grundlag i undersøgelsen, som også kan bruges til løbende opfølgning. På samme måde som en blodtryksmåler giver objektive data i undersøgelsen”, siger Anders Stengaard Sørensen.

Træningspartneren
Den anden hovedkategori, som inden længe vil være relevant for kiropraktorklinikken og patienterne, er robotter, som skubber fysisk til patienten ved hjælp af en kraft. Træningsrobotter, som rent faktisk bliver en træningspartner.

”Den type robotter er gået hen og blevet meget fleksible.  Man kan i dag definere en bevægelse blot ved at gøre bevægelsen. Så gentager robotten bevægelsen og lægger en modstand ind. Træningsmæssigt kunne man i princippet have opnået det samme med en dampmaskine og et svinghjul. Og så alligevel ikke, for det hele handler netop i høj grad om, at det skal være enkelt, funktionelt og til en overkommelig pris. Dem, der fx laver excentrisk styrketræning med max effekt, hvor man træner musklen imod sin normale brugsretning, efterspørger sådan en robot. Musklen er ca. tre gange stærkere, når den skal forlænges, end når den skal trækkes sammen. Det kan du træne, hvis du tager en 50 kilo sæk ned fra en hylde. Udfordringen er bare, hvordan du får den op igen, så du kan tage den ned én gang til. Det er et stort problem for dem, der laver excentrisk træning. Så vi arbejder nu på at levere en robot til formålet”, fortæller Anders Stengaard Sørensen.

Priserne styrtdykker
Hvis man skal tro professor og robotforsker på Aalborg Universitet, Ole Madsen, kommer vi til at opleve prisfald på robotter, som vil ligne dem, vi kender fra mobiltelefonen, der i 1990 kostede 25.000 kr.

Dengang var det stort set kun taxa-selskaberne, Falck og politiet, der havde én. Men da først teknikken muliggjorde salg til private, kom prisfaldene i kvantespring. I dag kan man få en Nokia for 150 kr.

”Det er den samme udvikling, vi skal vente os af robotterne. For 10 år siden kostede en simpel industrirobot en million kroner. I dag koster den ca. 300.000 kr. Hvis man blot viderefører de kurver, som beskriver prisudviklingen, så koster en robot 50.000 kr. om et par år. Om 5-10 år er det mit bud, at man kan købe avancerede robotter til mellem 10- og 20.000 kr. – og så har vi en anden verden”, siger Ole Madsen.  

 

**************************
Før du køber: prøv selv robotten
Adskillige private klinikker i sundhedssektoren har investeret dyrt i nye og smarte velfærdsteknologiske produkter.

”Tænk jer godt om, før I investerer”, er civilingeniør Anders Stengaard Sørensens råd til teknologiinteresserede kiropraktorer:

”Der er mange eksempler på, at man investerer dyrt, men af en eller anden grund får man ikke brugt udstyret som tiltænkt. Det behøver ikke være fordi, produktet ikke holder, hvad det lover. Det kan være små praktiske hurdler, der gør, at det ikke fungerer i hverdagen. Mit bedste råd er, at man skal prøve udstyret i praksis. En uge er ikke nok. Efter tre uger får man en kropslig fornemmelse af, hvordan udstyret fungerer. Hvis svaret er: ’Nej, det ville jeg ikke selv bruge”, så lad være med at købe det”, siger Anders Stengaard Sørensen.

-----------------------------------------------------------------------------------------


Robotter i forskning

På Faculty of Rehabilitation Medicine på University of Alberta i Canada har kiropraktor og professor Greg Kawchuk udviklet en robot til rygsmerter og muskelsvagheder.

Den kan måle, hvordan en person bruger sine muskler i forskellige situationer, hvor kroppen udfordres i diverse udfordrende stillinger.

Robotten er udviklet i forskningsøjemed og skal give en større forståelse af årsagen til fx en rygsmerte, men den kan samtidigt vise sig at kunne blive en ny værdifuld teknik, der kan hjælpe med at gøre behandlingsindsatser mere præcise.

Den virker som en bevægelsessimulator. Forsøgspersoner får påsat 10-12 sensorer, som nøjagtigt kan registrere aktiviteten i en given muskelgruppe. Derefter skal personerne træde op på en platform, som bliver aktiveret og bevæger sig op og ned. Personen har en laserpointer påsat hovedet eller brystet og skal forsøge at rette den mod et bestemt punkt på væggen. Imens kan forskerne måle aktiviteten i forsøgspersonens muskler og observere, hvordan og hvilke muskler personen bruger, fx om vedkommende over- eller underkompenserer musklerne i de udfordrende stillinger.

Når forskerne har indsamlet nok data om fx en muskelsvaghed, kan robotten programmeres til en målrettet indsats, der forbedrer styrken.

Robotten kan fx også efterligne belastningssituationer fra hverdagen, som fx kan være med til at finde ud af en evt. sammenhæng mellem et bevægelsesmønster eller belastninger i hverdagen. Eksempelvis kan forskerne måle, hvordan et chaufførsæde bevæger sig undervejs på en given rute og bagefter programmere robotten til at efterligne det – med chaufførren ”ombord”. På den måde kan forskerne måle, hvordan vedkommendes muskler reagerer på en typisk rute.

”Forskningen i muskelvævet har været præget af ’trial and error’. Man prøver sig frem og ser, hvad der virker. Med robotten kan vi måle så præcist på vævet, at vi kan arbejde os baglæns hen mod, hvordan kiropraktoren skal trykke på rygraden”, siger Greg Kawchuk og uddyber:

”Robotten hjælper os med bedre at forstå, hvordan ryggen arbejder. For ryggen bevæger sig ikke i rene simple bevægelser, men i kombinationer af komplekse bevægelser og robotten hjælper os med at forstå grundlaget for de bevægelser.”

Greg Kawchuk er specielt glad for, at hans robot passer godt ind i den herskende fremtidstrend: Det personaliserede sundhedsvæsen, hvor ny teknologi sikrer individuelt målrettede og dermed mere præcise behandlingstilbud.


Mange oplysninger er fra artiklen ’Rise of the robot’ af Stefan Dubowski:



Hvad er ellers i gang?
• App til hjemmetræning af nakkesmerter. Skal vejlede i øvelser, måle smerter og formåen samt motivere og stimulere, men også oplyse om diagnose, forløb og prognose samt give mulighed for at kommunikere med andre patienter og behandlere.

• Program til borgere med kroniske smerter, som ved at indtaste enkelte data om deres smerter og tilstand får et visuelt og numerisk testresultat, der kan hjælpe dem med at formidle smerterne til sundhedspersonale, arbejdsplads og pårørende.

• Mobil sundhedsteknologi til kvinder med osteoporose. Skal støtte patienten i at håndtere diagnosen og træffe beslutninger i samråd med de sundhedsprofessionelle.

• Telemedicinsk konsultation med smertepatienter. Skal fremme smertepatienters aktive deltagelse i behandlingsforløb, sikre lettere adgang til smertebehandling, øge effektivitet, undgå afbud og skabe bedst mulig udbytte og tilfredshed.
www.patientathome.dk


******************
Danske sites om velfærdsteknologi og robotter 
www.patientathome.dk Dansk platform for forsknings- og innovationsprojekter med fokus på velfærds- og sundhedsteknologier til den offentlige sektor.
www.welfaretech.dk Markedsdreven klynge for sundhed og velfærdsteknologi i Danmark.
*******************

Læs resten af artiklerne i KIROPRAKTOREN samme udgivelse

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN nummer 1 2016, 11. marts.

 

Læs også om Danmarks anden specialkiropraktor med 5 års specialuddannelse på hospitaler, om kultur på recept og om ny undersøgelse, der bekræfter, at motion og træning er langt mere effektiv end medicin og hjælpemidler.

Find en kiropraktor