Hvordan hjælper vi rygpatienterne?

Omkring 35% af befolkningen har en rygsygdom eller er generet af rygsmerter – og tallet er stigende. Det koster hvert år samfundet ca. 13 milliarder kr. i udgifter til behandling og sygefravær. Både rød og blå blok er som optakt til det forestående folketingsvalg kommet med hver deres sundhedsudspil – uden løsninger for de mange rygpatienter. De tre centrale faggrupper i praksissektoren; Praktiserende Lægers Organisation, Danske Fysioterapeuter og Dansk Kiropraktor Forening giver her hver deres bud på, hvordan vi bedst kommer rygpatienterne til undsætning – og politikerne svarer på oplæggene.

Af Kirstine Dalsgaard Larsen, journalist

Her er bud på vigtige indsatsområder fra specialister i primærsektoren - og svar fra de 7 sundhedsordførere, der ville være med:


PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION:

”Vi savner, at Folketingets partier har en vision for, hvilken rolle praksissektoren skal spille i fremtidens sundhedsvæsen.”

I PLO savner vi, at Folketingets partier har en vision for, hvilken rolle praksissektoren skal spille i fremtidens sundhedsvæsen. Inden for bevægeapparatets lidelser er der mange forskellige behandlingstilbud med væsentlige lokale forskelle. Vi er en stor gruppe af højtuddannede fagpersoner, både praktiserende læger, kiropraktorer, fysioterapeuter og andre. Lige nu bruger samfundet al energien på udvikling af supersygehuse og specialeplaner. Vi kunne godt tænke os, at noget af al den energi blev brugt på de tilbud, som danskerne mest benytter sig af – nemlig tilbuddene i praksissektoren.

Politikernes svar til PLO's efterlysning:
Flemming Møller ­Mortensen, S:
"Hele primærområdet er i Socialdemokraternes søgelys, og jeg vil gå så langt som at sige, at det er der, hvor vi har de største udfordringer for at få vores sundhedsvæsen til at hænge godt sammen. Det er et spørgsmål om at få primærsektoren til at arbejde godt sammen indbyrdes, men flanken mellem primær- og sekundærsektor skal naturligvis også i fokus. Vi har fra regeringen og Enhedslisten og SF’s side fremlagt en finanslov, der også strækker sig ind i de næste år, hvor vi har fokus på hele primærsektoren."

Stine Brix, EL:
"Jeg er enig i, at det er vigtigt, at vi husker den meget store del af vores sundhedssektor, som foregår i almen praksis og hos andre praktiserende sundhedspersoner. Jeg synes, det er vigtigt, at det primære sundhedsvæsen arbejder godt og tæt sammen med hospitaler og kommuner. Det er baggrunden for, at vi har styrket sundhedsaftalerne. Jeg savner mere fokus på, hvordan vi løser manglen på praktiserende læger i landdistrikterne. Jeg så gerne, at regionerne fik en større frihed til at kunne drive sundhedshuse i samarbejde med kommunerne."

Sophie Løhde, V:
"De praktiserende læger er og skal også fremover være danskerne primære indgang til sundhedsvæsnet. De praktiserende læger skal hjælpe patienterne med at navigere i de mange forskellige behandlingstilbud til bl.a. patienterne med rygsmerter, hvad enten det er et behandlingstilbud  praksissektoren eller på et sygehus. Det afgørende for os er, at patienterne hurtigst muligt udredes og hurtigst muligt kommer i gang med den rette behandling."

Liselott Blixt, DF:
"En samlet handlingsplan skal sikre forebyggelse i børnealderen og læger, der ved, hvortil de skal henvise børn med skeletproblemer. En nem og hurtig adgang til viden for, hvad du selv kan gøre, samt hvad og hvordan man kan styrke sin ryg."

Özlem Sara Cekic, SF:
"Jeg er enig i, at det er vigtigt at sikre både kvalitet og tilgængelighed af tilbuddene i praksissektoren. Det er her, man er nærmest borgernes hverdag. Med en tidlig indsats er det ofte muligt at forebygge mange indlæggelser og langvarige sygemeldinger. Og en ordentlig rehabiliteringsindsats i primærsektoren er også afgørende for at hjælpe borgerne tilbage til deres hverdag igen og forebygge genindlæggelser."

Daniel Rugholm, K:
"Praksissektoren er en hjørnesten i det danske sundhedsvæsen. Med reformen af almen praksis fra 2013 har man i praksis sat de praktiserende læger under administration. Reformen hæmmer deres muligheder for at tilrettelægge deres arbejde og fokusere på områder, såsom netop bevægelsesapparatets lidelser. Vi ønsker at rulle reformen af almen praksis tilbage, så vores 3600 praktiserende læger får mere indflydelse på deres arbejde."

Marlene Borst Hansen, R:
"Praksissektoren spiller en afgørende rolle for fremtidens sundhedsvæsen. I takt med at behandlingen på nye supersygehuse bliver mere og mere specialiseret er det vigtigt som aldrig før, at det nære sundhedsvæsen slår til og skaber kvalitet for patienterne. Borgerne skal opleve, at kommunen, sygehusene og de praktiserende læger arbejder sammen, således at overgang fra den ene til den anden enhed sker fuldstændig gnidningsfrit, set fra borgernes synsvinkel – og vores ambition er, at praksissektoren indrettes i større lægehuse, i stærkere faglige miljøer og med et tættere samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen. RV og regeringen arbejder for en mere sammenhængende primærsektor – og så sent som på seneste prioriterede vi almen praksis med fokus på kvalitet, sammenhæng og lighed i sundhed med særlig fokus på kroniske patienter."

 

DANSKE FYSIOTERAPEUTER:

”Selvom vi for eksempel ved, at fysisk træning under supervision og manuel behandling har mindst lige så god effekt som risikofyldte og dyre operationer, er der årligt mange tusind danskere, der kommer under kniven”

”Rygsygdomme og -smerter er et stort problem. Både for dem, der lider af dem, og for samfundet. Desværre bliver den viden, vi har om, hvordan man bedst forebygger, udreder og behandler rygsygdomme og -smerter ikke altid brugt. Selvom vi for eksempel ved, at fysisk træning under supervision og manuel behandling har mindst lige så god effekt som risikofyldte og dyre operationer, er der årligt mange tusind danskere, der kommer under kniven. Politikerne burde derfor, som noget af det første, sikre, at indsatsen i højere grad stemmer overens med den eksisterende viden om, hvad der virker, og hvad der ikke virker.”

Flemming Møller ­Mortensen, S:
"Jeg deler, ligesom i øvrigt mange reumatologer, fysioterapeuternes holdning om, at konservativ behandling er den rigtige vej at gå i mange tilfælde. Man skal i langt højere grad tilbyde det alternativ til patienten, så patienten træffer beslutningen om behandling på et oplyst grundlag, men sundhedsvæsnet skal også overveje, hvornår man finder indikation for en operation, og om indikationsregimet skal ses mere efter, som det allerede er blevet efter de mange operationer i 00’erne. Man skal hele tiden have øje for det, så der ikke sker et indikationsskred. Men jeg mener ikke, det skal ligge på mit bord politisk. Det skal være de faglige vurderinger, der sættes i spil, og her vil jeg kun opfordre til fortsat debat mellem de forskellige faggrupper."

Stine Brix, EL:
"Det er jeg helt enig. Jeg er bekymret for, at øget brug af privathospitaler vil føre til endnu flere operationer på eksempelvis ryggen, hvor det rette valg burde være træning. Jeg mener, at vi kan bidrage til at sikre, at det rette faglige valg træffes ved at sørge for, at der udarbejdes nationale kliniske retningslinjer."

Daniel Rugholm, K:
"Vi er enige i, at operation skal være den sidste løsning. Det er altid bedst, både for den enkelte såvel som for samfundsøkonomien, at først fokusere indsatsen omkring fysisk træning og anden forebyggende indsats. Samtidig bør det være muligt frit at vælge sit genoptrænings- eller aflastningstilbud i en anden kommune, end hvor man bor, eller hos en privat udbyder, hvis man ønsker dette."

Liselott Blixt, DF:
"Dansk folkeparti mener, at der skal være en handlingsplan for hele muskel- og skelet området. Vi har i dag alt for mange der ikke får en tidligt indsats, og det betyder smerter og tabte arbejdsdage i fremtiden. Patienter med smerter skal udredes og tilbydes behandling, der inkluderer et individuelt tilrettelagt træningsprogram."

Özlem Sara Cekic, SF:
"Det er jeg fuldstændig enig i. Derfor har jeg også foreslået, at man burde lave en national strategi ift. rygbehandlingen. For det koster både den enkelte og samfundet dyrt, når behandlingen halter, eller hvor der er store faglige forskelle. En strategi, hvor både arbejdsgiverne, regionerne, kommunerne, faglige organisationer sammen med sundheds-, beskæftigelses- og socialministeriet sætter sig sammen og finder løsninger, der virker. Igen mener jeg, at den tidlige indsats er helt afgørende. Jo bedre information og tidlig indsats, man kan tilbyde borgerne, jo bedre chance er der også for at undgå dyre og komplicerede operationer. Det er vigtigt, at der er ordentlig sammenhænge og samarbejde mellem sektorerne, så man sikrer sig, at patienterne får de behandlingstilbud, der er bedst for dem. Men først og fremmest at vi sikrer, at behandlingen er noget, der virker."

Marlene Borst Hansen, R:
"I Radikale Venstre er vi i den grad tilhængere af, at viden om, hvad der virker, udbredes i hele landet. Mange kommuner har vist, at de er i stand til at levere kvalitet for rygpatienterne, mens andre halter bag efter. Det er et område, vi skal have stor fokus på, for din bopæl skal naturligvis ikke afgøre, om du får den rigtige behandling som patient."

Sophie Løhde, V:
"Der er ingen tvivl om, at rygsmerter er et stort problem for samfundet – men mest af alt er det et problem for de mange danskere, der pga. smerter ikke kan passe deres arbejde eller leve et aktivt familieliv. Derfor skal vi blive endnu bedre til at benytte de behandlinger, som vi ved, der virker – både i forhold til behandling og forebyggelse. Operation er altid et voldsomt indgreb. Så i de situationer, hvor det kan undgås med fx fysisk træning , mener jeg, at andre behandlinger bør foretrækkes – men det er en lægefaglig vurdering og ikke en politisk beslutning."

DANSK KIROPRAKTOR FORENING:

”Det er på tide, at politikerne ser nærmere på brugerbetalingsstrukturen, så konservativ behandling af rygsygdomme ikke bliver et spørgsmål om, hvorvidt patienten har økonomisk overskud til den store egenbetaling ved manuelle behandlingsforløb.”

”Alt for mange mennesker med rygsygdomme falder igennem systemet og får aldrig den behandling, de har brug for – og som kan spare samfundet for millioner. Det sker, fordi de, og deres læger, ikke ved nok om mulighederne for og de gode resultater af behandling uden kniv. Desværre sker det også, fordi patienten simpelthen ikke har råd til et behandlingsforløb hos for eksempel kiropraktor. Det er på tide, at politikerne ser nærmere på brugerbetalingsstrukturen, så konservativ behandling af rygsygdomme ikke bliver et spørgsmål om, hvorvidt patienten har økonomisk overskud til den store egenbetaling ved manuelle behandlingsforløb.”

Flemming Møller ­Mortensen, S:
"Jeg ønsker ikke, der skal være en forskelsbehandling af forskellige faggrupper, hvis det er den samme opgave, de udfører; hjælp til rygpatienter. Vi skal holde fokus på faglighed, kvalitet og kompetencer, for hvis resultatet er det samme ved konservativ behandling hos fysioterapeuter og kiropraktorer, så er der ikke nogen grund til, at man opfordrer mere til det ene end det andet, og samtidig er der ingen grund til, at det skal være dyrere at gå til kiropraktor. Så man skal nok på sigt se på tilskuddene, da det ikke er rimeligt, at der sker en forskelsbehandling af den samme ydelse."

Stine Brix, EL:
"Jeg er enig i, at andre typer behandling end kirurgiske, som der er evidens for, virker bedre eller lige så godt, bør være førstevalget. Jeg er også enig i, at brugerbetaling er en barriere, som vi skal bryde ned."

Daniel Rugholm, K:
"Indretningen af den nuværende brugerbetaling inden for sundhed er på mange måder ulogisk og tilfældig. Derfor ønsker vi, at et ekspertudvalg skal se på brugerbetalingen i sin helhed, så vi opnår et system, hvor der er står balance mellem de enkelte tilbud og, som ikke gør det dyrere at være dansker.

Sophie Løhde, V:
"Vi har i Venstre foreslået, at den eksisterende brugerbetaling i sundhedsvæsnet skal ses efter i sømmene af en ekspertgruppe. Ekspertgruppen skal komme med anbefalinger til, hvordan den kan indrettes mere hensigtsmæssigt. Brugerbetalingen er i dag historisk, tilfældigt og skævt fordelt, og vi risikerer med den nuværende fordeling, at behandlingen af nogle sygdomme ikke behandles tilstrækkeligt på grund af høj brugerbetalingen. Vi skylder patienterne at undersøge muligheden for en bedre fordeling."

Özlem Sara Cekic, SF:
"Ja, hver gang der er økonomisk råderum, skal vi mindske brugerbetalingen. Det skal ikke ”betale sig” at operere hellere end at vælge en behandlingsform inden for primærsektoren. Det burde mere være, hvad der virker, der er i centrum, når vi behandler, fremfor hvilken sektor, der skal have ressourcerne. Og den måde, vi har behandlet rygproblemer gennem mange år, har ikke nødvendigvis resulteret i bedre behandling. Derfor er det nødvendigt at vi hele tiden reflekterer over, hvordan vi kan sikre den behandling, der er bedst for patienten."

Liselott Blixt, DF:
"Fysioterapeuter og kiropraktorer skal ligestilles økonomisk og der bør ikke være henvisning til nogen af dem. De skal til gengæld sikre en optimal behandling samt vejledning i, hvordan man aktivt selv kan styrke sin ryg."

Marlene Borst Hansen, R:
"Brugerbetalingen er i dag indrettet meget tilfældigt, og Radikale Venstre er åbne over for at se på, om vi kan indrette systemet bedre, så danskerne fx ikke skal betale så meget selv for at gå til kiropraktor eller tandlæge. Men vi mener ikke, at der skal indføres brugerbetaling på almindelige lægebesøg, da det vil øge den sociale ulighed i sundhed."


Læs den politiske kommentar til udmeldingerne fra Dansk Kiropraktor Forenings bestyrelse 

Hver dag op til valget den 18. juni tweeter formanden Lone Kousgaard om hver udmelding  - følg hende her: www.Twitter.com/kirolone

 

Artiklen er fra KIROPRAKTOREN nr 2 juni 2015

Læs resten af artiklerne. Der er fx stof om det uheldige patientforløb, om behandling af nakkesmerter hos ældre, om fodboldskader, spændingshovedpine - og superligaens eneste kiropraktor.

Find en kiropraktor