Kiropraktor_logo.png

I et sundhedsvæsen under forandring vil du få mulighed for at bidrage til udviklingen af kiropraktorområdet som en integreret del af sundhedsvæsenet i samarbejde med de folkevalgte organer, offentlige myndigheder, faglige organisationer samt medlemmerne.

Gennem direkte betjening af bestyrelse, udvalg og medlemmer samt deltagelse i overenskomstforhandlinger og interessevaretagelse, vil du få en høj grad af selvstændighed og ansvar inden for en bred vifte af emner og områder med jura som gennemgående omdrejningspunkt.

Vi har en rar arbejdsplads, hvor vi lægger stor vægt på gensidig hjælpsomhed, engagement, gode relationer, initiativ, humor og fleksibilitet.

Dine primære opgaver: 

  • Rådgive både arbejdsgivere og ansatte kiropraktorer på ansættelsesområdet.
  • Bidrage til at forberede, forhandle og implementere kiropraktoroverenskomsten, herunder samarbejde med Danske Regioner/RLTN, løbende rådgivning af medlemmer samt følge overenskomstens udvikling i ydelser og økonomi.
  • Interessevaretagelse med de generelle og overordnede sundhedsjuridiske briller, herunder at udforme officielle høringssvar, samt fungere som sparringspartner i udviklingen af politik.

Som chefjurist vil du skulle varetage opgaver på et selvstændigt niveau og hele vejen fra strategiformulering til praktisk gennemførelse. Du skal indgå i tæt samarbejde med sekretariatets øvrige medarbejdere, herunder strategisk sparring med direktør og formand. 

Først og fremmest søger vi en jurist, der motiveres af og har lyst til at støtte og rådgive kiropraktorerne i ansættelsesret mv., og som trives med en stor kontaktflade. Pragmatisme og tålmodighed er her vigtige egenskaber.

Vi ønsker os en god holdspiller, der er uhøjtidelig og god til at skabe relationer. Vi ønsker også en person, der er åben for nye idéer, imødekommende, nysgerrig og samtidig har respekt for andres holdninger.

Det er en fordel, hvis du har kendskab til ansættelsesret, lovgivning af relevans for autoriserede sundhedspersoner og sundhedsvæsenet generelt. Tillige hvis du har erfaring med eller et blik for dynamikken i en fagpolitisk styret medlemsorganisation.

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse (cand.jur. eller lignende). 

Stilingen er på fuld tid og kontraktansættelse med udgangspunkt i relevant offentlig overenskomst. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jakob Bjerre på 2671 1602.

Søg stillingen via dette link Vi skal modtage din ansøgning senest 9. november 2018.

Samtaler forventes afholdt i uge 47 og 48 med henblik på ansættelse pr. 1. januar 2019. Der vil indgå test ved ekstern konsulent i processen.

 

Om os
DKF er interesseorganisation for de danske kiropraktorer, og sekretariatet samarbejder i det daglige tæt med professionens øvrige organisationer og institutioner. Sekretariatet beskæftiger sig med politisk interessevaretagelse, forhandling og medlemsbetjening af vores godt 1000 medlemmer. Sekretariatet består af 7 fuldtidsmedarbejdere og er beliggende i nyindrettede lokaler i Akademikerhuset på Frederiksberg. Læs mere her på siden