internet cyber it sikkerhed data.jpg

Om jobbet
Du vil komme til at arbejde med en bred vifte af opgaver inden for en række forskellige emneområder, og du vil skulle arbejde såvel med sagsbehandling og projektstyring som direkte medlems- og bestyrelsesbetjening. Du vil fungere som tovholder for diverse områder, udvalg og projekter og samtidig bruge dine analytiske færdigheder og dit flair for tal. Dine funktioner kommer primært til at omhandle:

  • Konsulent på opgaver i forbindelse med uddannelse, kvalitet og forskning, hvor du vil få ansvar for konkrete projekter og disses fremdrift.
  • Betjening af bestyrelse og udvalg
  • Analyse af overenskomstens struktur og økonomi
  • Medlemskontakt og –arrangementer

Overordnet bliver din opgave at være med til at sikre et professionelt grundlag for gennemførelse og udvikling af foreningens strategier og opgaver.

Dine kvalifikationer og erfaringer
Som konsulent i en mindre forening vil du hurtigt skulle varetage opgaver på et selvstændigt niveau. Det forventes ikke, at du kan opgaverne og kender kiropraktorernes virkeområde på forhånd. Det er til gengæld vigtigt, at du trives med stort ansvar i opgaveløsningen og hurtigt kan sætte dig ind i nye områder. Dine opgaver vil spænde bredt, og du skal synes, det er udfordrende at være med hele vejen fra strategiformulering til praktisk gennemførelse af opgaverne.

Du må gerne være nyuddannet, men det er en fordel, hvis du har erfaring fra en politisk styret organisation – gerne inden for sundhedsområdet. Hertil er det en fordel, at du har en relevant akademisk uddannelse (cand.scient.adm., cand.polit., cand.scient.soc. eller lignende).

Ansøgningen
Stillingen er som udgangspunkt 37 timer med flextid og kontraktansættelse med udgangspunkt i relevant offentlig overenskomst. Mødeaktivitet og arrangementer uden for almindelig arbejdstid kan forekomme. Stillingen søges online via dette link senest den 31. januar 2022. Samtaler forventes afholdt i uge 6.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jakob Bjerre på 26 71 16 02 eller chefkonsulent Christina Munk Eriksen på 28 43 55 08.

Om os
Dansk Kiropraktor Forening er interesseorganisation for de danske kiropraktorer, og sekretariatet samarbejder i det daglige tæt med professionens øvrige organisationer og institutioner. Sekretariatet beskæftiger sig med politisk interesse varetagelse, forhandling og medlemsbetjening af vores godt 850 medlemmer.  Sekretariatet består i øjeblikket af 7 fuldtidsmedarbejdere og er beliggende i stort kontorfællesskab på Frederiksberg.