Vi søger 1 eller flere kiropraktorer, der vil være medejere af vores klinik.

Vi er en stor velrenommeret klinik i Næstved Centrum, som er startet op for ca. 50 år siden.

Vi er en tværfaglig klink, med kiropraktorer og fysioterapeuter, som har rigtig mange varer på hylden.
Vi har ultralydsscanning, sportskiropraktor, akupunktør, digital røntgen - nyinstalleret - og er ved at udvide med et behandlerrum, så vi kan være 4 kiropraktorer samtidigt.

Vi har meget stor tilgang af patienter, ser rigtig mange børn – også spædbørn, hvor vi har et godt samarbejde med de lokale sundhedsplejersker, og har planer om yderligere tiltag, bla i form af mere formelt samarbejde med områdets praksis læger, som vi i øvrigt, har et udmærket samarbejde med.

Vi er meget åbne over for nye tiltag og har en stor kontaktflade til både erhvervslivet i byen og til de lokale sportsklubber og fitnesscentre.

Derudover er vi behandlerteam for den lokale basketball klub, Team Fog Næstved, der har været blandt top 4 i Danmark, de sidste mange år. I lokalområdet er der rigtig mange sportsaktiviteter, og vi har tiltagende mange, der søger os.
Vi samarbejder med Falck Healthcare, både som kiropraktorer og med fysioterapi, og har samarbejde med de fleste forsikringsselskaber.

Næstved har ca. 43.000 indbyggere og 82.000 i kommunen.
Næstved ligger tæt på vand og skov, og hvis du/I leder efter et område med masser lys/luft/vand og skov, kan det findes her.

Vi glæder os til at høre fra dig/jer.

Kontakt:

Frank Føns: ff@kiro-huset.dk/ f.foens@gmail.com / tlf: 29207812

Rasmus Fabricius : rf@kiro-huset.dk / tlf: 23403519