foto_til_jobopslag1.jpg

Vi er et erfarent team bestående af to kiropraktorer og to sekretærer (+ en vikar), som mangler en god kollega. Klinikken har 20 års jubilæum i år og har et rigtigt godt samarbejde med læger, fysioterapeuter og sundhedsplejersker.

Fagligt spænder vi bredt og behandler alle problematikker og aldersgrupper, dog med speciale i kiropraktik for børn. Derfor tør vi godt love dig en varierende og spændende dagligdag.

Vi lægger vægt på at behandle vores patienter hurtigt, effektivt og professionelt. Samtidig vægter vi arbejdsglæde, kollegial sparring og faglig videreudvikling meget højt.

Du er en dygtig kiropraktor, som er stabil, ansvarsfuld og positiv. Stillingen er som udgangspunkt på 30 timer om ugen, men ønsker du færre timer, er vi åbne for det. Vi tilbyder en god løn og mulighed for medejerskab hen ad vejen.

Klinikken ligger midt i Næstved, 5 minutters gang fra stationen.

Du kan se mere om os på www.klinikforkiropraktik.dk og ringe til Tina Spange Jensen på telefon 21 72 51 35, hvis du har spørgsmål.

Vi glæder os til at se din ansøgning og dit CV.
Send det til Tina på tina@klinikforkiropraktik.dk. Selvfølgelig behandler vi det diskret.

Er du til årsmødet? Kig forbi og hils på os.

Læs mere her..