PensionDanmark har stor succes med forebyggelse af sygdom og sygefravær.

Teamet varetager behandlingsrådgivning m.m. til gavn for de 400.000 medlemmer, som er omfattet af PensionDanmarks sundhedsordning. Vi søger nu en ny kollega i vores Behandlingsrådgivning til at rådgive og hjælpe vores medlemmer angående sygdom og gener i bevægeapparatet og til at sikre, at de får den rette behandling i vores omfattende behandlernetværk.

Om teamet
PensionDanmarks Behandlingsrådgivning er et sundhedsfagligt team i PensionDanmark, som vi har etableret for at give vores medlemmer en optimal målrettet service i forbindelse med sygdom og gener i bevægeapparatet. Brænder du for at hjælpe til rette indsats så læs videre!

PensionDanmarks medlemmer er omfattet af Danmarks største sundhedsordning, hvor de blandt mange tilbud har adgang til fysioterapeutisk og kiropraktisk behandling. De kan på vores hjemmeside eller via vores app selv bestille tid til behandling hos over 600 klinikker i Danmark. Der er årligt mere end 300.000 behandlinger i sundhedsordningen.

Medarbejderne i Behandlingsrådgivning rådgiver med høj sundhedsfaglighed og et højt serviceniveau vores medlemmer om relevant behandling og hjælper samtidig med at bestille tid til selve behandlingen.

Vores medlemmer er primært mænd med faglærte eller ufaglærte jobs. De har ofte tungt fysisk arbejde og oplever en del udfordringer med helbredet. Rådgivningen vil typisk omhandle behandling inden for bevægeapparatslidelser og vedrøre alt fra simple gener til mere komplicerede problemstillinger af akut såvel som langvarig karakter.

Behandlingsrådgivning er et af fire teams i Kundeservice og arbejder sammen med de øvrige rådgivningsteams: Medlemsrådgivning, Virksomhedsrådgivning og Sundhedsrådgivning. Specielt er samarbejdet med Sundhedsrådgivning vigtigt, og her er der ansat sygeplejersker og socialrådgivere, som i tæt samarbejde med Behandlingsrådgivning rådgiver medlemmer om sundhedsordningens muligheder, herunder hurtig diagnose, psykologhjælp og indsats mod længevarende sygefravær.

Teamet er foruden teamleder i dag bemandet med 11 fysioterapeuter, og vi søger nu en kiropraktor eller fysioterapeut til vores fantastiske team.

Om jobbet
Som kiropraktor eller fysioterapeut i Behandlingsrådgivning er din hovedopgave via telefonen at sikre relevant rådgivning og hjælp til rette indsats i hvert enkelt tilfælde. Du skal rådgive, motivere og guide medlemmer, der på grund af gener er sygemeldte eller i risiko for at blive det.

Teamets arbejdsopgaver omfatter primært:
• telefonisk rådgivning af medlemmer
• administration i forbindelse med visitering til klinikker/behandlere
• løbende dialog med klinikker/behandlere og onboarding af nye
• kvalitetssikring af klinikker og behandlere i hele Danmark
• fakturahåndtering
• input til nyhedsbreve, tekster på hjemmeside osv.
• input til forbedringstiltag ift. sundhedsordningen og procedurer
• samarbejde med Sundhedsrådgivning og øvrige kollegaer i PensionDanmark.

Deltagelse i messer, eksterne møder samt besøg hos klinikker kan forekomme.
Der er tale om en fuldtidsstilling på 37,5 timer (ekskl. frokost) med faste arbejdstider primært inden for almindelig kontortid fra kl. 8-16. Øvrige vagter ligger i tidsrummet frem til kl. 21, og der må forventes vagter efter kl. 16 en til to dage om ugen.

Om dig
Vores forventninger til dig er, at du:
• er kiropraktor eller fysioterapeut
• har minimum tre års relevant erfaring
• vægter både faglighed og service i dit rådgivningsarbejde højt
• har gode IT færdigheder
• kan gennemføre en rådgivningssamtale på engelsk

Det vil desuden være en fordel, hvis du har erfaring med telefonisk rådgivning og visitering, og/eller hvis du har erfaring fra pensions- og forsikringsbranchen.

Som person er du empatisk, velformuleret og sætter en ære i at yde et højt serviceniveau. Du er fleksibel, engageret, ansvarsbevidst og en teamspiller med gode samarbejdsevner. Du evner at arbejde selvstændigt og er god til at styre en samtale og til at holde hovedet koldt i pressede situationer.

Du skal ikke være bange for at blive kastet ud i nye og ukendte opgaver, men samtidig vide, at rutineopgaver er en del af hverdagen.

PensionDanmark som arbejdsplads
PensionDanmark tror på, at de bedste resultater opnås ved gensidig tillid, samarbejde og en fælles indsats. Vi har en uformel omgangstone og en hurtig og effektiv beslutningsproces. Vi er en organisation i rivende udvikling og sætter en ære i at have tilfredse medlemmer.

Lønpakken vil være konkurrencedygtig og afspejle dine kvalifikationer.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Birgitte Friis Hasle på mail: bfh@pension.dk eller tlf. 2811 6429. PensionDanmarks domicil ligger på Langelinie Allé 43 i København.

Sådan gør du
Kan du se dig selv som en del af det engagerede team, så send din ansøgning og dit CV til os ved at benytte linket nederst.

Vi holder samtaler og ansætter løbende, så send din ansøgning snarest muligt og senest den 8. april 2021.

Læs mere her..