Prolapspatienter bør have lige muligheder

Behandling uden kirurgi er et godt, sikkert tilbud til prolapspatienter. Men lavt tilskud og ditto kendskab gør, at kun få danskere får denne mulighed. Det er ærgerligt, både for patienterne og samfundsøkonomien.

Af Line Emilie Fedders, journalist

Diskusprolapser er en af de mest udbredte rygsygdomme herhjemme. Omkring 4% får på et tidspunkt en prolaps.

Op til 2010 steg antallet af operationer for den smertefulde lidelse voldsomt, indtil et sæt nationale visitationsretningslinjer satte en bremse på udviklingen. Således er antallet af de omkostningstunge operationer de sidste fem år faldet, så kun 15-20% opereres, men nogle studier indikerer, at man med gode behandlingstilbud kan sænke antallet yderligere. Desuden tyder intet på, at antallet af personer med diskusprolapser i sig selv er faldende; man må derfor formode, at patientgruppen med et behov, der ikke skal løses af en skalpel, men i form af smertelindring, behandling, træning og rådgivning alt andet lige er blevet større.

I det danske sundhedsvæsen findes der heldigvis mange gode behandlingstilbud til de mange tusinde danskere, der går rundt med diskusprolapser. Et af dem står de danske kiropraktorer for: I overenskomsten mellem Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening fra 2014 blev "Prolapspakken" nemlig indført som et godt og sikkert tilbud, der kan hjælpe de 80-90% af patienter med en diskusprolaps i lænden, der ikke skal opereres. For patienterne med diskusprolaps i lænden ved man, at det gælder om at komme igennem de første måneder med stærke smerter, hvorefter op mod 80% vil opleve, at smerterne aftager af sig selv.



Penge at spare

Studier har tilmed vist, at efter to år er resultaterne for en smerteplaget diskusprolapspatient, der har fået henholdsvis behandling uden kniv og operation ens. Og efter otte år klarer patienten, der har fået aktiv behandling uden kniv sig faktisk bedst. Der er altså god ræson i at fokusere på at udbrede tilbud som prolapspakken, der både indeholder smertelindrende behandlinger, træning og rådgivning. Det siger flere speciallæger til KIROPRAKTOREN, blandt andre overlæge Per Pallesen fra Ortopædkirurgisk Afdeling på Køge Sygehus.

"Jeg synes, kiropraktorernes prolapspakke er et fint tilbud, og jeg så den faktisk gerne som en del af det regionale forløbsprogram."



Der kan ligefrem være samfundsøkonomiske besparelser at hente med en tidlig, struktureret indsats, fordi patienterne bliver fastholdt i et forløb. Prolapspakken kan også lette lidt af trykket på de travle praktiserende læger, fordi de kan overlade en del af ansvaret til en veluddannet faggruppe, der er specialister i rygge.

"En praktiserende læge skal være alment orienteret om alle kroppens sygdomme, mens en kiropraktor og visse fysioterapeuter har ryggen og dens sygdomme som fokus. Så der vil være ræson i at involvere disse to faggrupper tidligt i forløbet sammen med den praktiserende læge," fortæller en af de speciallæger, KIROPRAKTOREN har interviewet: Carsten Bjarkam, overlæge på Neurokirurgisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital og klinisk lektor ved Aalborg Universitet.

Mangler at slå igennem
Desværre er prolapspakken endnu ikke blevet så udbredt, som Danske Regioner og kiropraktorforeningen håbede på, da de vedtog den. En vigtig årsag skal findes i økonomien: Det offentlige tilskud er nemlig blot på 15-20%, mens det langt bedre kan "betale sig" at få en henvisning til en fysioterapeut, hvor tilskuddet er 40%.

"Man kan roligt konstatere, at tilskuddets størrelse betyder noget for patientens mulighed for at bruge det. Når der er egenbetaling ser vi jo, at det nogle steder går ud over de svage grupper. Man får social differentiering med betaling, det ved vi," påpeger Lars Gehlert Johansen, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) og praktiserende læge i Sønderjylland.

Man kan roligt konstatere, at tilskuddets størrelse betyder noget for patientens mulighed for at bruge det.


Undersøgelser lavet af Dansk Kiropraktor Forening har tidligere vist, at kiropraktorernes patienter oftest har en lang uddannelse og en god indkomst. Og det betyder lige nu, at et tilbud som prolapspakken "rammer ulige" - et problem, der bliver forstørret af, at rygproblemer også har en social slagside, men her er hældningen modsat: Rygproblemer som diskusprolapser er nemlig associeret med kortere uddannelse og lavere indkomst. Man risikerer altså, at dem med det største behov for prolapspakken bliver forhindret, fordi pakken er for dyr, mens en operation er gratis.



Tilskud bestemmes centralt

Danske Regioner godkendte som nævnt prolapspakken som en del af overenskomsten i 2014, og her erkender man, at der måske skal mere til for at udbrede den, end hvad der er gjort hidtil. Det er dog ikke regionerne, der kan ændre på den måske største hæmsko for, at prolapspakken kan blive et tilbud, der er lige tilgængeligt for alle.

"Vi kan ikke i Danske Regioner lave om på tilskudssystemet. Det er noget, man eventuelt skal forholde sig til fra centralt hold, gerne som en diskussion af tilskuddene i praksissektoren generelt. Jeg kan fx godt forstå, at det kan virke ejendommeligt, at der kun er et gennemsnitligt tilskud på 20% til ydelser hos kiropraktorer, når kiropraktorerne faktisk er ret dygtige til rygge, og i mange tilfælde har en større specialviden om rygge end f.eks. praktiserende læger, som det er gratis at gå hos," siger Anders Kühnau, der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn, og som var forhandlingsleder, da prolapspakken blev godkendt.

Det her er helt sikkert noget, vi skal se på, når vi uvægerligt skal begynde at arbejde med prioriteringer i sundhedsvæsenet.


En af dem, der måske kan påvirke tilskudssystemet, er Dansk Folkepartis Psykiatri- og Sundhedsordfører Liselott Blixt. Og hun anerkender, at det nuværende tilskudssystem er uhensigtsmæssigt.

"Når man tilbyder behandlinger til borgerne, så skal det gerne være lige for alle, og så bør tilskuddet selvfølgelig følge med. Vi fokuserer jo meget på at give konservativ behandling frem for operation, og så er det da mærkeligt, at man kan få en operation gratis, mens anden behandling koster penge. Jeg skelner mellem, om det er behandling, man bliver henvist til, eller om man selv vil have en eller anden behandling, men gælder det den første kategori, og er det et godt pakkeforløb, så bør det jo nærmest ikke koste noget," siger Liselott Blixt.

Tilskud skal fordeles rimeligt
Sundhedsordføreren erkender blankt, at der måske ikke sker store forandringer det næste halve år, hvor landets politikere vil være optaget af valgkamp. Men derefter er hun klar til at sætte fokus på, om de offentlige tilskud bliver rimeligt fordelt.

"Det her er helt sikkert noget, vi skal se på, når vi uvægerligt skal begynde at arbejde med prioriteringer i sundhedsvæsenet. Efter det kommende valg håber jeg, at vi sidder med lidt mere magt, og så skal vi se på vores prioriteringer i sundhedsvæsenet, for eksempel af tilskuddet til kiropraktorer og fysioterapeuter, der kan være med til at forebygge operationer og give et godt liv. Jeg vil helt sikkert arbejde videre med det," understreger Liselott Blixt.

En anden vigtig faktor for den manglende udbredelse af de konservative behandlingstilbud som fx prolapspakken er, at hverken praktiserende læger eller speciallæger ved særlig meget om kiropraktorernes uddannelse eller deres kompetencer.

"Mange læger trænger måske til at se, at kiropraktoren er en god samarbejdspartner, særligt på området for dårlig ryg. Men med prolapspakken kan lægen klart se, hvad de kan forvente, og det er en stor fordel," siger Lars Gehlert Johansen fra DSAM.

Hans udmelding bliver bakket op af flere af de læger, KIROPRAKTOREN har talt med.

"Da Danske Regioner og Dansk Kiropraktor Forening for godt 1 år siden vedtog prolapsforløbet, ramte vi et hul i behandlingssystemet. Jeg glæder mig til, det bliver mere kendt blandt lægerne, at dette tilbud findes, og jeg er sikker på, at lægerne også vil glæde sig over, at de har den mulighed. Men den slags ting tager bare lang tid at implementere," siger Lone Kousgaard Jørgensen, der er formand for Dansk Kiropraktor Forening.



FAKTA: Prolapspakken

Kiropraktorernes prolapsforløb er et standardiseret forløb, som er skabt til patienter med mistanke om diskusprolaps i lænden, der er debuteret inden for en måned. Pakken består af fire faste konsultationer over to måneder, og som minimum orienterer kiropraktoren patientens praktiserende læge ved start og slut. Kiropraktorerne har i forbindelse med prolapspakken også fået ret til at henvise til MR-scanning og akut kirurgisk vurdering, hvis patienten udviser faresignaler, fx lammelse. En grundpille i forløbet er opfølgning, rådgivning samt smertehåndtering. www.danskkiropraktorforening.dk/prolaps

Hvordan oplever patienterne det? Læs to prolapspatienters historier