Den første tid:
FRA SKOLEBÆNK TIL VIRKSOMHED

1. februar startede Kasper Bro ­Mikkelsen sin turnusuddannelse i Skjern hos Jesper Villekold Andersen. Teknikken volder ikke problemer, men det er svært at skifte fra detektiv til formidler på 10 minutter, og det overrasker ham, hvor ondt patienterne har, og hvor meget det betyder at udstråle ro og overblik.

Af Tanja Skov Carlsen, DKF’s sekretariat

– Jeg havde forventet at være helt udmattet hver dag de første uger, og jeg havde forestillet mig, at patienterne ville møde mig med problemer, der var ”ligetil”, dvs. én skulder, én albue eller noget, jeg havde lært at behandle i de kliniske fag, fortæller Kasper Bro Mikkelsen om sine forventninger.


Virkeligheden har vist sig at være lidt anderledes. Han var faktisk ikke så træt, som han havde troet, og patienterne kom med alle mulige og komplekse problemer. Fx tinnitus som hans allerførste patient led af.

Faktisk synes han, patienterne minder meget om dem, han tilså under klinikopholdene på Rygcenter Syddanmark.

– De patienter, jeg har set, vil jeg beskrive som ”tunge”, de har mange smertefulde tilstande, som jeg skal finde hoved og hale i. Men det kan også være unge idrætsfolk, der enten skal gås efter inden et stævne eller vil behandles for akut opståede muskelskader.

Når han tænker over det, er der faktisk en del ting, som er anderledes, end han forventede. Fx hvor stor indflydelse muskelspændinger og smerter, der følger med, kan have på et andet menneskes liv.

– Det overrasker også, hvor dødsyg en ellers normalt udseende person kan være, og hvor stor betydning det har at virke rolig, fattet, tage styringen og udstråle, at JEG har styr på tingene, selvom jeg inderst inde ved, det er velbegrundet gætværk, jeg har gang i.

Den nye rolle 
Kasper Bro Mikkelsen fortæller, at han blev taget godt i mod og stille og roligt er blevet introduceret til en hverdag, hvor der er plads spørgsmål og tid til at finde sig til rette i den nye rolle, som kræver, at han lærer at veksle mellem diagnostiker og behandler på ganske kort tid.

– Umiddelbart synes jeg, det er et spændende, men krævende arbejde at skulle skifte mellem at være ”detektiven”, der undersøger og tænker i differentialdiagnoser, og så kort efter skal forklare patienter på helt almindelig dansk, hvad de fejler, hvad der kan gøres ved problemet, og hvorfor jeg vælger at behandle i regioner i stedet for ét led i ryggen, fortæller han.

Noget, som er nemmere eller mere udfordrende, end du havde forestillet dig?

– Selve behandlingsteknikkerne synes jeg ikke, volder det store besvær, som jeg ellers havde forventet. Problemet opstår, når patienten ikke slapper lige så godt af, som mine medstuderende gjorde. Hvordan får jeg en person, der lige har mødt mig, til at lægge hovedet og halsen i mine hænder og stole på, at det jeg gør, har en gavnlig virkning, og at jeg ikke gør skade?

Ikke længere én rigtig løsning
– Det er en underlig fornemmelse at vide, jeg skal lære meget mere endnu, samtidig med der bare ikke længere er én rigtig løsning, men den bedst mulige håndtering. Håndteringen skal både varetage patientens-, behandlerens- og forretningens interesser. Alt sammen samtidig med, jeg skal bevare det høje faglige niveau, jeg er blevet uddannet til.

Sådan beskriver Kasper Bro Mikkelsen, hvordan det er at gå fra skolebænk til at være en del af en virksomhed. Det er ligesom at skulle tænke ud over, om det går godt med patienten, og det kan være svært, forklarer han.

Noget andet, der er svært, er at befinde sig i en form for splittelse mellem det, han kalder patientens verden, kiropraktorverdenen og så resten af sundhedssystemet:

– Jeg skal kunne tåle, at der stadig findes læger, der ikke aner, at kiropraktorer er fantastiske samarbejdspartnere i udredning og håndering af lidelser i HELE bevægeapparatet. Jeg skal også kunne tåle, at der er patienter, der ikke ved, jeg har taget en lang videregående uddannelse på universitetet, eller tror, jeg tilbyder alternativ behandling.

Supervision i faste rammer
Kasper Bro Mikkelsen mødes med sin tutor fast en gang om ugen. Her har de en time til at gennemgå forskellige temaer. Det kan være alt fra drift af klinik, eller hvordan man tager røntgenbilleder af høj kvalitet, til cases og udvikling.

Det fungerer ganske udemærket, fortæller han, for han ved jo, at han altid kan kontakte ham:

– Hvis jeg fx skal tyde et kompleks røntgenbillede eller står over for noget andet, der giver udfordringer akut, så giver det ro at vide, at jeg altid kan få hjælp.

 


GODE RÅD  FRA KASPER
Til studerende:
”Få styr på justeringer og arbejdsstillinger nu! Dårlige vaner bliver hængende og er svære at komme af med. Patienterne har langt mere ondt, end du kan forestille dig og kommer måske ikke igen, hvis du laver en ”begynder-behandling”.”

Til tutorer:
”Få afstemt forventninger begge veje, inden forløbet. Vær realistisk i forhold til de tekniske færdigheder. Husk, at det sidste år af uddannelsen er spækket med klinikophold, logbøger, specialeskrivning og andet, der tager fokus fra at udføre behandlinger.”

Find regler, kontaktpersoner og meget mere på:
www.danskkiropraktorforening.dk/turnus