Kiropraktorens patienter adskiller sig ikke væsentligt fra andre patienter, men bruger måske nettet mere

Hvordan stemmer den nye viden om kiropraktorpatienter overens med, hvad eksperter ved om danske patienters møde med sundhedsvæsenet?

Af Tanja Skov Carlsen, redaktør, DKF's sekretariat

Helle Max Martin, fra Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, Danske Patienter, kan nikke genkendende til mange af pointerne fra undersøgelsen af kiropraktorpatienternes oplevelse.


Helle Max Martin er antropolog og har arbejdet med kvalitative undersøgelser af patientoplevelser i mange år. Hun er ansat i Videnscenter for Brugerinddragelse i Sundhedsvæsenet, hvor hun er projektleder for Det brugerinddragende hospital – et projekt, der har til formål at implementere metoderne fælles beslutningstagning og brugerstyret behandling på Aarhus Universitetshospital.

Hun nikker genkendende til hovedkonklusionerne fra den ny undersøgelse af kiropraktorpatienternes oplevelse.

– Det viser sig på tværs af faggrupper, at de sekundære ting: observationer af omgivelser, muligheder for privat samtale, hygiejne m.v., danner grundlag for patient­ernes vurdering, når de ikke har kompetencer til selv at vurdere behandlingen, fortæller hun.

En ting skiller sig dog ud, påpeger hun:

– Det er interessant, at kiropraktor­patienterne undersøger klinikkens omdømme på internettet. Det er (endnu) ikke noget, patienter med tilknytning til det offentlige sundhedsvæsen taler særlig meget om, og det handler måske om den brugerbetaling, der følger med kiropraktisk behandling.

Det er mange forskellige ting, der betyder noget for danske patienter, når de ­møder sundhedsprofessionelle, men en ting er særlig værdifuldt for dem:

– Noget af det, vi ser, der især skaber værdi, og som også er genstand for meget debat og undersøgelse, er ­kommunikation og kontinuitet. Det betyder meget for patient­erne, at den sundhedsprofessionelle møder dem med respekt, lytter til dem, forklarer diagnose og behandling, og taler et klart sprog, som ikke er spækket med fagudtryk, og dette aspekt optræder også i kiropraktorundersøgelsen, fortæller Helle Max Martin.

Hendes viden stammer primært fra syge­husvæsenet, og hun bemærker, at der er en forskel mellem dét forløb, man har i det regi sammenlignet med dét, man har hos en kiropraktor:

– Mange patienter lægger vægt på at have en fortsat relation til deres sundhedsprofessionelle – det er frustrerende at skulle genfortælle sin historie hele tiden og møde nye ansigter. Hos kiropraktoren har patienten et forløb hos samme behandler. Man kan overveje, om ikke det er en af de ting, der giver høj tilfredshed.


 



Astrid Pernille Jespersen gennemførte for nogle år siden et ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis. Hun er leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning ved Saxo Instituttet på Københavns Universitet og forsker i dag i sundhedsopfattelser i hverdagen med særlig fokus på livsstilsinterventioner, overvægt og fedme, samt aldringsprocesser. 

Leder af Center for Humanistisk Sundhedsforskning på Københavns Universitet, lektor, ph.d. Astrid Pernille Jespersen har i flere år forsket i sundhedspraksisser. For nogle år siden gennemførte hun et etnologisk ph.d.-studie af konsultationer i almen praksis, som hun observerede flere hundrede af. Om den ny undersøgelse af kiropraktorpatienterne lyder hendes umiddelbare reaktion:

– De har lagt mærke til elementer, som jeg også fandt i mit materiale, såsom forløb af konsultation samt betydning af indretning og personale.

Senere zoomer hun ind på den del, der handler om rytme og flow i konsultationen, der ifølge kiropraktorundersøgelsen, er meget afgørende.
Astrid Pernille Jespersen kom frem til, at det samme gælder i konsultationen hos den praktiserende læge.

Hun forsøger at forklare, hvad der skaber flow:

– Det, der foregår minder om en stramt koreograferet dans, hvor to personer på utroligt kort tid skal få et samarbejde til at fungere, siger hun.

– Lægen skal nå utroligt meget på få minutter. Tjekke noget på computer, undersøge patienten, smalltalke, pakke ting frem og væk, og det kræver en stram koreografi, og jo strammere den er, jo bedre flow får man, fortæller hun.

– Det er dog ikke en lige dans. Der er en, der skal føre, for at det fungerer. Der skal etables en konstruktiv og produktiv asymmetri.

– Det er alt muligt, der skal spille sammen. Det materielle betyder også noget; hvordan møblerne står, om computeren virker osv. Alle de ting er med til at sikre den stramme koreografi og asymmetrien. Fx lægens kontra patientens stol. Lægens stol er magelig, en stol beregnet til at sidde meget i. Patientens stol er mindre magelig. Det er sådan en stol, man sidder kortere tid i. På den måde er indretning og interiør med til at underbygge rollefordelingen, som er en del af koreografien, påpeger hun.

– Hvis koreografien går galt, fx hvis lægen bliver lidt for brysk eller apparatur ikke virker, så bliver den stramme koreografi afbrudt og uligheden mellem de to tydelig, og det skaber en utryghed, forklarer hun og bakker kiropraktorpatientundersøgelsens pointer op.

Hun pointerer, at det, der foregår, når man konsulterer en sundhedsspecialist, er prekært og helt uhørt intimt. Det er også derfor, det kan gå rigtigt galt; at patienten kan blive meget forurettet eller vred:

– Det er helt afgørende, at patienten føler sig tryg. Når det ikke har været en god oplevelse for patienten, så har det noget at gøre med at være blevet utryg.

Forsker, ph.d. Corrie Myburgh konstaterer i sin undersøgelse, at andre dele udover selve behandlingsdelen betyder meget for kiropraktorpatientens oplevelse. Astrid Pernille Jespersens undersøgelser viste her noget lidt andet. Hun fandt, at patienterne havde en forventning om en form for handling, at der skulle ’ske noget’:

– Hvis lægen ikke havde brugt et eller andet redskab, så virkede det forkert. Der skulle ske noget, patienten forventer som regel en fysisk undersøgelse. At der tages et billede eller en prøve, bruges et redskab.





I januar åbnede kiropraktor Johanne Brinch Larsen klinik i et sundhedscenter i Hedehusene. Hun var med til at indsamle data til det ny studie om kiropraktorpatienternes oplevelse for et par år siden



Johanne Brinch Larsen var studentermedhjælp på Nordisk Institut for Kiropraktik og Klinisk Biomekanik (NIKKB) for 2 år siden, da under­søgelserne om kiropraktorpatienterne blev gennemført, og hun hjalp til med at gennemføre interviews. I dag ejer hun egen klinik.

Da hun var ude i de 11 klinikker, stemte det, hun hørte og så, ret godt overens med hendes umiddelbare antagelser. Det er også hendes reaktion i dag, når hun læser de konklusioner, projektets leder, kiropraktor, ph.d. Corrie Myburgh, har uddraget.

- Resultatet kommer ikke bag på mig, men det er rart endelig at have et studie, der bekræfter, hvad patienterne sætter pris på. Af de seks områder, der er sat fokus på, er særligt området om konsultationens struktur og rytme interessant. Der er fokus på det under studiet og i særdeleshed på klinikopholdet på Rygcenter Syddanmark. Her er så et studie, der bekræfter, at patienterne også synes, det er værdifuldt.

Er det lidt nedslående, at jeres kerne­kompetence betyder så relativt lidt for patienten?
– Jo, men det er lidt som forventet. Patienten har ikke samme viden som os om de faglige aspekter. Det er stadigt vigtigt at holde fast i, at vi er eksperter og skal kunne vores håndværk. En god patientoplevelse kan ikke stå alene uden en korrekt udredning, behandlingsplan m.m. Patienten er jo ikke opmærksom på alt det, de ikke ved og vigtigheden af dét. Derfor kan vi heller ikke forvente, at de prioriterer det højt, forklarer Johanne Brinch Larsen.

– Som kiropraktor i primær­sektoren er der mulighed for, relativt nemt, at tilpasse klinikken, som man ønsker. Her er et meget anvendeligt studie, som viser nogle faktorer, der kan sættes fokus på eller afprøves for at se, om det har en positiv effekt for klinikkens patienter, påpeger hun.

Det handler i bund og grund om patientinddragelse. Er der grænser for, hvor meget man skal indrette sig efter patienten for dig at se?

– Jeg tror, der er nogle naturlige grænser. Der vil altid være noget i en klinik, der fungerer godt, og noget andet, der fungerer knap så godt. Hvad der lige præcis fungerer for den enkelte klinik, må komme an på en prøve. Det kræver, man er villig til at afprøve nye tiltag og ændre praksis efter udfaldet. Jeg tror, det kan være svært at ændre rutiner, hvis man altid har gjort, som man plejer.

– Det handler også om indstilling hos den enkelte. Da jeg startede klinik, var det vigtigt for mig, at patienten skulle kunne booke tid online, men jeg kender klinikker, der ikke ønsker det af flere grunde, fx fordi de selv vil tilrettelægge dagen og “pakke” kalenderen, fortæller hun.

Hvad bør man som kiropraktor vie opmærksomhed fra undersøgelsen?
– Jeg synes særligt, den digitale udvikling for patientinddragelse er interessant. Dels fordi det kan være svært af følge med i de nye og mange muligheder, dels fordi vi også skal huske, at klinikken stadigt skal være tilgængelig for den ældre, som ikke er vant til at navigere i den digitale verden. 


Læs om undersøgelsen:
"Hvad er værdifuldt for patienter, der konsulterer kiropraktor?"

 

 

 

September 2016