1. Omsorg, ligebehandling og kiropraktorens pligt til at behandle

I Kiropraktorløftet forpligter kiropraktoren sig til at ”drage lige samvittighedsfuld omsorg for alle uden persons anseelse”.

Kiropraktoren drager omsorg ved at tage vare på patienter som værdifulde og uerstattelige, og hvis behov kiropraktoren søger at komme i møde. Den kiropraktiske omsorg udspringer af de etiske værdier om værdighed og at gøre det gode, som det bl.a. kommer til udtryk i princippet om barmhjertighed.

Omsorgen indebærer en forpligtelse for kiropraktoren til at komme patienten eller den potentielle patient i møde. En forpligtelse, der fordrer, at kiropraktoren tilpasser sin information og behandling den enkelte patient.

Kiropraktorerne forpligter sig yderligere til at ”drage lige” omsorg for alle. Den etiske værdi om ligebehandling betyder, at kiropraktoren tager hensyn til patienters forskellige udgangspunkt og forudsætninger fx i forhold til den enkelte patients fysiske, sociale og økonomiske evner.

Ligebehandling i kiropraktik er knyttet til den etiske værdi om retfærdighed. Kiropraktoren udviser samme respekt og omsorg for alle patienter og potentielle patienter uanset deres evner og forudsætninger.

Når omsorgspligten og ligebehandling udfordres

Kiropraktorer er bevidste om, at ikke alle patienter og potentielle patienter modtager den behandling, de har behov for. Her er kiropraktikken et eksempel på et generelt træk ved sundhedssystemet som sådan. Der er patientgrupper og potentielle patienter, som ikke modtager behandling, fordi de af forskellige grunde ikke ”passer ind” i det kiropraktiske og øvrige sundhedssystem.

Et særligt træk ved kiropraktik er egenbetaling, som betyder, at der kan være patienter, som ikke har råd til behandling eller til at følge det mest optimale behandlingsforløb.

Bør kiropraktoren give den bedst mulige behandling til en patient, der ikke har råd til fuld behandling, selvom behandlingen ikke er tilstrækkelig? Eller bør kiropraktoren afvise at behandle en behandlingskrævende patient, velvidende at patienten så muligvis slet ingen behandling modtager?

[ CASE ] Patient uden midler

Jeg har en patient, der virkelig har brug for min hjælp, men er på kontanthjælp og har rigtig dårlig økonomi. Jeg vurderer, at han skal have 6-7 behandlinger for at gøre forløbet færdigt, men der er kun råd til 3. Hvad gør jeg for at hjælpe patienten?

Behandle optimalt (6-7 behandlinger)

Der er for kiropraktoren gode faglige og etiske grunde til at give patienten en optimal behandling. Det er kiropraktorens faglige vurdering, at patienten har behov for 6-7 behandlinger, og patienten bør modtage dette antal behandlinger i overensstemmelse med kiropraktorens pligt til at give bedste behandling; herved udfører kiropraktoren også sin omsorgspligt og behandler patienten på lige fod med andre patienter.

Ikke behandle

Der er også gode faglige og etiske grunde til, at kiropraktoren ikke bør behandle mere. Kiropraktoren vurderer, at patient har behov for 6-7 behandlinger, og når kiropraktoren forhindres i at give denne behandling, er det ikke muligt for kiropraktoren at udføre sin pligt til at give bedste behandling; kiropraktoren bør afstå fra at behandle og dermed også synliggøre, at ligebehandling er begrænset af økonomiske forhold.

Behandle efter omstændighederne (3 behandlinger)

Der er desuden gode faglige og etiske grunde til, at kiropraktoren bør behandle i det omfang, det er muligt. Kiropraktoren vurderer ganske vist, at patienten har behov for 6-7 behandlinger, men kan vælge at tilpasse behandlingen til patientens økonomi og dermed udføre sin pligt til at behandle og yde omsorg for patienten; kiropraktorens behandling er dog i strid med pligten til at give den bedste og en lige behandling.

Inspiration og vejledning

Andre patientgrupper og potentielle patienter kan udløse etiske problemer og dilemmaer, når kiropraktorens pligt til at behandle udfordres: skrøbelige patienter; potentielle eller tendentiøse klagere; tidskrævende patienter, ”besværlige” patienter; patienter, der udviser mistillid; patienter, der gør seksuelle tilnærmelser; dårlige betalere.

Mere inspiration

Rapporten ’Etik og prioritering i sundhedsvæsenet’ fra Etisk Råd behandler blandt andet emner som brugerbetaling og ansvar for egen sundhed:
Etik og prioritering i sundhedsvæsenet

Del dine erfaringer eller læs om andres i etik-klubben på DKF Forum