Vi foreslår en glidende overgang, hvor nuværende ejer vil indgå som assisterende kiropraktor, samtidig med at køber bliver sat ind i klinikdrift og administration.

Klinikken er beliggende i et charmerende gammelt byhus i Rødby. Vi har seks mulige behandlerrum, lounge, køkken, venteværelser, tre toiletter, mulighed for bad, helt ny røntgen med DR og masser af opbevaring på førstesal samt i det tre medfølgende garagerum.

Klinikken er indrettet således, at der er adgang fra gadeniveau ved tre døre, lave dørtrin og et kørestolsvenligt toilet. Vi har in-house maskinvask og tørretumbler.

Til klinikken hører forskelligt behandlingsudstyr: shockwave apparat, laser, massageapparater.

Klinikken er pt meget tværfaglig, da vi har ansat en massør/akupunktør/sygeplejerske og en biopat. Vi har stor effekt af de tværfaglige udredninger, vi laver, og håber at køber eventuelt vil have lyst til at fortsætte samarbejdet.

Vil du gerne drive klinik, men er du ikke færdig med din uddannelse? Vi er åbne for at indgå aftale om overdragelse til turnusassistenter.

Du vil således skulle i turnus hos os, blive sat ind i klinikkens drift og administration som del af din turnusperiode, og vil efter endt turnus kunne overtage klinikken.

Vores klinik ligger først for Femern Bælt forbindelsen, så vi forventer at se en hel del arbejde over de næste mange år, foruden den travlhed, vi i forvejen har.

Læs mere her..