Vi er en stor og tværfaglig klinik med god fremdrift, og derfor søger vi en venlig og servicemindet sekretær, som har lyst til at være med i vores team ca. 25 timer ugentligt. Brænder du for at snakke med mennesker og være frontfigur, og har du de rette kvalifikationer, er det måske dig, vi står og mangler.

Vi søger en, der:
- Trives med travlhed
- Har det store overblik
- Kan smile både i telefonen og til kunden på trods af travlhed
- Helst besidder en vis ordenssans
- Har empati over for patienterne
- Er fleksibel i forhold til arbejdstider og afløsning ved sygdom og ferier
- Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
- Helst har erfaring som sekretær
- Med fordel har kendskab til Economics, men ikke et krav.

Rygcenter Randers er en klinik med både kiropraktorer, fysioterapeuter og massører, og vi vægter samarbejdet mellem behandlerne højt. Læs gerne mere om os på vores hjemmeside: www.rygcenterranders.dk.

Sekretariatet har et godt socialt og kollegialt sammenhold, og det er vigtigt for os, at den rette fungerer godt sammen med de tre øvrige sekretærer.

Vi kan tilbyde en travl, afvekslende og spændende hverdag med varierende opgaver som:

- Patienthåndtering bestående af booking, afregning og telefonsamtaler
- Åbning og lukning af klinikken, herunder opgørelse af kasse
- Håndtering af forsikringssager
- Mailbesvarelser og kalenderoverblik
- Generel administration
- Med de rette kvalifikationer er det også muligt at stå for vores bogføring.

Til den rette står vi klar til at tilbyde et spændende job med mulighed for personlig og faglig udvikling. Vi håber, du er lærenem og hurtigt kan glide ind i en god hverdag med de andre sekretærer. Du kan starte snarest muligt, og dine timer vil blive skemalagt. Løn aftales svarende til kvalifikationer.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Ved spørgsmål, kan du henvende dig til Bolette på tlf. 86 43 83 00 eller mail: bb@rygcenterranders.dk. Ansøgningen sendes til samme mail. Ansøgningsfrist er d. 20. januar 2023 og samtaler afholdes den 24. januar 2023.

Venlig hilsen
Rygcenter Randers