Hos Kiropraktisk Klinik Assens er det altafgørende, at der bliver taget godt hånd om alle – både som mennesker og som patienter.

Det er derfor vigtigt, at du er både empatisk og samvittighedsfuld, og samtidig kan leve op til en høj faglig standard. Det betyder, at du skal have lyst til at bruge tid på patienterne, men også på faglig sparring med såvel kollegaer som andre samarbejdspartnere som læger og fysioterapeuter.

Vi lægger stor vægt på personlig udvikling, men du har selv indflydelse på, i hvilken retning. Hos os får du mulighed for at komme på kurser og deltage i faglig kongres mv. Vi udgør det stærkeste team, når vi er forskellige, men alle arbejder mod samme mål.

Indtil videre kan vi tilbyde en stilling på 20 timer om ugen med opstart snarest. Vi er fleksible både mht. timeantal og -fordeling.
Kan du se dig selv i disse rammer, er du måske vores nye kollega!

Send din ansøgning til maria@kiro-assens.dk hurtigst muligt. Ansøgninger behandles naturligvis med diskretion. Der afholdes samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Læs mere her..