team_2019__cropped_2.jpg

Klinikken har et godt og behageligt arbejdsmiljø, med masser af smil og gode historier. Det er en dynamisk arbejdsplads som er lokalt engageret, og har fuldt fokus på det tværfaglige samarbejde og det evidensbaserede helstøbte behandlingsforløb.

Aktuelt huser klinikken 6 kiropraktorer og et par søde sekretærer, men da klinikken i foråret overtager et nyt lejemål med flere og større lokaler - herunder ultralydslokale og træningssal - forventer vi bestemt at andre faggrupper også bliver en del af klinikken.

Med klinikkens nye placering bliver vi nabo til vores nære samarbejdspartner privathospitalet Aleris-Hamlet, og som en af landets ældste klinikker har vi opbygget et fantastisk samarbejde med de almen praktiserende læger i området.

Dine kommende kolleger har stor erfaring indenfor bl.a. idrætskiropraktik, ultralydsskanning, behandling af børn, akupunktur m.v. og vi lærer altid gerne fra os.

Vi søger en positiv og energisk kollega med et oprigtigt ønske om at gøre det bedst mulige for patienten, og som er indstillet på kollegial sparring samt gensidigt samarbejde med andre faggrupper.

Der er rigtigt gode togforbindelser til Ringsted fra både øst og vest, og motorvejen suser lige forbi, så bopæl på Fyn eller resten af Sjælland er bestemt ingen hindring.

Interesseret? Læs mere om os på www.kiro.dk eller kontakt klinikken på lla@kiro.dk eller tlf. 88440044.

Mvh Lotte Langhoff

Læs mere her..