Der vil være mulighed for spændende sparring med kiropraktor Hanne Thim, som har 20 års erfaring og anvender forskellige behandlingsteknikker, som hun meget gerne vil give videre.

Har du lyst til spædbørnsbehandling, sportsbehandling, ultralydsscanning eller chokbølgebehandling, så er der masser af muligheder.

Det gode arbejdsmiljø vægtes højt med munter respekt for både behandlere og patienter. Der er stor fleksibilitet i klinikken, og vi er lydhøre overfor nye tiltag og ønsker.

Lemvig Sundhedscenter er en tværfaglig klinik, som tilbyder forskellige behandlinger af både krop og sjæl, så du skal selvfølgelig være åben overfor andre faggrupper.

Skulle du senere få lyst til overtagelse af klinikken, så er det også en mulighed – i så fald fortsætter kiropraktor Hanne Thim gerne med sikker indtjening til klinikken samt kyndig vejledning og sparring til at komme godt i gang som selvstændig.


Lemvig er en skøn by med mangeårig tradition for brug af kiropraktorer. Byen ligger romantisk i en dejlig dal ved Limfjorden. Vesterhavet, og Danmarks tredjestørste skov er lige om hjørnet. Der er et rigt foreningsliv, tilflytternetværk og masser af kulturelle tilbud – og endnu mere i nabobyen Holstebro.

Kom forbi og oplev en flot klinik i den hyggeligste lille vestjyske by – skriv til kiropraktor Hanne Thim på mail hannethim@lemvigsund.dk – også, hvis du bare er lidt nysgerrig.