Vi er 2 kiropraktorer, der er kommet op i årene, og skal til at drosle ned.
Vores klinik ligger i Dokken, som er et behandlerhus, hvor alle byens læger har praksis. I modsætning til mange steder i udkantsdanmark er der her ingen problemer med at trække nye unge læger til. Der er endda venteliste på at overtage praksis i huset. Der er en utrolig god ånd i huset, hvor kiropraktorerne er med som ligeværdige partnere.
Thisted – og Dokken - ligger ud til Limfjorden og der er 15-20 km til Vesterhavet igennem Danmarks første og største nationalpark – Nationalpark Thy. Her ligger bl.a den dynamiske kystby Klitmøller, som har brandet sig som Cold Hawaii og som er en af årsagerne til at området ingen problemer har med at få unge veluddannede mennesker til at slå sig ned.
Vi søger en kiropraktor (evt. par), der kan se sig selv i ovenstående, og som har drive og mod på at udnytte de mange muligheder, som vi pga alder har måttet lade passere. Der er mulighed for at overtage klinikken over en 5-10 årig periode.
Henvendelse til Hanne Linnet eller Per Kirk på 9619 9911 eller sekretaer@kirodokken.dk

Læs mere her..