Ældre kan godt lide kiropraktik - Dansk Kiropraktor Forening

Ældre kan godt lide kiropraktik -
det viser forskningen...

Der findes ikke megen evidens på området. I 2015 udarbejdede kiropraktor Michelle Maiers en ph.d. på Syddansk Universitet om ældre med nakkesmerter. Resultatet var verdens største randomiserede undersøgelse af, hvad der sker, når ældre over 65 selv laver øvelser med eller uden kiropraktorbehandlinger ved siden af.

Af Christian Ankerstjerne og Tanja Skov Carlsen, DKF
Foto: Heidi Lundsgaard

De i alt 241 deltagere i undersøgelsen (i gennemsnit 72 år) blev inddelt i tre grupper: 1) Øvelser uden supervision, 2) Øvelser med supervision og 3) Øvelser uden supervision, men med kiropraktisk behandling.

Den gruppe, der klarede sig bedst, var gruppen, der selv lavede øvelserne og modtog kiropraktorbehandlinger.

Udover at kiropraktisk behandling viste sig at have en god effekt for patienterne, viste undersøgelsen også, at kiropraktorernes behandlingstilgang har et stort potentiale i den ældre befolkningsgruppe. Interviews med deltagerne viste nemlig, at ældre sætter stor pris på den sociale interaktion, som den kiropraktiske behandling giver.

– Når man behandler ældre, skal man være opmærksom på, at det sociale er meget vigtigt, faktisk kan det for nogle være vigtigere eller ligeså vigtigt for dem, som det er at få færre smerter, når de skal angive tilfredshed med behandlingen. Hvordan man modtager ældre mennesker, og hvordan man taler til dem er vigtigt, siger Jan Hartvigsen.

– Udover ømme muskler og kortvarige gener, fandt vi praktisk taget ingen bivirkninger ved kiropraktisk behandling hos disse ældre, og det er positivt, siger Jan Hartvigsen, og supplerer: 

– Kiropraktorerne er professionelle sundhedspersoner, der er i stand til at indrette deres behandling efter, hvilken patient de står overfor,

...og erfaring

I efteråret oprettede ledende kiropraktor Søren O’Neill fra Rygcenter Syddanmark en debattråd på Dansk Kiropraktor Forenings medlemsforum. Han efterlyste kiropraktorer, som har specialiseret sig i den ældre patient. Han er ansvarlig for kiropraktorernes kliniske uddannelse og oplever, at de fleste studerende ønsker at specialisere sig i sport eller børn.

– Det er der ikke nødvendigvis noget galt med. Men vi har meget at byde på i forhold til vores ældre medborgere, siger han og giver et eksempel:

– For en enlig pensionist med stenose kan en forøget gangdistance på få hundrede meter være en af­gørende forbedring i forhold til ope­ration, plejehjem, socialt samvær, trivsel osv.

Sammen med studiets ledelse forsøger Søren O’Neill at øge de studerendes interesse for de ældre.

Omkring 15 kiropraktorer ytrede sig i debattråden, som viste, at selvom ikke så mange direkte har specialiseret sig i ældre, så har flere gjort behandling af artrose (slidgigt) til en kernekompetence, hvor de oplever stor effekt hos ældre.

Det var generelt udmeldingen, at man som kiropraktor oplever rigtigt gode resultater hos ældre – ikke sjældent til de ældres store overraskelse.


Sanni Madsen, indehaver af kiropraktorklinik på Fyn.
Foto: Heidi Lundsgaard

Dén oplevelse kan Sanni Madsen, kiropraktor i Ørbæk på Fyn, nikke genkendende til. Hun ser selv en del ældre, sandsynligvis fordi der bor relativt mange ældre i og omkring byen.

– En del siger, de har fået at vide, der ikke er noget at gøre ved deres artrose (slidgigt, red.) fx i ryggen, hoften eller i knæet, eller også har de fået noget smertestillende medicin. Men der er jo noget at gøre. Smerter og funktionsbegrænsninger, som følger af slidgigten, kan afhjælpes, og forskning viser jo også, at ældre generelt responderer godt på kiropraktisk behandling og træning, siger hun.

Sanni Madsen mener, der kan være brug for en holdningsændring:

– Alderdom skal ikke være en undskyldning for ikke at gøre noget ved smerter eller dårlig funktion. Samtidigt skal vi som behandlere være bedre til at gøre opmærksom på, hvad det er, vi kan tilbyde den patientgruppe.

...
 

Vi kan gøre det bedre

Samfundet kan gøre mere for at sikre en sund, aktiv alderdom. Den høje egenbetaling, men også tradition og uvidenhed kan være grunden til, at ældre ikke tager del i kiropraktorernes behandlingstilbud, selvom de har lige så ondt i bevægeapparatet som dem i 40’erne og 50’erne.

Anne Ehrenreich (Venstre), Regionsrådsmedlem og næstformand for Danske Regioners Sundhedudvalg, mener, at der kan gøres mere:

– Vi skal huske på, at alderdom aldrig må blive ensbetydende med sygdom. Både forebyggelse, behandling hos egen læge og på sygehus samt hjælp til selvtræning skal være tilpasset de ældre. Det er en forudsætning for ældres trivsel, at der er gode muligheder for at leve et sundt liv. Det er individuelt, hvad de ældre har behov for, og hvilke muligheder der i givet fald er for den enkelte. Men vi skal som samfund blive bedre til at understøtte dette, siger hun.

Hun påpeger, at manglende viden, men også den høje brugerbetaling kan forklare, hvorfor ældre over 65 ikke går ret meget til kiropraktor:

– En mulig årsag kan være, at gruppen af ældre patienter mangler viden om, hvad kiropraktorer kan. En anden årsag kan være hele spørgsmålet om egenbetaling, der kan påvirke især ældre og pensionisters valg herom.

Det er selvfølgelig relevant at vide, hvad kiropraktorerne kan tilbyde de ældre patienter, og kiropraktik er et fag, som vi ikke må overse, siger hun.


Anne Ehrenreich (Venstre), Regions­rådsmedlem og næstformand for Danske Regioners Sundhedsudvalg. Mød hende til DKF's debat om en god alderdom på Folkemødet 17. juni

Forskel på ældre og yngre

Henrik Kjær Hansen, vicedirektør i Gigtforeningen, bakker op om, at økonomi kan spille ind, men mener også, at der er tale om en form for vane:

– Ældre kommer i forvejen mere hos egen læge – de er vokset op med en tradition, hvor egen læge er første skridt til behandling. Hos deres praktiserende læge får de hjælp, der i vid udstrækning baserer sig på forløbsprogrammer og kliniske retningslinjer – noget vi i Gigtforeningen har kæmpet for i årevis, siger han.

– Mange ældre har desuden ikke sundhedsforsikring. Man kan heller ikke udelukke, at brugerbetalingen har betydning, og at nogle ældre vælger at benytte sig af kommunale tilbud. Dermed får de hjælp – blot ikke i privat regi.

– Mønstret for yngre i fyrrerne og halvtredserne er sandsynligvis anderledes, fordi de har behov for en hurtig løsning. De er på arbejdsmarkedet, og hvis det gør ondt i kroppen, så bestiller de bare en tid hos kiropraktoren eller fysioterapeuten, så de kan få repareret skaden og dermed passe deres job.



Læs også
"For mange ældre lever med smerter i muskler og led", skriver formanden i sin leder

Artikel: Flere ældre - men få hos kiropraktoren

Se hele KIROPRAKTOREN som artiklen stammer fra