OK21
Hvordan sikrer vi bedre adgang for alle?
Der er social ulighed i sundhed i Danmark – også på muskel- og ledområdet. DKF satte det på dagsordenen i forhandlingerne og fik sat fælles penge af til at skaffe mere viden om betydningen af brugerbetaling specifikt for kiropraktorpatienterne.
Senest i rapporten ’Social ulighed i sundhed og sygdom – udviklingen i Danmark i perioden 2010-17’ har Sundhedsstyrelsen dokumenteret, at personer med kort uddannelse oftere rammes af muskelskelet-lidelser - og rammes hårdere end personer med lang uddannelse. Samtidigt ved man også, at især denne gruppe påvirkes af den høje brugerbetaling på fx kiropraktik og fysioterapi.
DKF gik til forhandlingerne med krav om lavere egenbetaling på første konsultation og en forsøgsordning med mere støtte til kiropraktorbehandling for udsatte grupper.
- Erfaring viser, at egenbetaling er en stor barriere for at komme i gang med behandling, men at flere fortsætter behandlingen efterfølgende, hvis de oplever, den gør en forskel. Derfor vil der være gevinst for patienten med smerter, og for samfundets økonomi, at nedsætte brugerbetalingen for første konsultation, hvor der laves udredning og diagnostik, fortæller Lone Kousgaard Jørgensen, formand, DKF, og fortsætter:
- Derfor lagde vi bl.a. op til de to tiltag. Der var dog ikke lydhørhed på den anden side af bordet, da betydelig nedsættelse af brugerbetalingen på førstegangskonsultationen vil koste en udvidelse af rammen på 50+ mio. kr. Aktuelt er vores ramme 130 mio. kr.
Vi kunne blive enige om, at der er brug for mere viden, som kan klæde os bedre på til at træffe beslutninger om konkrete tiltag senere. 0,5 mio. kr. fra Kiropraktorfonden
satte parterne af til et forskningsprojekt eller en analyse, som skal afdække ulighed i sundhed på kiropraktorområdet.
Den nye viden kan bruges i kommende OK-forhandlinger og i møder med Sundhedsministeriet om ændring af brugerbetaling.
Brugerbetaling skaber ulighed i brug af sundhed
“Der er epidemiologisk og interventionsevidens for, at brugerbetaling påvirker omfang og ulighed i brug af sundhedsydelser (Chernew et al., 2008; Kiil and Houlberg, 2014). Der er også evidens for, at personer med lavere indkomster er mere prisfølsomme over for brugerbetaling, som således fungerer som en regressiv beskatning af sygdom (OECD 2019).
Brugen af fysioterapeut og psykolog er positivt associeret med indkomst, men negativt associeret med sygelighed (Gundgaard, 2006). Der er således afgifter på en del af behandlingen af de sygdomsgrupper, som spiller den største rolle for ulighed i nedsat arbejdsevne, nemlig muskelskelet- og psykiske lidelser. Det er også her, de private sundhedsforsikringer særligt sikrer erhvervsaktive borgeres adgang til hjælp. Brugerbetaling implementeres oftest for at reducere unødig brug og for at forstærke sundhedsvæsenets
indkomster. Det første bygger på en antagelse om, at det er de besøg, som ikke gør en forskel på helbred, der forventes at bortfalde. Der er dog ikke evidens for, at det er tilfældet
Indsatser mod ulighed i sundhed,
Sundhedsstyrelsen og Københavns Universitet, 2020, side 44.
