Epikriser og korrespondancer
Epikriser og korrespondancer
På denne side kan du få hjælp til arbejdet med epikriser og korrespondancemeddelelser, herunder hvorfor du skal sende dem, hvornår du skal sende dem og en skabelon til, hvordan de kan se ud.

Hjælp til arbejdet med epikriser og korrespondancermeddelelser
Vejledning og miniguide: KviK har udviklet en vejledning, som direkte er målrettet kiropraktorpraksis og skal hjælpe kiropraktorerne med at sende epikriser og korrespondancemeddelelser af god kvalitet. Vejledningen i epikriser og korrespondancer med tilhørende miniguides kan du finde ved at trykke her.
Epikriseskabelon: For at lette kiropraktorernes arbejde med at sende epikriser har KviK udgivet epikriseskabeloner til forskellige behandlingsforløb. Skabelonerne er udviklet i samarbejde med kiropraktorpraksis og listen forventes løbende udvidet. Du kan finde epikriseskabelonerne på KviK’s side ved at trykke her.
Månedsstatistik over afsendte epikriser: Har man interesse i at se hvor mange epikriser, man sender kan disse tal findes via KviK’s side også. Epikrisestatistik bliver offentliggjort ca. 1 gang om måneden, hvor man nemt kan få et overblik over kommunikationsstatistikken på nationalt og regionalt niveau samt på klinikniveau. Statistik over kommunikationen i kiropraktorpraksis kan du finde ved at trykke her.
Hvorfor skal man sende epikriser?
Epikriser er et vigtigt værktøj til at sikre at relevant information om patienten, behandlingsforløbet og aktuel status, bliver videregivet til patientens egen læge. På den måde kan egen læge få et overblik over patientens samlede sundhed og hvilke andre sundhedspersoner, som har været involveret, hvad der er blevet fortaget og med hvilken effekt. Epikriser og gensidig kommunikation generelt skaber derfor forudsætningerne for, at patienten kan få den mest optimale behandling, da relevant information vedr. patienten er blevet delt mellem sundhedspersonerne. For patientens perspektiv gør det, at relevant information ikke kommer til at ligge hos én sundhedsperson, men derimod bringes i spil i det videre behandlingsforløb. Det skaber kontinuitet og sammenhæng og bidrager dermed til, at patienten og dennes oplysninger ikke tabes i sektorovergange.
Hvornår skal epikriser sendes?
Både DKF og RLTN ønsker at styrke et sammenhængende sundhedsvæsen gennem kommunikation på tværs af faggrupper. RLTN har været opmærksomme på, at der set i forhold til antallet af forløb sendes for få epikriser ud fra den nuværende aftale. Parterne blev derfor i den nuværende overenskomst enige om, at kiropraktorerne skal kommunikere til lægen efter ikke kun de komplicerede, men også de ukomplicerede forløb.
I OK21 §5 beskrives krav om afsendelse af epikriser på følgende måde:
Stk. 1: Kommunikation mellem kiropraktorer og patientens praktiserende læge er særlig vigtig, når patienten har et parallelt forløb, som gør en tværgående indsats påkrævet.
Stk. 2: Kommunikationen i form af kiropraktorepikrise skal særligt finde sted, hvor der er tale om:
- At patienten har haft et længerevarende funktionsbegrænsende sygdomsforløb, især hvor patienten er sygemeldt.
- At patienten er henvist fra egen læge.
- At patienten er henvist til anden sygehusafdeling og/eller afsluttes med anbefaling af, at behandling videreføres i andet regi.
- At patienter har været i behandling under speciale 64 (Pakkeforløb).
- Alle nye ukomplicerede patientforløb i øvrigt.
Hvad er en korrespondancemeddelelse?
Korrespondancemeddelelser er en klinisk e-mail af mere ”ad hoc” karakter, der anvendes til sikker kommunikation mellem to sundhedspersoner og som kan indeholde patientinformationer.
Epikrise eller korrespondance?
Der skal sendes en epikrise til patientens egen læge efter et afsluttet behandlingsforløb.
Korrespondancemeddelelser skal bruges ved al anden kommunikation end epikriser. Disse kan bruges i et behandlingsforløb på alle tidspunkter, hvor man ønsker kommunikation med f.eks. egen læge.