Vi søger en kiropraktor ca. 20 timer ugentligt, som kunne tænke sig at blive klinikejer inden for en overskuelig fremtid.

KIROPRAKTORHUSET er en travl og tværfaglig klinik, som aktuelt består af 3 kiropraktorer, 1 fysioterapeut, 2 deltidsmassører samt 3 sekretærer. Vi har egne træningsfaciliteter på 1. sal, som bruges til både individuel træning og holdtræning. Klinikken har moderne røntgenanlæg samt K-Laser.

Vi tager os af alle problematikker i klinikken, og er altid åbne overfor at dygtiggøre os. Vi ser en bred vifte af patienter i alle aldre med mange forskellige problematikker. Vi lægger stor vægt på, at det først og fremmest er patienten og dennes behov, som er i fokus, og vi ønsker at medvirke til, at de får en tryg og imødekommende oplevelse, når de kommer i klinikken. I vores tværfaglige team fungerer kiropraktoren som tovholder. Desuden vægter vi et højt fagligt niveau, professionalisme, engagement og personlighed.

Vi ønsker en selvstændig kiropraktor med en viden indenfor de gængse behandlingsområder – og med lyst til og gerne erfaring med at arbejde tværfagligt.
Hvis du drømmer om at blive selvstændig, så kan dette måske blive din klinik.
Socialt har vi en afslappet og uhøjtidelig stemning på tværs af personalegrupper, og vi håber, at du kan se dig selv som en del af både et fagligt og et socialt team.

Har vi vækket din interesse? Vil du møde os, og høre mere om Kiropraktorhuset Middelfart? Vil du mon se klinikken, inden du beslutter dig, om du vil ansøge – så kontakt os endelig.
Send meget gerne din ansøgning (vedlagt eksamenspapirer, CV og udtalelser/referencer) på mail: nielsanne@email.dk

Ansøgningsfrist: 8. april 2024.

Yderligere oplysninger:
Kiropraktorhuset
Elmegade 3, 5500 Middelfart
Att. Kiropraktor Niels Tindhof
nielsanne@email.dk
mobil 41103171

Læs mere her..