Kiropraktor søges til tværfaglig klinik i Køge
Kiropraktisk Klinik Køge flytter snart til nye lokaler, og vi får brug for en kiropraktor mere.
Vi er i gang med at etablere en tværfaglig klinik, hvor samarbejde mellem alle behandlere er vigtigt, så vi kan sikre, at vores patienter får det optimale behandlingsforløb. Der vil være ugentlige konferencer, hvor patienter drøftes og faglig viden deles.
Vi har allerede ansat vores første fysioterapeut og planlægger at ansætte vores første massør inden længe. Flere behandlere vil komme til undervejs. Vi kommer til at råde over træningsfaciliteter, og vi vil løbende starte forskellige træningshold op.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og have styr på det gode patientforløb. Samtidig forventer vi, at du har gode samarbejdsevner, så vi sammen løfter det faglige niveau i klinikken endnu højere.
Den nye klinik ligger tæt på centrum, med gode tilkørselsforhold og tæt på stationen.
Vi kan i første omgang tilbyde en stilling på 20-25 timer, men målet er en fuldtidsstilling så hurtigt som muligt.
Ansættelse oktober/november med løbende samtaler indtil den rette person er fundet.
Send din motiverede ansøgning og CV til René Fejer på: Rene@klinik-aktivsundhed.dk