Spot: Lad os lægge ryg til en national strategi (juni 2018) - Dansk Kiropraktor Forening

Når det kommer til muskler og led, så er danskerne bedst tjent med et stærkt samarbejde mellem alle aktørerne i sundheds- og socialvæsenet, men ikke mindst mellem de praktiserende læger og kiropraktorer. Det mener Dansk Kiropraktor Forening.

Af Christian Ankerstjerne, kommunikationschef, DKF

– Smerter i muskler og led koster hvert år samfundet 17,2 milliarder. Derfor vil vi i Dansk Kiropraktor Forening gerne invitere praktiserende læger til et parløb, der skal udvikle en national strategi for bevægeapparatet – til gavn for danskerne, siger Lone Kousgaard Jørgensen, formand i Dansk Kiropraktor Forening.

 I Dansk Kiropraktor Forening er man nemlig ærgerlig over, at patienter med smerter i muskler og led ofte cykler rundt i sundhedssystemet uden at blive tilbundsgående undersøgt eller tilbudt den rette behandling.

– Der er brug for en langt mere sammenhængende indsats, der i langt højere grad gør brug af de mange forskellige kompetencer, der rent faktisk findes i sundhedsvæsenet siger Lone Kousgaard Jørgensen og fortsætter:

– Alt for mange danskere ender med dyre operationer, skadelig medicin eller en tur hjem på sofaen, i stedet for det, vi ved virker, nemlig manuel behandling, aktivitet og træning. Det er min vurdering, at vi kan gøre det langt bedre for de samme penge, hvis vi tænker os om, slutter formanden for de danske kiropraktorer.

Kiropraktorerne har 5 års universitetsuddannelse plus 1 år i turnus og er specialister inden for diagnose og behandling af muskler og led – og de er klar til at være rygraden i en samlet løsning.


 

Input fra to centrale aktører

Hvad bør en national strategi tage fat på, hvis den skal lykkes med at sikre en bedre håndtering af personer med muskel- og ledproblemer?Hvad mener to helt centrale aktører?


"Muskelskelet­lidelser – vigtigt med indsats på arbejdspladsen"


Af Niels Sandø,
Konstitueret enhedschef i Forebyggelsen, Sundhedsstyrelsen

Skader og sygdomme i muskler og led er skyld i 25 procent af alle langtidssygemeldinger over 8 uger, og det har store konsekvenser for den enkelte og for samfundet som helhed.

Samtidig er muskelskeletlidelser ikke bare et udbredt problem, det er også kendetegnet ved en markant social ulighed.

I rapporten 'Danskernes Sundhed fra 2017' kan man se, at hele 62 procent med kort uddannelse, og 73 procent med grundskole som eneste uddannelse har oplevet ubehag eller smerter i arme, hænder, ben, knæ, hofter eller led inden for de seneste 14 dage. Blandt folk med en videregående uddannelse er tallet 41 procent. For nogle går smerterne over. For andre er de blivende og udvikler sig til egentlige sygdomstilstande.

Men langt de fleste muskelskeletlidelser kan forebygges, og arbejdspladsen er en oplagt ramme for forebyggende tiltag. Det kan fx være mulighed for fysisk træning på arbejdspladsen for at styrke kroppens evne til at udføre arbejdsopgaverne uden at udvikle smerter. Og ved at udarbejde politikker på arbejdspladsen, der skaber klare rammer for forebyggelse og håndtering af smerter blandt medarbejderne.

Vi kan alle gøre en indsats for at forebygge muskelskeletlidelser, så vi undgår skader, sygdomme, sygefravær og for tidlig tilbagetrækning. Det gælder både arbejdsgivere og arbejdstagere og samfundet som helhed, men det kræver, at det bliver sat på dagsordenen i landets virksomheder, at der er fælles ejerskab til det, og naturligvis at ledelsen bakker op. 



"Udgangspunkt i det enkelte individ og i de strukturelle forhold omkring det enkelte individ"


Af Mette Bryde Lind, direktør, Gigtforeningen

Vi mangler en national handlingsplan for at øge danskernes muskel- og skeletsundhed. Der er behov for at sætte fokus på flere tiltag, der samlet set vil øge muskel- og skeletsundheden i Danmark. Det handler både om at opspore og forebygge, at smerter et sted i kroppen udvikler sig til en sygemelding. Det handler om, at danskerne skal være sundere, når de går hjem fra arbejde end da de tjekkede ind om morgenen. Og det handler om, at løsningerne skal findes i et klogt sammenspil mellem sundhedsvæsen, arbejdsgivere og arbejdstagere.

Løsningerne skal findes både med udgangspunkt i det enkelte individ og i de strukturelle forhold omkring det enkelte individ. Arbejdspladsen, sundhedsvæsenet og kommunerne har et ansvar – og alle parter skal bidrage til løsningerne. Sundhedsfremme på arbejdspladsen er ikke nok, hvis sundhedsvæsenet ikke sætter ind rettidigt og med den rette behandling, når behovet opstår. En god behandling i sundhedsvæsenet er heller ikke tilstrækkeligt, hvis medarbejderne fortsat udsættes for uhensigtsmæssig arbejdsbelastning på arbejdspladsen. Samtidig skal vi som samfund sætte målrettet ind mod den sociale ulighed i sundhed og løfte sundhedsprofilen for den voksende gruppe af danskere, der er i størst risiko for at udvikle disse sygdomme.

Når manglende muskel- og skeletsundhed fører til en kronisk sygdom og store smerter, er det en kæmpe udfordring for den enkelte, som ikke kan holde til at have et almindeligt arbejde eller gennemføre fritidsaktiviteter med bare en lille smule fysisk aktivitet.

 

 

 

 

Læs også:
Lændesmerter en kæmpe global udfordring
Folkemødedebat: Borgerrejsen fra rygproblemer til førtidspension
Kampagne sætter fokus på kiropraktorer

Gå til oversigt over KIROPRAKTOREN nr. 2 juni 2018






Oprettet 6. juni 2018

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN juni 2018

Her kan du også læse, hvor voldsom og global en udfordring lændesmerter er, og hvad ryg-forskere mener, at der kan gøres ved det.

Desuden kan du læse om ny forskning om, hvad patienter gerne vil have ud af konsultationer hos behandlere, og du kan dykke ned i, hvordan det går med akkrediteringen af de danske kiropraktorklinikker.

Find en kiropraktor