DKF 90 år

8. maj i år var det 90 år siden, at Dansk Kiropraktor Forening blev stiftet. Se den fantastiske rejse, kiropraktikken har taget fra forfulgt og isoleret til i dag anerkendt og en naturlig del af sundhedsvæsenet: Her på mobil eller her på pc.

Det fejrede vi i sekretariatet i Akademikerhuset på Frederiksberg med reception, historietime og debat, invitationen (pdf) 
Se billederne fra arrangementet.

DKF's årsmøde 2015 har også 90 årsfødselsdagen som tema.

Dagen blev markeret i hele landet. Alle kiropraktorklinikker havde modtaget et fødselsdagskit, så kiropraktorerne kunne fejre dagen med deres ansatte og patienterne.

Programmet for festen på Frederiksberg i Akademikerhuset:
Kl. 14: Historietime om kiropraktorernes forunderlige rejse 
Historiker Per Jørgensen fra Syddansk Universitet, forfatter til Kiropraktikkens Historie i Danmark.
Kl. 15: Debat: Mindre kniv - mere sundhed?
Sundhedsordfører Liselott Blixt (DF), Regionrådsmedlem Lise Müller (SF), Regionrådsmedlem og næstformand i Regionernes Løn- og Takstnævn Bo Libergren (V), Direktør i Gigtforeningen Lene Witte, Specialeansvarlig Frederik Busch fra Rygcenter Syddanmark, samt naturligvis vores egen formand Lone Kousgaard Jørgensen krydser klinger. Emnet er brugerbetaling, og hvordan vi får en mere sund prioritering, hvor skalpeller og piller først vælges, når andet ikke virker. Sundhedsredaktør på Altinget, Ole Toft, styrer debatten.
Kl. 16: Reception og let anretning. 
Kl. 17: Tak for i dag.

Alle er velkomne!
Sted: Dansk Kiropraktor Forening
Akademikerhuset, Peter Bangs Vej 30, 2000 Frederiksberg.

På de sociale medier
Vi gav den gas på de sociale medier - klik her i eventen og se fx de historieske tilbageblik i nedtællingen til festdagen:
www.facebook.com/events/697843540327801/

Hvad fejrer vi?
I 1925 organiserede de få danske kiropraktorer sig i Dansk Kiropraktor Forening, 5 år efter den første dansker var kommet hjem med en amerikansk kiropraktoruddannelse resten er, historie:

 
Læs mere om, hvordan det hele startede i denne artikel fra KIROPRAKTOREN 

 

Hvad er kiropraktik?

Kiropraktik er mere end knæk og bræk. Kiropraktorer har en 5-årig universitetsuddannelse i Klinisk Biomekanik og behandler problemer i muskler og led.

Kiropraktorer undersøger, diagnosticerer, behandler og forebygger muskler og led, som ikke fungerer optimalt eller gør ondt.

Find en kiropraktor