3. Faglig og kollegial mangfoldighed

Kiropraktoren bidrager til at fremme faglig og kollegial mangfoldighed. Værdien om mangfoldighed er tæt forbundet med den etiske værdi om respekt og den moralske egenskab tolerance.

Faglig og kollegial mangfoldighed betyder, at kiropraktoren har en åben indstilling over for kolleger og levner plads til faglige synspunkter, metoder og tilgange til kiropraktik, selvom de måske adskiller sig fra kiropraktorens egne.

Når mangfoldigheden udfordres

Kiropraktoren er bevidst om, at åbenhed i forhold til kollegers faglige ståsted og praksis kan komme i konflikt med kiropraktorens egen faglige integritet og pligten til at fremme professionens standard og omdømme:

[ CASE ] Faglig uenighed

En patient henvender sig med lændesmerter og ønsker desuden vurdering af en anden kiropraktors behandlingsplan. Planen er radikalt anderledes end det, jeg ville have foreslået og finder rimeligt, både hvad angår undersøgelsestiltag og behandlingsintensitet. Planen er dog i tråd med kollegaens faglige overbevisning, som jeg imidlertid ikke deler. Hvad gør jeg?

  1. A) Fortæller, at jeg er uforstående over for min kollegas plan, selv om jeg kender hans faglige bevæggrunde?
  2. B) Forklarer, at kiropraktorer er meget forskellige, og at vi gør tingene på hver vores måde?
  3. C) Redegør for og forsvarer kollegaens overbevisning, selvom jeg ikke deler den?

Ved at vælge mulighed 1) vægter kiropraktoren sin egen faglighed og integritet ved at udtrykke sin uenighed med kollegaen. Med 2) understreger kiropraktoren, at kiropraktik er kendetegnet ved forskellighed og mangfoldighed, men at der måske er, eller bør være, grænser for mangfoldigheden. Endelig er der valgmulighed 3), hvor kiropraktoren ud fra tanken om faglig mangfoldighed forsøger at forklare grundlaget for kollegaens valg af behandling.

Faglig mangfoldighed og uenighed berører nogle centrale spørgsmål til kiropraktik som fag og profession: Hvor går grænsen for den faglige og metodiske forskellighed og mangfoldighed i kiropraktikken?

Er det tilstrækkeligt, at kiropraktor blot tolererer kollegers faglighed og metode, uden at man dermed nødvendigvis respekterer og anerkender dem?

Forudsættes der en større grad af ensretning, hvor kiropraktorer nødvendigvis må respektere og anerkende kollegers faglighed og metode, for at man meningsfuldt kan kalde sig professionelle udøvere af samme fag?

Inspiration og vejledning

Der pågår en diskussion om kiropraktorfagets og professionens formål og fremtid blandt danske kiropraktorer. Den faglige og kollegiale mangfoldighed rammer ned i drøftelser om, hvilke behandlingstyper og metoder, der befinder sig henholdsvis inden for og uden for kiropraktik som fag og profession.

Dansk Kiropraktor Forening har i 2007 udsendt to holdningstilkendegivelser. De er gengivet i foreningens love. Den ene definerer kiropraktik som et naturvidenskabeligt funderet virke, der bygger på foreliggende evidens og akkumuleret klinisk erfaring. Det slås endvidere fast, at symptomerne ved biomekaniske funktionsforstyrrelser spiller en afgørende rolle og er selve grundlaget for iværksættelsen af et behandlingsforløb. Udviklingen af symptomerne er endvidere en meget vigtigt vejleder i forhold til den løbende tilretning af behandlingsforløbet.

Den anden holdningstilkendegivelse omhandler kiropraktisk behandling og røntgen. Her slås det blandt andet fast, at kiropraktorers årelange erfaring i anvendelsen af røntgenundersøgelse i diagnostisk sammenhæng er et særkende ved faget, og at kiropraktorernes billeddiagnostiske kompetencer og ansvar her inden for skal fastholdes.

Mere inspiration

Del dine erfaringer eller læs om andres i etik-klubben på DKF Forum