Da en af vores kiropraktorer går på barsel efter påske, søger vi en dygtig og engageret kiropraktor, der kan indgå i vores behandlerteam. Vi søger dig, der er ambitiøs i dit arbejde og trives i en travl og spændende hverdag, hvor humøret er højt.

Efter endt vikariat regner vi med, at der er basis for fortsat ansættelse og udsigt til fremtidigt partnerskab. Det er derfor vigtigt for os, at du forstår og har lyst til at tage initiativ og ansvar for egen og klinikkens udvikling.

Om stillingen og dine arbejdsopgaver
Du vil overtage et eksisterende patientgrundlag til en 32-timers stilling, hvor en større del udgøres af børn i alle aldre. Det er derfor nødvendigt, at du brænder for børnebehandling, og du ønsker desuden at dygtiggøre dig i alle aspekter af området, så du kan gøre en forskel for de familier, der søger hjælp hos os. Vi vil naturligvis støtte op om din faglige udvikling gennem supervision, kurser og sparring i dagligdagen.

Faglige og personlige kvalifikationer
De personlige kvalifikationer er vigtige for os, da vi her i klinikken har vi et godt arbejdsklima. Vi er glade for at gå på arbejde, og det mærker vores patienter. Du skal derfor have lyst til at bidrage med godt humør og arbejdsglæde. Din indstilling til udførelsen af dine arbejdsopgaver er afgørende. Vi arbejder som et team, der sammen løser dagens opgaver.
Vi kan til tider også være lidt fagligt nørdede – og det håber vi selvfølgelig også, at du er. Vi er meget engagerede inden for vores felt, og sparrer ofte med hinanden, for at sikre vores patienter det bedste forløb.

Om vores klinik
Vi er en tværfaglig klinik med 4 kiropraktorer og 2 fysioterapeuter, der behandler både børn og voksne. Vi har god til vores patienter og hinanden, og kollegaskabet et helt i top. Vi har flere gange årlige forskellige personalearrangementer, fordi vi kan lide at bruge tid sammen og synes det er vigtigt. Vi er også specialister i børnekiropraktik- og fysioterapi, og vi har derfor flere patienter, der kommer langvejsfra.

Der afholdes flere gange om ugen forskellige former for holdtræning i klinikken, og vi tilbyder også træningsfaciliteter til vores voksne patienter. Klinikken ligger i moderne og rummelige lokaler centralt i Brande by – lige ved togstationen og tæt ved motorvejen.

Lyder det som noget for dig eller har du spørgsmål til stillingen? Så skriv endelig til mig på cg@brande-kiropraktik.dk

De bedste hilsner Charlotte Giuliani

Brande Kiropraktik // Din Børnekiropraktor