Kiropraktoren i det nye, nære sundhedsvæsen

Får kiropraktorerne lov at bidrage mere til det nære sundhedsvæsen, kan kvaliteten i behandlingen af rygpatienter løftes, samtidig med at der kan spares tid for de praktiserende læger. Både Praktiserende Lægers Organisation og Kommunernes Landsforening er positive.

Af Line Emilie Fedders, journalist

Hvis man har fulgt lidt med i sundhedsstoffet i medierne det sidste års tid, har man ikke kunnet undgå at høre det kampråb, der med stigende intensitet har lydt fra flere og flere aktører: Primærsektoren skal reformeres! Vi må have en strategi for den første bastion i vores sundhedsforsvar! Vi har brug for en sammenhængende plan for det nære sundhedsvæsen!

Beslutningen om at lave den eftertragtede plan blev endeligt truffet i økonomiaftalerne mellem KL og regeringen før sommerferien, og mellem regeringen og regionerne i august, og snart nedsættes et udvalg, der skal definere det nære sundhedsvæsen. Et nært sundhedsvæsen, der historisk set har været domineret af de praktiserende læger, men som siden kommunalreformen har fået selskab af kommunerne, der nu har et stort ansvar for forebyggelse og rehabilitering.  Og så er der selvfølgelig kiropraktorer, fysioterapeuter, psykologer og alle de andre fagligheder, som den praktiserende læge kan henvise til med et større eller mindre tilskud.




Den kommende revision af ’det nære væsen’ har som målsætning at finde nye måder at samarbejde på tværs af de mange grupper, der udnytter ressourcerne bedst muligt, sikrer større sammenhæng og en bedre, mere tværfaglig behandling. Og det er tiltrængt. Den offentlige debat har indtil videre handlet meget om ældre medicinske patienter, men der er andre patientgrupper, der kan få lige så stor gavn af et mere sammenhængende nært sundhedsvæsen – fx rygpatienterne.

De fylder i venteværelserne hos behandlere, på genoptræningsholdene i kommunerne, i jobcentrene og i nationale, regionale og kommunale sundhedsbudgetter. Nye tal fra Sundhedsstyrelsen viser, at lænderygsmerter er den hyppigste årsag til, at danskerne har sygedage, og derudover er den fjerde dyreste sygdom, når det kommer til behandling og pleje.

Derfor er der god grund til at sikre, at det nye, nære sundhedsvæsen også bliver godt for rygpatienterne – måske kan en omfordeling af opgaver både sikre god behandling af rygpatienterne og mere tid til de praktiserede læger, som de kan bruge andetsteds?

PLO åbne for mere samarbejde
Formand for Praktiserende Lægers Organisation (PLO) Christian Freitag er i hvert fald åben for tanken om, at kiropraktorerne får en større rolle.

”Der er ingen tvivl om, at kiropraktorerne kan være en tættere samarbejdspartner. Det bør de også være. Vi vil gerne fastholde den praktiserende læge som den eneste indgang til det nære sundhedsvæsen, men når borgeren så står hos lægen, må det gerne være meget lettere for lægen at sige, at borgeren bør udredes eller behandles andetsteds, for eksempel hos en kiropraktor eller fysioterapeut, hvis de har bevægeapparatslidelser. Fremover er vi nødt til at fordele opgaverne, så alle gør det, de er bedst til – og jeg kan sagtens se for mig, at lægen henviser til en kiropraktor fx til monitorering for diskusprolaps. Den slags opgavefordeling vil også give mindre belastning hos praktiserende læge, og det er åbenlyst noget, vi skal arbejde med,” siger han.

Også hos Kommunernes Landsforening (KL) er der åbenhed over for at andre faggrupper spiller en større rolle.

”Vi har brug for at aflaste de praktiserende læger, for så kan lægerne beskæftige sig med nogle tungere problemer, og på den måde være med til at fastholde patienter i primærsektoren, der ellers risikerer unødige indlæggelser. Så hvis kiropraktorerne kan være med til at aflaste de praktiserende læger, er det værd at tage med og kigge på – helt sikkert,” siger chefkonsulent i Social og Sundhed hos KL Steen Rank Petersen, der dog påpeger, at det endnu ikke ligger fast, præcis hvilke problematikker, udvalget skal arbejde med.

PLO’s Christian Freitag peger på historiske skel mellem læger og kiropraktorer, der passende kan brydes ned én gang for alle. Fx i et samarbejde om mulighederne for at fordele nogle opgaver bedre end i dag.

”Hvis vi virkelig skal have et større samarbejde, så skal vi først og fremmest have fagligheden med. Derfor vil jeg opfordre kiropraktorernes faglige selskab til at søge eller udbygge kontakten med vores faglige selskab DSAM, så man kan få en forståelse for hinanden og lave nogle faglige rammer for, hvad der er muligt. Så kan det politiske niveau med PLO og kiropraktorforeningen komme bagefter,” siger han.


"Vis os, hvad I kan kiropraktorer'

Sådan samarbejder kiropraktorer med kommunerne i dag

Hvad mener DKF, planerne for det nye nære sundhedsvæsen skal tage højde for? Læs lederen


Artiklen er fra...

KIROPRAKTOREN september 2015, som sætter spot på det nye, nære sundhedsvæsen, som der skal lægges planer for i den kommende tid.

Find en kiropraktor