1. Professionsbevidsthed og faglig udvikling
Kiropraktoren bidrager til at fremme og udvikle kiropraktorfaget. Kiropraktoren har afgivet løfte om, "at jeg vil søge mine kundskaber og færdigheder fremdeles udvidede".
Kiropraktorer holder sig fagligt orienteret om udvikling af behandlingsmetoder, ny viden og forskning. Det skal sikre, at kiropraktorerne giver den bedste behandling, og at behandlingen udføres på grundlag af veldokumenteret viden og erfaring.
Kiropraktoren bidrager også til at fremme kiropraktorprofessionen og værne om dens omdømme. Kiropraktoren vil "nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser".
Kollega-loyalitet eller professionsansvar?
Kiropraktoren er bevidst om, at pligten til at fremme professionens standard og omdømme, fx i form af påtale eller kritik af kolleger, kan komme i konflikt med et loyalitetshensyn til kollegaen, som kan være personligt, fagligt, økonomisk eller andet. Det betyder, at det kan være svært at reagere, selvom den enkelte finder grund til det. Et af formålene med Kiropraktorernes etik er netop at etablere en åben fejlkultur og en tradition for intern kritik og debat i danske kiropraktorkredse.
CASE: Kollegialt hensyn
Da jeg optager sygehistorie med en ny patient, opdager jeg, at en kollega fra en anden klinik har mangler i sin journalføring. Min kollega har tilsyneladende overset vigtig information på et røntgenbillede og har endvidere udeladt dele af en objektiv undersøgelse. Det er ikke første gang, at jeg modtager patienter, der har været i behandling hos denne kollega, hvor tilsvarende alvorlige fejl er begået. Jeg har et godt samarbejde og professionelt forhold til kollegaen. Hvad gør jeg som kiropraktor?
Påtale
Der er for kiropraktoren gode faglige og etiske grunde til at påtale fejl over for kollegaen. Fejlene er både alvorlige og tilbagevendende, og kiropraktoren bør værne om professionens faglige standard og professionelle omdømme.
Ikke påtale
Der er samtidig gode etiske grunde til, at kiropraktoren ikke bør påtale fejlene over for kollegaen. Kiropraktoren værdsætter egenskaber som kollegial loyalitet og tillid, ligesom man heller ikke ønsker at risikere et godt samarbejde og professionelt forhold til kollegaen.
I det etiske problem skal kiropraktoren prioritere og vælge mellem etiske værdier som pligt, ansvar og loyalitet, der er i konflikt med hinanden.
Der vil etisk set sjældent være tvivl om, at kiropraktoren i langt de fleste valgsituationer bør vælge den handling, der tilgodeser patienters og professionens interesser til fordel for kollegial loyalitet og andre særlige hensyn.
Moralske egenskaber som loyalitet og tillid er knyttet til personer og relationer mellem personer. Kiropraktorens særlige pligt til af fremme standard og værne om professionen har derimod en mere abstrakt karakter ved at være rettet mod et fag og en institution. En tilbagevendende udfordring for kiropraktorer er at vælge at handle ud fra den abstrakte pligt, også selvom det sker på bekostning af en personlig, faglig eller kollegial loyalitet.
Kiropraktoren påtager sig denne forpligtelse til at påtale fejl og udøve intern faglig kritik, fordi det er en forudsætning for at forbedre den faglige standard og skabe mulighed for faglig udvikling og debat om professionens formål og fremtid
Mere inspiration
Læs om kollegialle dilemmaer i publikation fra Ugeskrift for Læger 2013:
http://viewer.zmags.com/publication/a1fce42b#/a1fce42b/12
Del dine erfaringer eller læs om andres i etik-klubben på DKF Forum
Forrige side 
