Spot: Ud med pillerne! (December 2017) - Dansk Kiropraktor Forening



Canadiske kiropraktorer har sat sig i spidsen for en national indsats mod et skyhøjt forbrug af opioider. Herhjemme har Sundheds­styrelsen opdateret retningslinjerne for udskrivning af opioider, men indsatsen er langt fra tilstrækkelig, mener flere specialister.

Af Benjamin Holst, journalist

Det nordamerikanske forbrug af opioider er eksploderet: I USA udskriver læger hvert år over 230 millioner recepter på smertestillende medicin, mens 2800 canadiere omkom af en opioid-overdosis alene i 2016.

Det enorme forbrug har nu fået de canadiske sundhedsmyndigheder til at iværksætte en samlet, landsdækkende indsats, og her har landets kiropraktorer fået en helt central rolle.

Sundhedsministeriet inviterede dem med til at udvikle regeringens indsats mod den alarmerende udvikling og en kiropraktor, forsker dr. Jason Busse, har stået i spidsen for at udarbejde nye guidelines for opioider i smertebehandling – guidelines som de danske myndigheder gerne ser implementeret i Danmark.



“Helt overordnet er vores mål, at det i fremtiden skal være lige så let for læger at give adgang til andre, ikke-medicinske behandlinger, som det er at udskrive recepter på opioidmedicin,” siger Michael Heitsu, Director of Public Affairs hos kiropraktorforeningen, Canadian Chiropractic Association (CCA).

Ifølge Michael Heitsu er det især manglen på billige alternativer til den smertestillende medicin, der er skyld i, at så mange canadiere i dag er afhængige af opioider.

I forbindelse med den landsdækkende indsats er 11 sundhedsfaglige organisationer nu gået sammen i en koalition, Koalitionen for Sikker og Effektiv Smertebehandling, heriblandt fysioterapeuter, sygeplejersker, farmaceuter, misbrugscentre og kiropraktorer.

“Som led i den nationale strategi er vores opgave at sikre, at de læger, der udskriver recepter, får vejledning i den rigtige behandling, og i hvordan de henviser patienter med akutte og kroniske muskuloskeletale smerter,” siger Michael Heitshu, der er udpeget til formand for koalitionen.

Han kalder det for “et kæmpe fremskridt”, at kiropraktik har fået en så central rolle i den sammenhæng.



Tramadol overvåges
Sammen med USA og Canada er Danmark et af de lande i verden, hvor der udskrives flest opioider. 300.000 danskere bruger i dag det smertestillende præparat Tramadol, der indtil for nylig stod anført hos Lægemiddelstyrelsen som et ”svagt opioid”.

I dag er Tramadol kommet på en overvågningsliste, og Sundhedsstyrelsen lavede i 2016 en større kortlægning af danskernes forbrug af opioider. Den kan man blandt andet finde på Sundhedsstyrelsens hjemmeside for Indsatser for Rationel Farmakoterapi (IRF) sammen med en række af de indsatser og anbefalinger, der er lavet på området for smertebehandling, heriblandt kurser i smertebehandling for praktiserende læger, en artikelserie om emnet, faglige møder og en smerteguide.




“Vi ved jo godt, at lægemidler ikke kan stå alene. Det er jo også derfor, vi inddrager rigtig mange andre ting på denne hjemmeside. Blandt andet alle de nationale kliniske retningslinjer, som er udarbejdet gennem de seneste år, og hvor der er rigtig mange anbefalinger af ikke-medicinske behandlinger til disse patienter,” siger specialkonsulent Simon Tarp, IRF.

I forlængelse af kortlægningen er der dog hverken nedsat en arbejdsgruppe eller sat konkrete mål for, hvor meget forbruget af opioider skal nedbringes.

“Vi vil helst ikke se isoleret på opioider. Dette er en bred indsats i forhold til smertebehandling generelt, hvoraf det så er afledt, at hvis man optimerer smertebehandlingen, så vil forbruget af opioider formodentlig også falde,” siger Simon Tarp.

Ingen politisk bevågenhed
Den “brede indsats” imponerer dog ikke Jan Hartvigsen, professor ved Syddansk Universitet, forsknings­leder og kiropraktor og seniorforsker på Kirppraktorernes Videncenter NIKKB.

“Jeg mener, at man slet ikke er oppe på beatet i Danmark. Det har overhovedet ikke politisk bevågenhed. Der er ikke nogen samlet indsats,” siger Jan Hartvigsen, der mener, at man bør se til udlandet efter inspiration, heriblandt Australien og Canada. 

“Vi har ikke en god og sammenhængende indsats for smertepatienter i Danmark. Hverken i primærsektoren, eller når man får brug for en større tværfaglig indsats.”

Jan Hartvigsen peger på, at det eksisterende system faktisk kanaliserer patienterne i retning af et højere medicinforbrug.

“Går du til lægen og får udskrevet denne medicin, så er det rent faktisk meget billigt. Og ofte har lægen ikke tid til at få patienten til at forstå, hvorfor der ikke er noget quick fix: Det er problemer, der godt kan være langvarige og tilbagevendende, og som måske har behov for en noget større indsats. Vi bruger ikke de ressourcer, vi har, blandt andet kiropraktik,” siger han.

“Hvis du skal ind og have en rygoperation, der måske koster 100.000 kroner, så er det splitter-gratis for dig. Men hvis du har et rygproblem, der ikke skal opereres, men som kan klares på en anden måde, så skal du betale for det selv. Det er ikke en hensigtsmæssig måde at organisere sundhedssystemet på.”

“Det er jo helt oplagt at få kiropraktorerne mere i spil i forhold til de mennesker, der i dag får udskrevet denne medicin,” siger Jan Hartvigsen.

Smertebehandling er individuel
Hos Foreningen af Kroniske Smertepatienter (FAKS) ved man måske bedre end nogen anden, at der ikke eksisterer et quick fix.

168.000 danskere med kroniske smerter er i dag i et længerevarende kronisk behandlingsforløb med et opioid. For nogle ville en aftrapning og behandling med andre behandlingsformer, eksempelvis kiropraktik, fysioterapi eller psykologi, være en løsning. Men for andre, er der ingen vej uden om smertestillende medicin. Derfor understreger næstformand Sidse Holten-Rossing også, at foreningen på ingen måde vil have den smertestillende medicin afskaffet.

“Det kan godt være, at Hr. Hansen synes, det var Tramadol, der reddede hans liv, mens Fru Jensen synes, det var den kiropraktiske behandling. Det tror jeg tit, folk glemmer, for modsat mange andre sygdomme, så er behandling mod smerter meget individuel. Det er netop derfor, vi mener, den tværfaglige intervention skal sættes ind meget tidligere,” siger hun.

Ifølge Sidse Holten-Rossing er det ikke alene medicinforbruget, men også afledte konsekvenser som depression og udelukkelse fra arbejdsmarkedet, som kan undgås eller minimeres ved en tidligere, tværfaglig indsats.

“Det burde være en specialistopgave at udskrive opioiderne. Vi ser alt for ofte, at de praktiserende læger er for pressede til at være opdaterede vidensmæssigt og til at være samlingspunkt for hele det behandlingsforløb, den kroniske patient smertepatient ofte skal igennem og den tværfaglighed, der gælder der,” siger Sidse Holten-Rossing.

Morfin i kufferten
Ventetiderne på landets tværfaglige behandlingscentre er i dag på op til 70 uger, og kun de hårdest ramte patienter bliver derfor sendt videre. Omkring 20 procent af danskerne lider af kroniske smerter, men langt fra alle søger professionel hjælp. Kommer de frem til et af de tværfaglige behandlingscentre, har de ofte været igennem en række forskellige behandlinger, og mange af dem har morfinpræparater med i kufferten.

Hos Smertecenter Syd, Odense Universitets Hospital, fortæller afdelingslæge Trine Lynge Albertsen, at de jævnligt modtager smertepatienter, der er blevet fysisk afhængige af deres medicin, flere gange ugentligt.    

“Der kommer stadig patienter ind, der siger, de ikke ønsker at tage opioider (morfinstoffer). Men når vi så kigger deres medicinliste igennem, så står der Tramadol på den. Desværre møder vi fortsat patienter, der ikke ved, at Tramadol er et morfinpræparat,“ siger Trine Lynge Albertsen.

Det tværfaglige smertecenter modtager patienter, der har været ramt af kroniske smerter i alt fra et enkelt år og helt op til 20 år eller længere. En del af dem har været medicineret i mange år uden at have modtaget en tværfaglig behandling, der dels kunne have ført til en tidligere nedtrapning af medicinforbruget samt styrket patienten i at leve med de kroniske smerter, og i processen mod en øget accept af tilstanden.

“Der er da helt sikkert nogle patienter, der ville have gavn af at blive henvist hertil noget tidligere i deres forløb til en tværfaglig behandlingsindsats rettet mod dels de psykosociale parametre patienterne er ramt på samt med henblik på en optimering af smertebehandlingen. Dette kunne evt. være nedtrapning af opioider,” siger Trine Lynge Albertsen.



“Selvfølgelig er vi pressede”
Næstformand i Lægeforeningen, Michael Dupont, der selv er praktiserende læge, mener, at lægerne ikke mangler viden for at kunne behandle smertepatienter, der fylder relativt meget hos de praktiserende læger.

“Men selvfølgelig er vi da pressede. Der er blevet færre læger og flere patienter,” siger han.

Læs også: Læserbrevet, der ansporede opioidkrisen

Ifølge Michael Dupont har man hele tiden vidst, at Tramadol har bivirkninger, og at det var afhængighedsskabende. Man har bare ikke gjort tilstrækkeligt for at kontrollere omfanget af det, siger han.

“Man skal jo følge disse midler. Det er også derfor, at Lægeforeningen er meget skeptisk over for, at cannabis skal ud på markedet, fordi man kan risikere at lave fuldstændig det samme nummer.”

Hvad kan man gøre fremadrettet for at undgå et lignende overforbrug?
“Det skulle være, at potentielt afhængighedsskabende midler bliver gjort til genstand for en revision, når der er gået et vist antal år. Men det er noget, der koster penge. Og det kan dybest set kun blive finansieret af de firmaer, der producerer lægemidlet,” siger Michael Dupont.

Han afviser ikke, at praktiserende læger kunne gøre mere brug af behandlingsformer som kiropraktik og fysioterapi. Fysioterapi er tilskudsberettiget, men det er kiropraktik ikke:

“Kiropraktik, der siger vi til dem, at det koster noget mere. Så der er sikkert nogle, der vælger det fra af den grund,” siger Michael Dupont.

Behov for ”smertepakke”
Hos Sundhedsstyrelsen lader man sig nu inspirere af smertebehandlingen i Canada: I forbindelse med udarbejdelse af de nationale kliniske retningslinjer for 2018 har styrelsen netop anbefalet, at man skeler til en guide udarbejdet til behandling af canadiske smertepatienter.

Professor Jan Hartvigsen, der har været med til at udarbejde flere af de nationale kliniske retningslinjer, mener, der er behov for en langt større og sammenhængende indsats:

“Vi har jo fået en kræftpakke, og forleden meldte sundhedsministeren ud om en diabetespakke. Jeg synes, det næste vi bør tage fat på, er en sammenhængende indsats i sundhedssystemet for folk med smerter. Vi skal være sikre på, at den rådgivning og de behandlinger, patienterne får, er dem, hvor der er bedst dokumentation for, at de virker, at det er dem, som er sikrest at bruge, og hvor der er sammenhæng, så de, der ikke bliver hjulpet godt nok i primærsektoren, kommer videre til nogle mere specialiserede centre inden for en rimelig tidsramme,” siger Jan Hartvigsen.

 

 

 

Oprettet 15. Dec 2017
Rettet 18. dec 2017

Ud med pillerne!

Opioider kan være nødvendige i korte perioder, men for mange bliver afhængige. Hvad kan stoppe overforbruget?

KIROPRAKTOREN december 2017 sætter spot på det alarmerende opioidforbrug.

Find en kiropraktor