Sådan samarbejder kiropraktorer og kommuner

Af Line Emilie Fedders, journalist

Over de sidste ti år har to store projekter set på, hvordan kiropraktorer kan medvirke i den kommunale, tværfaglige beskæftigelsesindsats: Koordineret Indsats for Fastholdelse (KIA) og Tilbage Til Arbejdet (TTA).

Begge projekter viste gode takter – KIA-projektet viste ligefrem besparelser på mange tusinde kroner pr. forløb – men alligevel er det i dag svært at finde kiropraktorer, der samarbejder med kommunerne. Man skal ellers ikke længere væk end til Norge for at finde et system, hvor kiropraktorerne er langt mere involverede i det nære sundhedsvæsen.

”I Norge må kiropraktorerne faktisk sygemelde patienter i op til 12 uger,” fortæller Mette Jensen Stochkendahl, der er kiropraktor og seniorforsker ved Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik. Hun arbejder på et projekt, der ser på netop det norske system.

”Vi er ude og interviewe både danske og norske kiropraktorer lige nu. Vi vil gerne undersøge, om de norske kiropraktorer udnytter muligheden for at sygemelde, og så vil vi gerne sammenligne, om vi praktiserer forskelligt.

Ultimativt håber vi, at sammenligningen kan bruges som grundlag for en debat om den rolle, kiropraktorer skal spille i sundhedsvæsenet her i Danmark,” fortæller Mette Jensen Stochkendahl.

Men selvom det er sjældent at se strukturerede samarbejder mellem danske kiropraktorer og kommuner, er der en håndfuld ildsjæle, der på hver deres måde hjælper kommunen. Tre af dem fortæller her, hvordan de samarbejder med deres lokale kommune.

Jakob van Dijk, ­kiropraktor i Aarup på Fyn
"Jeg samarbejdede fra 2008 til 2010 med Forebyggelsesfonden og Middelfart Kommune om et tværfagligt projekt på beskæftigelsesområdet. Det optimerede kommunens sagsbehandling, primært på sygedagpengeområdet og stort set udelukkende for borgere med bevægeapparatslidelser som årsag til sygemelding. Kommunen bruger i dag den drejebog, vi udarbejdede som en del af deres lovpligtige forløb."

"Jeg samarbejder med Assens Kommune om de såkaldte KIR-attester fra det socialt-kiropraktiske samarbejde, som DKF har indgået aftale med KL om for mange år siden."

"1-2 gange om året i snit er jeg involveret i et tværfagligt, kommunalt forløb, hvor jeg laver kiropraktisk behandling og sidder med ved rundbordssamtaler hos kommunen sammen med andre fagfolk og borgeren. Jeg oplever, at det giver rigtig god mening for indsatsen og borgeren. Det vil være rigtigt godt, hvis flere kommuner/sagsbehandlere finder på at invitere kiropraktorer med til lignende tværfaglige indsatser og andre tiltag for borgere, hvor bevægeapparatslidelser spiller en stor rolle for deres arbejdsevne. Vi kan deltage med vores generelle specialistviden om behandling, men kan også levere udredning af tilstanden eller en second opinion."

"Andre indsatser end honorarer prissætter vi selv, for eksempel rundbordssamtaler. Der bruger jeg lægernes overenskomst, fordi det ikke er dækket i vores egen."

"Jeg har arbejdet med det her område siden 2003, og der er desværre ikke sket særlig meget. Kiropraktorerne kan drive det langt i tværfaglige fællesskaber, men man skal være indstillet på, at det måske ikke giver økonomisk vinding med det vuns og kræver nogle interessetimer og noget produktudvikling."


Jørgen Kilsgaard, uddannet kiropraktor, i dag direktør i KIApro. En af mændene bag KIA-projektet
"KIApro er en virksomhed baseret på resultaterne af KIA-projektet (Koordineret Indsats for Arbejdsfastholdelse). Vi leverer rehabiliteringsforløb med et arbejdsmarkedsrettet fokus til bl.a. kommunale Jobcentre, fx forløb inden for sygedagpenge, kontanthjælp og fleksjob, lige fra en monofaglig indsats til et fuldt forløb med udredning, tværfaglige indsatser og arbejdsprøvning. Vi har cirka 25 ansatte, der er læger, fysioterapeuter, socialrådgivere, psykologer, arbejdspladskonsulenter og virksomheds­konsulenter."

"Det, vi laver for kommunerne, er noget andet end traditionel kiropraktorbehandling og kræver, at man har et stort fokus på modtagerens (kundens) behov og er klar til, at ens ydelser skal leve op til nogle krav og standarder."

"Med den nuværende økonomiske struktur er det ikke lønsomt for en kiropraktorpraksis at blive inddraget i kommunale anliggender. Man kan jo ikke lave et forløb til 25-30.000 kr., hvis det kun kan afregnes efter sygesikringens takster."

Christina Nielsen, kiropraktor i Roskilde. Medlem af Region Sjællands praksisplanudvalg, der arbejder på et arbejdsmarkedsprojekt, hvor kommuner, læger og bl.a. kiropraktorer skal inddrages
"I mine ti år som kiropraktor har jeg nok udfyldt fire KIR-attester. Men jeg har altid interesseret mig for området, og lige nu er der en åbning for kiropraktorerne."

"Vores projekt skal finde ud af, hvordan vi kan bruge det socialkiropraktiske samarbejde til at skabe en plads for kiropraktorer i bl.a. det daglige kommunale arbejde med beskæftigelsesforløb. Vi griber det lavpraktisk an og udnytter de allerede eksisterende rammer, som ingen rigtigt bruger. Vores vision er,
1) at kommunerne kender os og ved, hvad de kan bruge os til, og
2) at vi kan videregive viden til vores kolleger om, hvordan man kommunikerer med kommunerne."


2 CASES

”Jeg fortæller om mit kendskab til og anbefalinger om den del af hendes smerter, der stammer fra bevægeapparatet. Lægen tager sig af resten.”
En af mine patienter led af mange forskellige smerter – ikke kun i bevægeapparatet – og var sygemeldt. På et tidspunkt sender jeg epikrise til hendes læge og fortæller om status. Lægen kontakter mig og fortæller, at kommunen har indbudt ham til dialogmøde om patienten. Vi kommer frem til, at det er nyttigt, at jeg deltager, og lægen beder kommunen indkalde mig.
     Til mødet er vi lægen, socialrådgiver, virksomhedskonsulent, fagforeningsrepræsentant og undertegnede kiropraktor.
     Jeg fortæller om mit kendskab til og anbefalinger om den del af hendes smerter, der stammer fra bevægeapparatet. Lægen tager sig af resten.
Fx fortæller jeg, at patienten har en mindre udposning på en af de nederste bruskskiver i lænderyggen, dette var fremlagt som en stor diskusprolaps.
     Kommunens repræsentanter spørger mig om ergonomi, løft og skånehensyn i evt. nyt job. Emner, jeg ikke tror, lægen var opmærksom på.
Jeg anbefalede et timetal, som gav mening for både en kommende arbejdsgiver og patienten samt skånehensyn ved løft og ensidigt gentagne arbejdsstillinger.         
      Dette blev af patient, læge og kommune opfattet som gode konkrete tiltag at gå videre med i en indsats, der kunne få hende tilbage i arbejde.
     Lægens og mine forslag blev fulgt, patienten kom i beskæftigelse igen, dog kun indtil hun blev sygemeldt af andre grunde.

”Jeg kender hendes ryg, ved hvordan den påvirker hendes liv og egenomsorg.”
Min patient i slutningen af 20’erne har øget kyfose, en runding på rygsøjlen, der altid i et eller andet omfang har givet smerter i midtrygggen, til tider i lænden. Det er blevet lidt hyppigere de sidste år og værre end tidligere. Særligt efter graviditet og fødsel. Jeg har behandlet ved behov gennem 6 år. Ikke i et længere forløb pga. hendes økonomi. Har forsøgt at motivere til fast træning i mange år og af mange slags, men det er ikke lykkedes.
     Hun har løs tilknytning til arbejdsmarkedet og været ledig af flere omgange, nu på kontanthjælp. Hun er nu blevet tilknyttet kommunens erhvervscenter for at udvikle sin arbejdsevne i et forløb.
     Da jeg bliver klar over, at rygproblemet slet ikke er med i denne indsats, får jeg hendes samtykke til at kontakte sagsbehandler, som jeg sætter ind i rygproblematikken. Jeg fortæller om min viden om ryggenernes ”adfærd” og forløb, samt om hendes cooping-stategier. Jeg kender hendes ryg, ved hvordan den påvirker hendes liv og egenomsorg osv. Jeg anbefaler støtteperson i et genoptræningsforløb hos en fysioterapeut som start for at styrke overskuddet i hverdagen og mindske smerterne, men også for at der er nogen til at ”holde hende i hånden”, så hun kan holde ved. Jeg ved, at hendes reaktion på smerterne ofte er manglende overskud og en ikke så konstruktiv adfærd.
     Kommunen var glad for informationerne, for de havde ikke tænkt, at rygproblemet betød noget for hendes arbejdsevne, og mine anbefalinger er taget med i deres planlægning af et udviklingsforløb. Aktuelt venter hun på et genoptræningsforløb.

SPOT PÅ DET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN


Læs de andre artikler i temaet:

Introartiklen: Kiropraktoren i det nye, nære sundhedsvæsen

"Vis os, hvad I kan, kiropraktorer"

Leder: Der er (stadigt) langt til det nære sundhedsvæsen

Artiklen er fra...

KIROPRAKTOREN nummer 3, der sætter spot på det nye nære sundhedsvæsen: rygindsatserne og kiropraktorernes rolle. 

Find en kiropraktor