Webinar om spædbørnskolik og kiropraktik
På dette webinar præsenteres det danske randomiserede kliniske studie (RCT), som evaluerer effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik. I et lodtrækningsforsøg blev halvdelen af kolikbørnene behandlet med kiropraktik, mens den anden halvdel ikke modtog behandling. Hvert barn og dets forældre mødte i klinikken 4 gange over ca. 2 uger. Forældrene vidste i projektperioden ikke om barnet modtog behandling eller ej, så de forlod kortvarigt behandlingslokalet, mens behandlingen blev eller ikke blev givet. Forældrene førte dagbog over barnets gråd og anden adfærd i hele perioden, og forskellen mellem de to grupper blev efterfølgende analyseret. Kiropraktorerne vurderede desuden ud fra udvalgte indikatorer, om det var sandsynligt børnene havde muskel-skelet problemer, og yderligere analyser er gennemført for denne gruppe af børn i forhold til effekt af behandlingen.
Læs mere og tilmeld dig her