Hvor almindelige er rygsmerter hos de 6-12 årige? Hvor stort er behovet for kliniske vurderinger og parakliniske undersøgelser? Er der en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og rygsmerter hos børn? Hvornår er der call to action?

Af Claudia Franz, kiropraktor, ekstern lektor, Ph.D.
Foto: fagfotografen.dk

Undersøgelser har vist, at 5(1) til 89%(2) af alle børn og unge før eller siden rapporterer rygsmerter. Studier har også påvist en øget rapporteringsfrekvens med stigende alder, og dermed at forekomsten hos børn og unge er på niveau med voksne omkring 18-års alderen.(3,4) Endvidere er andelen af rapporterede rygsmerter hos unge steget gradvist gennem de sidste årtier.(5) Denne stigning kan på sigt resultere i en alvorlig sundhedsmæssig udfordring givet den postulerede sammenhæng mellem rygsmerter i ungdomsårene og voksenlivet.(6)

Samtidigt ved vi, at deltagelse i fysisk aktivitet er sundhedsfremmende for børn, herunder vigtig for deres normale udvikling og for forebyggelse af en række sygdomme.(7) Hertil kommer, at fysisk aktivitet bidrager positivt til barnets sociale relationer og generelle velvære.(8) En uønsket ”bivirkning” kan dog være rygsmerter, men hvor stort er problemet?

Denne artikel giver med afsæt i en stor dansk skoleundersøgelse overblik over den overordnede forekomst af rapporterede og klinisk evaluerede rygsmerter/rygskader og den beskriver sammenhængen mellem fysisk aktivitet og rygsmerter/rygskader hos børn fra 6-12 år.

Projektets metode
Fra 2008 til 2015 blev en gruppe skolebørn fulgt på en lang række områder i det såkaldte Svendborgprojekt.(9)

Svendborgprojektet del 1 hedder i publiceringssammenhænge Childhood Health, Activity, and Motor Performance School Study Denmark (CHAMPS Study–DK), og her fulgte man fra 2008 -11 ca. 1200 6-12-årige skolebørn. Deres smerter og skader blev indsamlet i ugentlige tilbagemeldinger vha. automatiseret SMS track. Børnenes forældre modtog spørgsmålene: ”Har dit barn i den foregående uge haft ondt i: 1. Nakke, ryg eller lænd, 2. Skulder, arm eller hånd, 3. Hofte, ben eller fod, 4. Nej, mit barn har ikke haft ondt nogen steder.” En opfølgende telefonkonsultation med forældrene blev anvendt til at skelne mellem trivielle klager og vedvarende symptomer i relation til mulig smerte/skade. I tilfælde af sidstnævnte blev barnet undersøgt af klinikere og diagnosticeret vha. ICD-10 (the International Classification of Diseases).

Rygsmerter/skader diagnosticeret i andre kliniske sammenhænge (fx skadestue) blev også indsamlet for at opnå komplet registrering i kohorten.

Fysisk aktivitet blev ligeledes registreret via ugentlige SMS-spørgsmål samt accelerometermålinger.

60% angav aldrig rygsmerter
I de 2,5 år, hvor smerteregistreringen stod på, havde 60% af de godt 1200 børn aldrig rygsmerter. Den ugentlige incidens var 1,1%, dvs. at der hver uge var 1,1% af børnene, der oplevede en ny episode med rygsmerter.
Den ugentlige prævalens var på 2,4%, svarende til, at godt 2,4% af børnene oplevede rygsmerter. 

Signifikante kønsforskelle sås blandt de 8-12 årige. 15% af pigerne rapporterede rygsmerter mindst to gange per år, mens  dette kun gjaldt for 9% af drengene.

Hver uge havde 1-2% af børnene i 0. og 1. klasse rygsmerter, hvilket steg til 3-5% i 2. til 6. klasse. Der var altså en tendens til, at episoder med rygsmerter tiltog med alderen, dog med en stagnerende tendens efter 9/10 års alderen og frem til 12 års alderen.(10)

Rapporterede rygsmerter  ikke alarmerende
Forekomsten af rygsmerter hos 6-12-årige er ikke alarmerende. Antager vi, at dataindsamlingen fra skolebørn i Svendborg er repræsentativ for landsgennemsnittet, oplever ca. 5.000 danske børn i dén aldersgruppe hver uge ondt i ryggen med en varighed på under 2 uger.

Tendensen til, at piger hyppigere oplever episoder med rygsmerter, er set i andre studier – dog primært hos piger i pubertet. Der kan være flere forklaringer, herunder at piger er mere verbale om deres oplevelse af smerte. Måske som følge af en socialisering, hvor angivelse af smerte har affødt et bestemt respons fra voksne. (11, 12) Men der peges i undersøgelser også på mere biokemiske mekanismer grundet hormonelle forskelle.(12) Andre studier har påvist, at pubertet og især perioder med vækstspurt (hos piger typisk i 12-års alderen og hos drenge typisk omkring det 14. år) er forbundet med en øget forekomst af rygsmerter.(13)

I vores gruppe af 6-12-årige gik kun et mindretal i pubertet i registreringsperioden.

Diagnosticerede smerter/skader
I løbet af studiets varighed (2,5 år) havde 218 (18%) børn behov for en klinisk vurdering, herunder diagnosticering af deres rygsmerter. 80% af disse havde kun  behov for en enkelt vurdering. Hos hovedparten af de diagnosticerede børn kunne en specifik ætiologi til rygsmerterne ikke identificeres af hverken forældre eller børn, og typiske uspecifikke diagnoser inkluderede cervicalgia, lumbago og dolores dorsi thorakalis. Columna cervicalis var den hyppigste smertegivende region hos denne gruppe.

Hos børn med diagnosticerede smerter, hvor specifik ætiologi kunne nævnes (benævnt ”traumatisk rygskade”), var columna thorakalis antalsmæssigt den hyppigst smertegivende region med typiske diagnoser såsom contusion og strain.

30 børn havde en specifik patoanatomisk årsag til smerterne med bl.a. protrusio disci intervertebralis lumbalis, scoliosis, schmorlske noduli, compressions fraktur, limbus vertebra, juvenile arthritis og spondylolysis.14)       

Færre end 30 havde behov for specialiseret behandling. 
Resultaterne viser, at der er grund til at reagere med en henvisning til en specialist, såfremt et barn har rygsmerter i mere end 2-3 uger, da det kan indikere en mere ”alvorlig”, behandlingskrævende diagnose.
Det var svært at finde sammenlignelige studier, da rapporteret smerte tidligere oftest har været anvendt som en ”golden standard”, og klinisk data dermed ikke har været anvendt i vurderingen af barnets smerter.

Et stort tysk studium har fundet, at non-specifik dorsalgia var den hyppigste diagnose hos børn efterfulgt af scoliosis og other deforming dorsopathies, såsom spondylolysis, intervertebral disc disorders.(15)

Fysisk aktivitet og rygsmerter
Der fandtes ingen association mellem gennemsnitlig intensitet af fysisk aktivitet (CPM) og de rapporterede samt diagnosticerede rygsmerter/skader. Der var en tendens til en beskyttende association mellem moderat fysisk aktivitet og rapporterede samt diagnosticerede rygsmerter/skader.
     Estimaterne indicerede, at børn, der tilbragte ekstra tid i et højt fysisk intensitetsniveau, havde en let forøget risiko for diagnosticerede rygsmerter/rygskader.

Rygskader sjældne selv i højrisikosport
Antallet af traumatiske rygskader var højest i forbindelse med fysisk aktivitet i fritiden. Men når eksponering per 1000 fysisk-aktivitetsenheder blev taget i betragtning, var rygskadeincidens-raterne højest ved sport. Der blev bl.a. rapporteret estimater på 2,45/1000 PA units ved ridning og 1,25/1000 PA units ved spring gymnastik. Hos rytterne var fald fra hest hyppigste årsag til en traumatisk rygskade.(14)

Traumatiske rygskader i fritiden var relativt ofte forekommende, hvilket også er fundet i et svensk studium.(16) Set i forhold til den tid børnene var fysisk aktive, var risikoen dog meget lille. Risikoen var mest udtalt primært ved ridning og springgymnastik. I ridning var der risiko for en rygskade per 204 timer, hvilket svarer til en rygskade hvert andet år, hvis barnet rider to gange ugentligt.(14)

Igen må det konstateres, at rygskader er et relativt sjældent fænomen – selv i såkaldte højrisikosportsgrene. Netop derfor må der anbefales udredning hos en specialist, såfremt et barn har ondt i mere end 2-3 uger.

Perspektivering
Fra et sundhedsmæssigt perspektiv og for de involverede børn er den meget lille forekomst af rygsmerter/rygskader med specifik patoanatomisk årsag en god nyhed.

Dog viser erfaringen, at vurdering af smerter hos børn er særdeles komplekst grundet en ofte anderledes forståelse af begreberne smerte og tid. Derfor bør vi og øvrigt sundhedspersonale være agtpågivende og reagere, såfremt børn vedvarende klager over smerter i nakke- eller rygregion. I så fald anbefales en grundig klinisk og paraklinisk (MR-skanning) udredning hos klinikere med solid erfaring inden for netop dette område.

I forhold til fysisk aktivitet viser afhandlingens resultater, at diagnosticerede smerter/skader i nakke- og rygregion er til stede, men er sjældne hos præpubertale fysisk aktive børn. Da de fleste smerteepisoder oftest er begrænset til få uger, kan man, efter udelukkelse af potentiel alvorlig bagvedliggende årsag, bl.a. hjælpe med råd og vejledning om, hvordan børnene  i en periode kan forblive aktive, men samtidig  undgå smertegivende aktiviteter.

 

Claudia Franz ønsker at takke: Kiropraktorfonden, hovedvejleder Niels Wedderkopp, professor, overlæge, ph.d., samt medvejleder Charlotte Leboeuf-Yde, professor, MPH, ph.d., deltagende børn og forældre i CHAMPS Study DK, deltagende skoler og Sports Study Sydfyn i Svendborg samt CHAMPS Study DK-teamet.

 

Referencer:
1. Groholt EK, Stigum H, Nordhagen R, Kohler L. Recurrent
pain in children, socioeconomic factors and accumulation
in families. Eur J Epidemiol. 2003;18(10):965-75.
2. Aartun E, Hartvigsen J, Wedderkopp N, Hestbaek L. Spinal pain in adolescents: prevalence, incidence, and course: a schoolbased two-year prospective cohort study in 1,300 Danes aged 11-13. BMC musculoskeletal disorders. 2014;15:187.
3. Jeffries LJ, Milanese SF, Grimmer-Somers KA. Epidemiology
of adolescent spinal pain: a systematic overview of the research literature. Spine. 2007;32(23):2630-7.
4. Calvo-Munoz I, Gomez-Conesa A, Sanchez-Meca J. Prevalence of low back pain in children and adolescents: a meta-analysis. BMC Pediatr. 2013;13:14.
5. Hakala P, Rimpela A, Salminen JJ, Virtanen SM, Rimpela M. Back, neck, and shoulder pain in Finnish adolescents: national cross sectional surveys. BMJ. 2002;325(7367):743.
6. Hestbaek L, Leboeuf-Yde C, Kyvik KO, Manniche C. The course of low back pain from adolescence to adulthood: eightyear follow-up of 9600 twins. Spine. 2006;31(4):468-72.
7. Janssen I, Leblanc AG. Systematic review of the Health benefits of physical activity and fitness in school-aged children and youth. Int J Behav Nutr Phys Act. 2010;7:40.
8. Eime RM, Young JA, Harvey JT, Charity MJ, Payne WR. A systematic
review of the psychological and social benefits of participation in sport for children and adolescents: informing Development of a conceptual model of health through sport. Int J Behav Nutr Phys Act. 2013;10:98.
9. Wedderkopp N, Jespersen E, Franz C, Klakk H, Heidemann M, Christiansen C, et al. Study protocol. The Childhood Health, Activity, and Motor Performance School Study Denmark (The CHAMPS-study DK). BMC Pediatr. 2012;12:128.
10. Franz C, Wedderkopp N, Jespersen E, Rexen CT, Leboeuf-Yde C. Back pain in children surveyed with weekly text messages - a 2.5 year prospective school cohort study. Chiropractic & manual therapies. 2014;22(1):35.
11. Fearon I, McGrath PJ, Achat H. ‘Booboos’: the study of everyday pain among Young children. Pain. 1996;68(1):55-62.
12. Stanford EA, Chambers CT, Biesanz JC, Chen E. The frequency,
trajectories and predictors of adolescent recurrent pain: a population-based approach. Pain. 2008;138(1):11-21.
13. El-Metwally A, Salminen JJ, Auvinen A, Kautiainen H, Mikkelsson M. Prognosis of nonspecific musculoskeletal pain in preadolescents: a prospective 4-year follow-up study till adolescence. Pain. 2004;110(3):550-9.
14. Franz C, Jespersen E, Rexen CT, Leboeuf-Yde C, Wedderkopp N. Back injuries in a cohort of schoolchildren aged 6-12: A 2.5-year  rospective study. Scandinavian journal of medicine & science in sports. 2015.
15. Ochsmann EB, Escobar Pinzón CL, Letzel S, Kraus T, Michaelis M, Muenster E. Prevalence of diagnosis and direct treatment costs of back disorders in 644,773 children and youths in Germany. BMC musculoskeletal disorders. 2010;11:193.
16. Sundblad G, Saartok T, Engstrom LM, Renstrom P. Injuries during physical activity in school children. Scandinavian journal of medicine & science in sports. 2005;15(5):313-23.


30. maj 2016

Artiklen er et preview fra KIROPRAKTOREN n. 2, som udkommer 9. juni

Claudia Franz' ph.d.

3. marts 2016 forsvarede Claudia Franz sin ph.d.-afhandling på Syddansk Universitet.

Opponenter var Julie Mae Fritz, professor, PT, ph.d., Department of Physical Therapy, Associate Dean for Research, College of Health, University of Utah, og Niels Wedderkopp, professor, overlæge, ph.d., Rygcenter Syddanmark og Syddansk Universitet, samt Thomas Ingemann Hansen, professor, overlæge, Institut for Folkesundhed - idræt, Århus.

Formand for ph.d.-udvalget var Anne Estmann Christensen, specialeansvarlig overlæge, ph.d., H.C. Andersen Børnehospital, Odense Universitetshospital.

 

Find en kiropraktor