Ulighed i sundhed
DKF har sammen med RLTN indgået et samarbejde med Region Midtjyllands forsknings- og konsulenthus, DEFACTUM, vedrørende en analyse af ulighed i sundhed på kiropraktorområdet med fokus på patienter med smerter og lidelser i muskler og led.
Rapporten er resultatet af et samarbejde mellem Dansk Kiropraktor Forening (DKF) og Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) under Danske Regioner i forlængelse af Dansk Kiropraktor Forenings praksisoverenskomst.
Rapportens formål var at undersøge social ulighed i både fremmødet til kiropraktorbehandling og antallet af konsultationer i et behandlingsforløb. Resultaterne giver et dybtgående indblik i de udfordringer, sårbare grupper står overfor, når det kommer til at få den nødvendige sundhedspleje.