”Vis os, hvad I kan, kiropraktorer”

Mængden af kommunale opgaver, der  kræver bidrag fra sundhedsprofessionelle som terapeuter og biomekaniske eksperter vokser som aldrig før. Men hvis kiro­prak­torerne skal spille en større rolle, skal det være tydeligere, hvad de kan bidrage med.

Af Line Emilie Fedders, journalist

Siden kommunalreformen i 2007 har kommunerne haft ansvar for rehabilitering – arbejdet med at give borgere deres funktionsevne og livskvalitet tilbage efter sygdom. Først den basale, siden den specialiserede – og opgavernes omfang og kompleksitet bliver bare ved at vokse.

Derfor arbejder der rigtig mange fysioterapeuter i kommunerne. Og spørger man formand for Danske Fysioterapeuter Tina Lambrecht, er der er ikke udsigt til, at tilvæksten stopper.

”Der har været et paradigmeskift i kommunerne fra en passiv tilgang til en mere aktiv borger-tilgang, og det betyder, at hele rehabiliteringsdagsordenen kommer til at fylde stadig mere. Og dermed vil der fortsat blive ansat flere fysioterapeuter,” siger hun.

Med et voksende behov for kompetencer inden for muskelskeletområdet, genoptræning, smertebehandling og biomekanik generelt er det oplagt også at tænke kiropraktorer ind i den kommunale sundhedsdagsorden som samarbejdspartnere. Det kræver dog, at de praktiserende kiropraktorer kan levere et tilbud, der kan konkurrere på pris og kvalitet med de mange fysioterapeuter, kommunerne allerede har ansat.

Forstår ikke, hvad ­kiropraktorerne kan
Inge Kristensen er tidligere sundhedschef i Ballerup Kommune, nu chefkonsulent på det kommunale område hos rådgivningsvirksomheden Muusmann. Hun påpeger, at hun mangler at forstå, hvad det er, kiropraktorerne kan byde ind med, og derfor er det aldrig faldet hende ind at inddrage kiropraktorer i kommunens arbejde.


Inge Kristensen, tidl. sundhedschef i Ballerup kommune. Nu rådgiver i Muusmann.

”Hvad vil kiropraktorerne, og hvilken rolle vil de have? Hvad kan de, og hvad kan vi bruge dem til? Lige nu ser mange i kommunerne kiropraktorerne som en ’quick fix-behandling’ til isolerede problemer, og det er langt fra kommunernes rehabiliterende indsats, som er meget holistisk orienteret. Så i min optik skal kiropraktorerne virkelig melde sig på banen og vise, hvad der er særligt ved dem, hvis de skal have en plads i den kommunale del af det nære sundhedsvæsen,” siger hun.

På beskæftigelsesområdet har vi i kommunerne – sammen med hospitaler og almen praksis- en meget stor opgave i at implementere et forløbsprogram for lænderyglidelser

Enkelte steder har kommunerne dog allerede fået lidt plads: I Helsingør Kommune kan kiropraktorerne således henvise deres patienter til kommunens rehabiliteringsforløb for borgere med lænderyglidelser. Rehabilitering af lænderyglidelser spiller en stor rolle – især for beskæftigelsesområdet – og det er netop på dét område, at Inge Kristensen godt kan forestille sig en rolle for kiropraktorerne.

”På beskæftigelsesområdet har vi i kommunerne – sammen med hospitaler og almen praksis- en meget stor opgave i at implementere et forløbsprogram for lænderyglidelser, og her kunne kiropraktorernes kompetencer formentlig give mening som en del af den tværfaglige indsats,” siger Inge Kristensen.

”Nemme at overse”
Bestyrelsesmedlem i Dansk Kiropraktor Forening Jørn Eichhorn er forundret over, at Inge Kristensen fra Ballerup Kommune ikke er sikker på, hvad kiropraktorerne kan. Men han remser det gerne op:

”Vi har en lang universitetsuddannelse, direkte adgang til billeddiagnostik i klinikkerne, og er specialister i biomekanik, hvilket gør, at vi langt hen ad vejen kan udrede de samme ting som en speciallæge i reumatologi,” siger Jørn Eichhorn og fortsætter:

”Kiropraktorer i Danmark fylder desværre utrolig lidt i forhold til andre aktører, og vi er nemme at overse, selvom vi synes, vi står på tæerne og råber. Men vi arbejder løbende på at blive mere tydelige, og vi stiller gerne op til møder og konferencer og fortæller om det, vi kan,” understreger han.


Kiropraktor Jørn Eicchorn fra DKF's bestyrelse. Foto: Søren Weile

Inge Kristensen peger dog også på, at hun er i tvivl om, hvad kiropraktorerne vil i det nære sundhedsvæsen. Til det spørgsmål er Jørn Eichhorns svar, at det lige så meget er et spørgsmål om, hvad kiropraktorerne kan og må. Han ser således nogle strukturelle udfordringer, der må og skal løses, hvis kiropraktorerne virkelig skal kunne byde sig til.

Det undrer os ret meget, at en henvisning til en speciallæge er gratis, mens et besøg hos kiropraktoren er belagt med høj egenbetaling

Strukturelle problemer
”Der er ikke en formaliseret henvisningsvej fra praktiserende læge til kiropraktor, og der er nogle strukturmæssige udfordringer med egenbetaling, som medfører, at vi ikke så ofte ser de socioøkonomisk tungere patienter. Det undrer os ret meget, at en henvisning til en speciallæge er gratis, mens et besøg hos kiropraktoren er belagt med høj egenbetaling,” forklarer han.

Jørn Eichhorn mener ikke, at kiropraktorbehandling nødvendigvis skal være gratis, men han så gerne, at man i overenskomsten forhandlede sig frem til nogle undersøgelsesydelser, der gjorde besøg for visse diagnoser billigere, så der blev lige muligheder for alle. Men det spænder den nuværende bekendtgørelse ben for.

”Hvis patienterne kommer – uanset om det er på egen hånd, fra lægen eller kommunen – så skal vi nok udrede og behandle dem. Men der er nogle problemer, der gør det meget svært, og de skal løses strukturelt og fra toppen. Det er ikke let, men vi håber, der er nogle politiske kræfter, der kan se, at her er et område, der kræver forandring,” siger han.

KIROPRAKTOREN har spurgt sundhedsminister Sophie Løhde, hvordan hun vil sikre gode forhold for rygpatienterne i det nye, nære sundhedsvæsen, og om hun forestiller sig en revision af det nuværende honorarsystem som en del heri. Ministeren har ikke ønsket at svare, da der endnu ikke er taget konkret stilling til, hvad planen skal tage stilling til.


Cases og mere: Læs om kiropraktorer, der samarbejder med kommuner

Intro-artikel: Kiropraktoren i det nye, nære sundhedsvæsen

Hvad mener DKF, at planerne om det nye nære sundhedsvæsen skal tage højde for?