Spot: Rutiner støves af (marts 2018) - Dansk Kiropraktor Forening



Af Connie Mikkelsen, freelancejournalist
Foto: Heidi Lundsgaard

KLINIKEJERNE:

Vores hverdag er blevet nemmere

Journalerne er blevet mere udførlige, og det er blevet lettere at inkludere nye medarbejdere, fordi alle procedurer er nedfældet. Måske lugter der også lidt mere af sprit på klinikken, men behandlingsmæssigt er der intet, der har ændret sig hos Gyrst & Mehlum i Odense, der som de første havde kvalitetsbesøg i januar.

      - Det med at ændre vaner og rutiner er jo aldrig sjovt. Slet ikke når det er noget, du bliver pålagt ovenfra. Men nu, hvor vi er kommet ud på den anden side, så synes vi faktisk, at det giver værdi, siger kiropraktorerne Henrik Gyrst og Trond Mehlum.

     - For os som arbejdsplads har det været en fin proces. Det gav os anledning til at mødes og få snakket nogle ting igennem, og siden har det også vist sig, at vores hverdag er blevet nemmere, fortsætter de.

Efter trekvart års arbejde med at leve op til kravene i Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) for kiropraktorer, er det det, der står på bundlinjen for de to klinikejere.

Gyrst & Mehlum var blandt de første til at gennemgå den ni måneder lange akkrediteringsproces, og ingen af de to klinikejere var som udgangspunkt specielt begejstrede ved udsigten til det tidkrævende arbejde. Dels fordi det ville tage tid fra patienterne, dels fordi hele set up'et forekom dem lidt bureaukratisk.

En duft af sprit.. og bureaukrati
     - Meget af det er jo ikke andet end sund fornuft, når man har med patienter at gøre, siger Henrik Gyrst.

Som for eksempel, at man skal være sikker på, at den patient, man står overfor, nu også er den, man tror, det er.

     - Hvis du har haft fru Hansen på klinikken i 40 år, og du så lige pludselig skal til at spørge om hendes cpr-nummer for at være sikker på, at det er den rigtige fru Hansen. Det virker måske lidt grotesk, siger Trond Mehlum om reglen, der har til formål at sikre, at behandleren har fat i den rigtige journal, det rigtige røntgenbillede, prøvesvar eller lignende.

     - Eller beskrivelsen af hvor mange gange, man skal køre spritten rundt i hænderne, før de er rene, fortsætter Henrik Gyrst, der ikke har indtryk af, at kiropraktorklinikker som sådan har problemer med hygiejnen.

Blandt de 13 standarder, som alle klinikker fremover skal leve op til, er der således flere ting, der ikke umiddelbart kalder på at blive regelsat, hvis man spørger de to klinikejere.

- Også det, at man nu notorisk skal spritte briksen af efter hver eneste patient, siger Trond Mehlum, der mener, at man skal være forsigtig med at indføre regler, der ikke umiddelbart opfattes som meningsgivende i den kliniske hverdag.

     - Man kan jo sagtens sige, at man gør ting, som man måske ikke gør i virkeligheden, men hvis man havner dér, holder hele akkrediteringsideen jo op med at give mening, understreger han. Derfor spritter de af ifølge reglerne hos Gyrst & Mehlum, og det er nedfældet i klinikkens nye, interne retningslinjer, præcis hvordan det skal foregå.

Mærkbare forbedringer
Trond Mehlum forklarer, at selv om der kun kræves skriftlige retningslinjer for fire af de 13 akkrediteringsområder plus en plan for den løbende kvalitetsovervågning valgte de at nedfælde samtlige retningslinjer hos Gyrst & Mehlum. For når arbejdet alligevel var gjort, kunne de ligeså godt samle alle de faglige adfærdsregler i en fælles manual.

     - Det giver et godt indblik i arbejdsrutinerne på klinikken, så alle ved, hvad de skal leve op til, og for os som arbejdsgivere er det jo en lettelse, når vi får nye medarbejdere. De får bare mappen udleveret, og så behøver de ikke spørge så meget om, hvordan vi gør tingene her, siger Henrik Gyrst.

For ham og Trond Mehlum er mappen med retningslinjerne en af de mærkbare hverdagsforbedringer, akkrediteringsarbejdet har ført med sig også for dem som arbejdsgivere. Men det væsentligste er, at journalerne er blevet et mere effektivt arbejdsredskab.








DEN ANSATTE:

Vi er blevet mere spot on

Spørger man Karoline Hemmsen, der har været ansat som kiropraktor hos Gyrst & Mehlum i tre år, så ser hun i hvert fald én kæmpe fordel ved den akkrediteringsproces, klinikken har gennemgået. Nemlig at journalerne har fået et mærkbart kvalitetsløft efter de gennemførte journalaudits.

     – Det har givet en god, faglig sparring, som kommer både os selv og patienterne til gode. Vi er blevet mere spot on, siger hun.
Før udfyldte behandlerne hos Gyrst & Mehlum også journaler samvittighedsfuldt, men knapt så udførligt.

     – Mange ting havde man måske bare inde i sit hoved, men nu bliver det noteret, ikke kun hvad behandlingsplan A er, men også hvad plan B og C er, og i et sprog, som også kollegerne kan forstå, siger hun og forklarer, at en formulering som ’at se tiden an’ fx ikke længere er gangbar.

     – Nu skal der stå nøjagtigt hvor længe, vi ser tiden an: er det fire eller fem behandlinger, inden vi går over til plan B? De nye retningslinjer gør os simpelthen skarpere, siger Karoline Hemmsen, der har været ansvarlig for denne del af akkrediteringsarbejdet i samarbejde med Trond Mehlum.

Hos Gyrst & Mehlum har man til hensigt at gennemføre journalaudits oftere, end en enkelt gang årligt, som standarden tilskriver, oplyser Karoline Hemmsen, der også er medansvarlig for den løbende patienttilfredshedsundersøgelse, klinikken gennemfører. En ting, det efter hendes mening også er udmærket at indføre standarder for.

Til gengæld mener hun måske godt, at kravene til afspritning kunne virkelighedsjusteres lidt, men også det tager Karoline Hemmsen med oprejst pande.

     – Jeg synes, man skal se hele akkrediteringsarbejdet fra den positive side. Som en hjælp til at højne standarden på klinikken. Det vil også være mit råd til andre, siger hun.





IKAS-KONSULENTEN:

Modstand i starten er typisk

     – For mange virker det stort og uoverskueligt i starten, og indtil man kommer ind i det, kan der derfor godt være lidt modstand og nogle frustrationer.

Caroline Lund lægger øre til det hele. Som kvalitetskonsulent i IKAS er det bl.a. hende, der står for de introduktionskurser, alle klinikkerne får tilbudt, inden de for alvor skal i gang med akkrediteringsarbejdet, og det er ofte her, frustrationerne bliver luftet.



     – Så konkretiserer vi opgaven, så godt vi kan ved bl.a. at tydeliggøre skriftlighedskravet, og hvad kvalitetsovervågning på klinikken indebærer, siger hun.

     Caroline Lund forklarer, at de 13 standarder, klinikkerne skal leve op til, er resultatet af en omfattende pilottest på 14 klinikker og et udviklingsarbejde, hvor alle parter er blevet hørt.

Desuden er mange af kravene baseret på eksisterende lovgivning som for eksempel journalføringsbekendtgørelsen.

     – Man kan vel sige, at det er en bevidstgørelse, der foregår, siger Caroline Lund, 
    
     – Klinikkerne oplever typisk, at det giver mere mening, jo dybere man kommer ind i arbejdet, siger hun.

 

 

 

Artiklerne r fra KIROPRAKTOREN nr 1 2018 23. marts - gå til oversigt over de andre artikler






Marts 2018

Artiklen er fra

KIROPRAKTOREN nr. 1 marts 2018.

Du kan også læse om rygsmerter hos skolebørn, kiropraktikkens status i England, om konteksteffekter, Modicforandringer og megere mere

Find en kiropraktor