Kiro-debat på Folkemødet

Også i år var Dansk Kiropraktor Forening tilstede på Folkemødet fra den 11. til den 14. juni. Sundhedsdagsordnen fyldte rigtig meget i det samlede program – af de i alt ca. 2600 arrangementer stod der sundhed på de 500. Det betød hård kamp om dagsordenen, om medierne og ikke mindst om politikernes gunst og tilstedeværelse.

På den baggrund er det meget tilfredsstillende, at vi i debatterne stillede med et stærkt debathold.

Se hele programmet for Folkemødet her 

Dansk Kiropraktor Forening stod for to arrangementer og deltog desuden i et arrangement i samarbejde med Praktiserende Lægers Organisation.

Læs om debatterne her og se billeder

De tre debatter var:
Mindre kniv - mere sundhed
Afholdt af Dansk Kiropraktor Forening, 11. juni, 15:00 - 15:50, hos Akademikerne - Kirkepladsen:
Alt for mange opereres, selv om de i virkeligheden ville have haft bedre af aktiv behandling, fx hos en kiropraktor. Men hvorfor anser vi kirurgi som finere og bedre end behandling uden kniv? Og hvorfor gør vi ikke mere for at tilskynde til at vælge behandling uden kniv?
 

Kirurgi koster 40 gange mere end behandling uden kniv
Afholdt af Dansk Kiropraktor Forening 12. juni, 12:30 - 12:40, på Speakers Corner - Cirkuspladsen:
Vi ser gang på gang borgere, der kommer under kniven, selvom de ville have haft bedre af at besøge en kiropraktor – og det koster altså samfundet alt for mange penge, uden at vi har en garanti for, at patienten bliver mere rask af den grund. NB: Dette arrangement er en del af det fælles ”Find LEON”projekt.

Giver sundhedshuse mening - og hvad skal de indeholde?
Arrangeret af Praktiserende Lægers Organisation. Dansk Selskab for Almen Medicin 14. juni, 09:15 - 10:15 i Allinge Havn, inder- og ydermole:
Regeringen har afsat 800 millioner kroner til nye sundhedshuse, så flere sundhedsopgaver kan klares lokalt, uden at patienterne skal køre på sygehuset. Pengene skal udmøntes i 2016 og 2017. Men hvordan sikrer vi, at det også sker, så sundhedshusene skaber størst mulig værdi for patienterne?

Læs artikel fra sidste år, hvor vi deltog med debatten 'Ondt i ryggen eller piveri?'