Klinikker med over 5 kiropraktorer og mange andre typer ­behandlere er i vækst, men ­samtidigt ses også en vækst i antal af klinikker med kun en enkelt kiropraktor.

Af Asger Torning, kommunikationsmedarbejder på NIKKB

Den seneste undersøgelse af kiropraktorstanden, KiroFakta, der gentages hvert andet år, viser ikke de helt store udsving i forhold til den forrige undersøgelse fra 2014.

Her hvor vi koncentrerer os om resultaterne, der vedrører klinikkerne, er det mest iøjnefaldende en stigning i antallet af klinikker, der tilbyder træningsfaciliteter og træningstilbud.

Der er desuden både sket en stigning i antal solopraksis og i antal af klinikker med 5 eller flere kiropraktorer, men også i andelen af klinikker med andre tilknyttede personalegrupper (sekretærer, fysioterapeuter, massører, øvrige behandlere). Især ses stor stigning i andelen af klinikker med fysioterapeuter.

Hvad angår rum-udnyttelse er, det mest udbredte, at en del af rummene udelukkende anvendes af kiropraktorer.

Den anden del af KiroFakta-undersøgelsen omhandler selve kiropraktorerne. Denne del dykker vi ned i i næste nummer.

Detaljer

Tal i parentes er tal fra 2014 

Størrelse (m2)

De mest almindelige ­klinikstørrelser er:
· 100-199 m2: 35 % (-2 %)
· 200-299 m2: 25 % (+2 %)
· < 100 m2 eller 300-399 m2: hver 12 % (uændret)


Størrelse (antal rum)
De mest almindelige antal ­behandlingsrum i en klinik er:
· 3-5 rum: 47 % (-1 %)
· 1-2 rum: 34 % (-1 %)
· 6-10 rum: 15 % (+4 %)

Udnyttelse af rum
De mest almindelige fordelinger af udnyttelse af rummene i en klinik er:
· En del af rummene anvendes udelukkende af kiropraktorer: 61 %
· Samtlige behandlingsrum anvendes alene af kiropraktorer: 30 %
· Ingen rum, der alene blev anvendt af kiropraktorer: 3 %

Personale
Antal kiropraktorer:
· 1 kiropraktor: 39 % (+3 %)
· 2 kiropraktorer: 22 % (-3 %)
· 3 kiropraktorer: 14 % (-5 %)
· 5 eller flere kiropraktorer: 10 % (+5 %)

Andel med andre ­personalegrupper tilknyttet på klinikken:
· Sekretærer: 79 % (+3 %)
· Massører: 51 % (+3 %)
· Fysioterapeuter: 38 % (+13 %)
· Andre behandlere: 27 % (+8 %)

Behandlings­kapacitet
Mest almindelige behandlingskapacitet:
· 75-90 %

De mest almindelige udnyttelser af behandlings­kapacitet (i procenter) er:
· 75-90 %: 43 %
· ca. 50-75 %: 25 %
· ca. 90 % (fuld udnyttelse): 20 %

De mest almindelige årsager til uudnyttet kapacitet:
· Manglende patientgrundlag: 25 %
· Manglende kiropraktisk arbejdskraft (ville ansætte, hvis det var muligt): 22 %
· Andre grunde (ikke oplyst): 14 %
· Manglende kiropraktisk arbejdskraft (ønsker ikke yderligere ansættelser): 10%

Træningsfaciliteter og -tilbud
Fremgang på alle parametre med undtagelse af faste maskiner, der er konstant.

De tre mest almindelige former for faciliteter og tilbud:

Faciliteter:
· Løse redskaber: 65 % (+14 %)
· Træningslokale på klinikkens adresse: 36 % (+7 %)
· Ingen/uoplyst: 24/6 % (-21 % – opgjort samlet i tidligere under­søgelser)

Træningstilbud:
· Instruktion i øvelser til eget brug: 89 % (+10 %)
· Superviseret, individuel træning: 44 % (+7 %)
· Holdtræning: 29 % (+2 %)

 

 

 

 

Dec 2016

Læs KiroFakta 2016

Artiklen stammer fra...

KIROPRAKTOREN 04 2016

Find en kiropraktor