Grundet travlhed ønsker vi at udvide kapaciteten i Bogense Kiropraktik.

Klinikken er beliggende i Sundhedshuset i Bogense, Fyns ældste og smukkeste købstad, hvor bl.a. byens praktiserende læger, jordemoder konsultation, hjemmeplejen og en del af kommunens genoptræningsenhed også har hjemme sammen med en del liberale sundhedsvirksomheder.

Vi har en arealmæssigt stor klinik med 3 behandlingsrum, og en stor reception/venteværelse. Der er gode adgangsforhold for både barnevogne og kørestolsbrugere. Dette afspejles i vores patientdemografi, som er bred, både hvad alder angår og i forhold til problemstillinger. Vi kan derfor tilbyde en varieret hverdag med mange spændende udfordringer. Patienterne kommer hertil fra hele Vestfyn og enkelte fra Odense på grund af vores gode renommé, som vi er meget stolte af.

Klinikken er opstartet i 2015 som enkeltmandsklinik med ydernummer, og har særligt det seneste år oplevet en stor vækst. Aktuelt består vores team af en fuldtidskiropraktor og 2 deltidssekretærer, hvoraf den ene også er sportsmassør. Vi arbejder gerne tværfagligt sammen både internt og eksternt og har et godt samarbejde med de praktiserende læger både i huset og i hele oplandet samt med de øvrige sundhedsfaglige aktører i kommunen.

Vi udvikler løbende på klinikkens tilbud, og har senest i oktober i år anskaffet ASA MLS Laser udstyr. Vi har samarbejde med langt de fleste sundhedsforsikringer/mellemhandlere, og søger hele tiden nye samarbejdspartnere for at kunne nå ud til flest muligt borgere. Vi har ikke eget røntgenanlæg, men har pt. §7-aftale med røntgenafdelingen på Middelfart Sygehus, men arbejder på at få en ny aftale med Klinikken i Søndersø

Hvis du er engageret og har lyst til at indgå i et team, hvor vi bruger hinanden og lærer af hinanden, og hvor du bliver fagligt udfordret i din hverdag, og får indblik i, hvad det vil sige at drive forretning i kiropraktorfaget, så er det her måske stillingen for dig.

Som udgangspunkt kan vi tilbyde 15 timer om ugen fordelt på 2-3 dage, men med gode muligheder for udvidelse for den rigtige kandidat.
Løn og ansættelsesvilkår som udgangspunkt i henhold til standardkontrakt.

Ansøgningsfrist 31. december 2021, samtaler afholdes i uge 2.
Opstart 1. februar 2022.


Ansøgning med CV sendes til hanne@bogense-kiropraktik.dk

For eventuelle spørgsmål, kontakt Hanne på 51334735

Vi håber at høre fra dig.

Hanne Nielsen
Bogense Kiropraktik

 

https://bogense-kiropraktik.dk/